Ekspansionsbeholder, udskiftning

Hej LDS.
Har læst med i mange tråde i lang tid, men førstegangs skriver.

Jeg har sådan en "fin" ekspansionsbeholder:
(Jeg kan ikke rigtigt se hvordan jeg indsætter billeder, så derfor har jeg linket til billederne)
http://billedeupload.dk/images/LQ3np.jpg
Har læst mange tråde om netop disse, fordi min tilsyneladende er gået i stykker. Det lyder som om der kun er vand i, ingen luft.

Q1) Er denne med til at skabe trykket til mit varme vand?
Lige nu er mit varme vand nemlig ikke det der kommer først til mølle ....

Q2) Hvis jeg selv vil skifte denne, kan jeg så bare løsne denne "bolt"?
http://billedeupload.dk/images/utKd.jpg
http://billedeupload.dk/images/6U7ro.jpg
(Det er den store der løber "udenom/over" rørerne jeg tænker på.)

~Thomas
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej og velkommen til fora


Expantionsbeholderen har intet, med dit varme brugsvand at gøre.
Ja det ser ud som om du bare skal løsne unionen (den store omløber)
så kan du afmontere expantionsbeholderen.
Husk at tømme anlæget for vand først
mvh jens

Jeg satte lige dine billeder ind


Q1) Er denne med til at skabe trykket til mit varme vand?
Nej ekspantionsbeholderen vedligeholder trykket i dit varmesysytem. Hvis du synes at den er fuld af vand, kan det kontrolleres ved at tage trykket af varmesystemet og dernæst måle lufttrykket i behoderen. Det tryk, der skal være, står på beholderen som fortryk x,x bar eller mVs. Efter det jeg kan se på dine billeder, vil det være nemmest at pille beholderen helt af inden du begynder at måle og evt. pumper luft i. Det mest sandsynlige er at beholderen er moden til udskiftning, fordi gummimembranen er utæt, og den kan ikke skiftes.

Q2) Hvis jeg selv vil skifte denne, kan jeg så bare løsne denne "bolt"?
Den "bolt" du omtaler er en union. Du tager først trykket af din kedel, dernæst bevæbner du dig med to rørtænger og skruer unionen fra hinanden. Tag nu beholder med sikkerhedsventil ud og sæt det på en ny beholder. Monter igen og fyld vand på anlægget.

Problemet med det varme vand kan skyldes tilkalkning i varmtvandsbeholderens varmespiral. Det løses ved af kalkning.


fase
Tak for svarerne :-)
Noget tyder på, at denne beholder et nem nok at gå til for en LDS'er.

Jeg har ikke nogen synlig VVB, jeg tror den er en del af fyret (som ikke er med på billederne).
Min fornemmelse er, at mit vandtryk er faldet samtidigt med at ekspansionsbeholderen er gået i stykker; jeg er dog sprit ny husejer, så det slet ikke noget jeg kan sige med sikkerhed. Derfor var mit gæt, at når den var i stykker, så var den skyld i mit manglende vandtryk.

Hvordan og hvor skal jeg starte med at kigge, hvis jeg vil lede efter mit vandtryk?

~Thomas
Dit tryk på det varme vand har intet at gøre med din ekspantionsbeholder. Det er to helt adskilte systemer. Hvis temperaturen på det varme vand er som du ønsker den, men det er mængden du ikke er tilfreds med, skal du se efter snavsede filtre i til- eller afgang fra varmtvandsbeholderen eller filtre i blandingsbatterier. Filtrene kan være tilkalkede på varmtvandsiden.

fase



Det er godt nok en svær en den. Du kunne jo allerførst prøve om det kolde vand har et tryk du er tilfreds med. Dernæst skal du have fat i afgangen af varmt vand fra din kedel find røret ved at åbne en varmtvandshane og mærk hvilket rør, der bliver varmt. Jeg gætter på kobberrøret over hanen med det blå håndtag. Når du har fundet det, lukker du for det kolde vand og skruer røret løst, monterer en slange, som kan lede det varme vand til et afløb. Er trykket nu som du ønsker, samler du rørene igen og fortsætter til næste tapsted og så fremdeles. Er trykket og dermed gennemstømningen ikke som du forventer, har du fundet fejlen, en tilkalket varmtvandbeholder/gennemstrømningsvandvarmer. Den skal nu afkalkes. dette gøres ved at cirkulere en syreopløsning i systemet. Hvis du ikke er kendt med at gøre det, vil jeg anbefale at du allierer dig med en VVSer.

fase
Koldt vand er intet problem; det strømmer ud ganske som forventet. :-)
Det varme vand er i kobberrøret ved det blå skilt længst til venstre. Det rør du refererer til er til noget cirkulation, så vidt jeg kan lure.
Det kunne godt lyde som om at jeg skulle alliere mig med en VVS-mand, da det vist er en lidt større ting...
Det lyder som en fornuftig løsning, at lade en VVSer se på det, og hvis du så vil have ulejligheden med at skrive om, hvad løsningen blev, ville det jo være helt i top. Vi andre kunne måske lære noget af løsningen.

fase
Vi har en blandetermostat, der sørger for at nedsætte temperaturen, på det varme vand.
Fyret køre på 70 gr, så sørger blandetermostaten for at det varme vand er ca 55 gr.
Den kan finde på at hænge, så er der næsten ingen flow på det varme vand, et lille klap med en hammer, så virker den igen. (ja jeg må se at få den skiftet)

Den kunne se sådan her ud

min sidder på fyret (varmvandsbeholderen) der går varmt og kold vand ind, og så en varmvand ud.
mvh jens
Det ser ud som om dit fyr er et Tasso MS 20 unit.
Vandvarmeren er i det firkantede understel, som fyrkedlen står ovenpå.
Jeg ville nok skifte overtryksventilen også, hvis ekspansionsbeholderen er moden til udskiftning, når nu det er skilt ad, og vandet er af systemet.
Ikke fordi det har noget med dit manglende tryk på brugsvandet at gøre.
Det er to helt adskilte systemer, som andre har bemærket.
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis