reol, skruer og rawlplugs holdt - murstenene gjorde ikke...

Undskyld, hvis dette ikke er byggerelateret nok, jeg kunne ikke finde en kategori, der var tættere på - dette involverer trods alt brug af boremaskine, waterpas og skruer og den slags, og der er lavet huller i mursten :-)

Nå, men jeg har monteret en væghængt reol på en væg i min kælder. Der er tre moduler, og den går væg til væg. Som hylder har jeg brugt gulvbrædderne, som rækker over alle fire hyldeknægte. De er i massiv eg, 3 cm tykke og cirka 18 cm brede, og der er to per hylde. Hylderne er 60 cm brede, og det vil sige, at der er et stor mellemrum imellem gulvbrædderne, hvilket er mig inderligt ligegyldigt, da jeg har flyttekasser til at stå på dem. Selve systemet er købt i ikea og skulle virkelig kunne trække nogle kilo. Det er hængt op med skruer og rawlplugs (købt i samlepakke, så de passer altså sammen!), som kan bære 126 kilo per styk. Der er brugt i alt tæt på 20.

Hvad der derimod ikke er mig ligegyldigt er, at dette nøjagtigt og møjsommeligt ophængte skrummel kun hang der i en måneds tid, hvorefter skidtet brasede sammen. Reol, skruer og rawlplugs holdt - det gjorde murstenene ikke. Jeg skal måske lige fortælle, at der godt nok stod vaskepulver, kattegrus og den slags på hylderne, men langt de fleste kasser er proppet med børnetøj og legetøj og den slags. Så hvorfor væltede skidtet ned, spørger jeg? Mest selvfølgelig fordi jeg vil vide, om det kan betale sig at købe nogle (endnu) større skruer og forsøge at sætte det op igen  Eller om jeg skal ud og købe noget nyt, noget der står på et gulv...

Er det fordi at...
- gulvbrædderne vejer for meget?
- mit skrammel vejer for meget?
- væggen ikke er helt lige, og der derfor er steder, med ½-1 cm afstand imellem skinner og væg? (Jeg har boret huller i træstumper og sat imellem for at stabilisere det lidt)
- murstenene i mit hus ikke duer til noget som helst?
- trækket i skruerne bliver anderledes, når hylderne er 60 cm?

Eller en kombination eller noget helt andet? Jaja, I ved det ikke, når I ikke har set det, det ved jeg godt, men derfor vil jeg nu alligevel gerne høre jeres bud

mvh. tina
Undskyld, hvis dette ikke er byggerelateret nok... Vis hele indlægget
27 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
jeg tror det vil være bedst hvis du anskaffer noget der står på jorden og som muligvis kun skal fastgøres hvis for ikke at vælte frem ad, men nu hvor du har fået gulve varme lagt i må man regne med der er kommet nyt gulv og gulvet er blevet plan så behøves det vel hellere ikke at spændes fast for at vælge

wwww.elbogen.dk - Din El guide
Sidder lige og filosoferer. Det var måske en ide at skrue nogle aluprofiler på yderst som støtteben. 60 cm giver et stort moment på ophænget som du jo også har oplevet.

 varmetossen

Der er noget galt! :o)

Er de hylder mon opsat d. 1. april?

Prøv lige (igen) at forklare:

Hvor gammel er den væg?
Er den pudset?
Hvor lange var de skruer?
Hvor hvad er den indbyrdes afstand imellem hyldeknægtene?
Hvilket hedder det reolsysten eller hyldeknægte, Ikea?
Er det mon Leca blokke eller anden letbetontype den væg er bygget af?
Er du sikker på at det ikke er no'en overvægtige børn der har leget "jorden er giftig" medens de klatrede rundt på dine hylder? Eller anden form for sabotage? :o)


Det lyder nærmest besynderligt at murstene skulle være flækkede. For så må det være sket fordi bor, plug og skrue ikke har passet sammen. Det er næppe belastningen der får stenene til at flække!
Er det ikke nærmest en afskalling yderst omkring hullet?
Bouzen, tak for buddet på løsning :-)

Klaus, det kunne sikkert godt gøre det med støtteben. Men så ryger fordelen med systemet, der er fleksibelt, så hylderne kan flyttes op og ned. Så vil jeg hellere beholde den sektion, der stadig hænger og købe noget til at stå på gulvet til resten... tror jeg :-)

Sitting Bull:
Væggen er fra 1886, det er en kældervæg af almindelige røde mursten, der ikke sidder synderligt pænt eller jævnt. Ingen puds eller andet sjovt - kun mursten.

Skruerne er 60 mm lange og er af mærket fischer, ligesom rawlplugsene i samme pakke, som er 40 mm lange. Hullerne er boret med et 8 mm bor - som bauhaus-manden har haft helt ret i var den rigtige størrelse, for det står også på pakken med skruer og rawlplugs.

Systemet er fra ikea og hedder Broder. Det er dette her: http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/S39872469/ Jeg har en ekstra sektion på 90 cm på i forhold til det på billedet. Afstanden vandret imellem hyldeknægtene bliver så 90 - 130 - 90 cm. Jeg har valgt kun at have en hyldeknægt per skinne, da mine hylder er gennemgående, og hyldeknægtene fejler ikke noget. Afstanden lodret imellem hyldeknægtene er nederst 40 cm og øverst 30 cm. Øverste og nederste hyldeknægt er sat på så højt / lavt som det er muligt.

Jeg ved ikke, hvad du mener med afskalling? Murstenene er flækket af på cirka 3/4 af skruens længde - den sidste fjerdedel af skruen er revet ud af hullet. Skruerne sidder stadig i rawlplugsene.

mvh. tina
Annonce
De skruer er alt for korte!

Mindst 100 mm og måske længere, (hvilket måske kræver et ekstra lang murbor) og med de afstande mellem vangerne en skrue i alle huller i reolens vanger!

Og det kan jo blive til ganske megen vægt med 60 cm brede hylder

Det du fortæller lyder som afskalling. Altså der er revet een bid af murstenen med da reolen ramlede!

(Murstenene er nok nærmest "blødbrændte" og altså ikke i sig selv ret hårde.)

Du kan nok udspartle hullerne. Men bliver nødt til at flytte vangerne lidt så du ikke rammer de "mislykkede" huller.

Og alt efter lagerbeholdningen af kattegrus, (som du jo bør sætte på den nederste hylde), så var støtteben, (som jo fås til systemet!!!), måske en ekstra sikkerhed. :o)


Hej Sitting Bull

Undskyld at jeg aldrig fik svaret dig! Tusind tak for dit indlæg og dine input, jeg er stadig i tænkeboks med, om jeg skal vælge noget, der står på gulvet, eller forsøge mig med ophængning igen. Det er RET demotiverende at se det hele vælte ned, når man faktisk har gjort sig umage og brugt en fandens masse tid på det. Men på den anden side er det bare så meget pænere og så meget mere overskueligt at se på, så jeg havde jordens mest mislykkede tur til ikea i dag - jeg havde besluttet, at jeg SKULLE have et-eller-andet med derfra til at hænge op, men ikke om jeg kunne beslutte mig til hvad, så jeg gik tomhændet derfra. Det må jeg vist lige sove lidt mere på...

mvh. tina
Hvis du bruger almindelige korte rawpluk, og skruerne er for tykke, så kan du nemt sprænge murstenene.
Brug nogle karm dubler, på 80 - 100 mm, så kan det holde, det er en fordel hvis du kan bore lige midt i en sten.

mvh jens
Jeg har selv lavet kælderopbevaring med store hylder, det er også et system fra Ikea, men med stålskinner der står på gulvet og så er fæstnet til væggen for stabilitet. Det er et system der kan bære 70 kg pr hylde (så vidt jeg husker), fungerer fint.
Det kunne måske være en løsning..? (Nej, har ingen Ikea-aktier!)
Je_ns, skruer og rawlplugs er købt sammen - som i ligger i samme pakke og som er beregnet til mur. Jeg håber sandelig ikke, at problemet er, at de ikke passer sammen :-)

Hvad er karm dubler? Er det sådan noget, som mine vinduer er sat i med?

Rnyboe, tak for tippet. Jeg har godt set det system, det er vist samme mærke som mit. Problemet er, at jeg også gerne vil bruge gulvet til opbevaring af kasser, og det bliver lidt svært med den, som du har. Det var derfor, jeg valgt den væghængte.

mvh. tina
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis