Velkommen til Jan404040!
Jeg tror ikke, der er nogen der kender svaret på dit mystiske problem, ej heller jeg.
Det er jo stort set den samme diskussion, der med mellemrum er imellem campister.
Der har vi vandringsmanden med sit regnslag, der lever af bær og rødder, han finder på turen og vi har typerne med det rullende luksussommerhus, der er bedre udstyret end en dyr penthouselejlighed på havnefronten i Hellerup.
Her foragter fundamentalisterne også luksusdyrene, men er det nu også rimeligt? Skal vi ikke lade hinanden leve og gøre som vi hver især holder mest af?
Jeg er selv til meget ydmyge "campingpladser", helst bare et stykke jord uden for lands lov og ret uden tivoli og vandland, hvor jeg stille, roligt og ikke svinende kan købe mig lov til at overnatte og evt. bo nogle dage. Men jeg er blevet for gammel og stiv i kroppen til at jeg på hug vil skide i naturen!
. Ligeledes har jeg en underlig fetich, der går ud på, at jeg gerne vil have et varmt bad med jævne mellemrum uden at stå i lange køer for at benytte uhumske toiletter og bad. Oven i alt det, sætter jeg voldsomt meget pris på fødevarer, der ikke er fordærvede.
Af de grunde, har jeg badeværelse og køleskab i min campingvogn. Jeg gider ikke gå ude i pis øsende regnvejr og storm og ej heller sidde og læse i en bog i dårlig belysning, men vil meget hellere læse forskellige artikler og beretninger på Internettet, skrive dumme indlæg på div. fora og følge med i de ting som ellers interesserer mig, f.eks. om jeg snart går fallit pga tidernes ugust og dårligdom.
Hvis jeg må gøre som jeg vil, uden at skade eller genere andre, vil jeg samtidig afstå fra at foragte andres valg og fravalg!
Lev og lad leve!