Billig isolering af loft-hobbyrum

Jeg overtog for nogen tid siden et tørreloft over to opgange i min ejendom, som jeg anvender til opbevaring og hobbyrum. Der er skifertag og et huntonit-undertag, men ikke isoleret på nogen måde. 
Både af hensyn til anvendeligheden af rummet samt af hensyn til nogle af de ting jeg opbevarer der, kunne jeg godt tænke mig at isolere med et eller andet. Imidlertid er rummet lejet, og jeg vil derfor ikke bruge en formue på det. Endvidere har jeg ikke nogen særlig brug for at kunne hænge ting op i (de skrå vægge - har nogle værktøjsplader på den ene endevæg, og det bliver nok det. Og det vil klart være en fordel, hvis der ikke skal slæbes tunge plader op, da det er for enden af en hønsestige på 5 sal. Æstetisk behøver det altså ikke være til UG med kryds og slange. Det er ren funktionalitet.
Der er mellem 80 og 85 cm mellem spærene. Det er et meget langt smalt rum, så hver side er ca 3,30x16m - altså ca 105kvm der skal dækkes med et eller andet. 
Er der nogen der har gode forslag, der både er overkommelige arbejdsmæssigt og økonomisk?
På forhånd tak!

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
På tidligere indlæg kan jeg se at folk har pukket en del på reflektiv isolering, i form af folie. Men kunne det give mening i det her tilfælde? (Fordi det ikke vejer meget og mit krav til isolering ikke er som hvis det havde været et beboelsesrum). Og hvad koster skidtet?
Nej, drop alt det med reflektiv isolering, det er spild af penge.
Kan godt se det er hundedyrt, men tænkte lidt at det kunne spare arbejdsgange samt at klimaet på loftet er lidt lig de sydlandske forhold reflektiv isolering er udviklet under. Der bliver sindssygt varmt hvis solen står på nogle timer (skifertag, med en enkelt tagventilation og to småbitte tagvinduer). Jeg har ikke målt temperaturen i vinters, men i og med der ikke er isoleret effektivt mellem de øvrige etager og loftet, tror jeg ikke det fryser deroppe.
Hvad er en god løsning så? Flexibatts ind mellem spærene (med 20mm afgstand til undertag) , dampspærre på og evt dække med en billig plade?
Vintermåtter lyder lidt som noget rod. Der er i forvejen ikke meget plads at give af. Reelt kun ståhøjde i den midterste meters penge.
Jeg har brugt 25 mm, håde rockwool bats, sat op mellem spærene på mit loftrum.
Det tager den værste varme/kulde, og gør at der er et behageligt klima, og at de opbevarede ting, ikke tager skade.
Du skal ikke bruge dampspære...

mvh jens
Annonce
Super. Tak. Det må nok blive noget i den retning så.
det er vigtigt at der er god udluftning at huntonitpladernes underside!

Hvis der på nuværende tidspunkt sker udluftning via tagfoden skal du have en luftsprække på min 50 mm mellem isolering og huntonit. Hvis nuværende udluftnign sker via andre åbninger (f.eks. taghættter eller åbninger i gavle) skal du tænke dig godt om!

Det ville jo være rigtig ærgeligt hvis der skete en opfugtning af spær og undertag.

Venlig hilsen

Jens

Kiggede lige på billederne igen. Der ser ud til at være monteret udluftningshuller for oven og for neden i hvert spærfag. Så burde det være ok med 50mm luftsprække (70 mm hvis pladerne hænger lidt igennem).

Venlig hilsen

Jens

Huntonit undertaget er diffusions åbent, så i kan faktisk isolere helt op til undertaget hvis i vil.
De anbefaler dog ventilation i åbne loftrum, for at begrænse stillestående luft, som kan give anledning til højere luftfugtighed.
Skrevet af Koludabyg på 19 jul 2012 10:26
Huntonit undertaget er diffusions åbent, så i kan faktisk isolere helt op til undertaget hvis i vil.
Nå ja, det er jo også rigtigt....

Venlig hilsen

Jens

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis