opfriskning af træjolle


Hej til alle

Min far og jeg købte sidste forsommer en fin træjolle med dam. Den sejlede herligt, det gør den sikkert stadig. Men efter en periode sidste sommer med meget kraftigt regnvejr, det husker vi vel alle, løb batterierne tør for strøm og resulterede i at lænsepumpe ikke kørte. Da vi desværre ikke var ved båden i en måneds tid kom der selvsagt RIGTIG meget vand i den. Jeg ved ikke om træet kan blive mættet af vand og derfor begynde at lække - det er ikke noget jeg kender til - men den kom næsten under. Det var kun pga nogle venlige sjæle med pøser at den ikke røg til bunden, inden at de fik fat i os. Lige siden da har den ikke kunne holde tør overhovedet!

Vi har fået en del råd; læs "hjælp" og er så småt igang med at tætne med bomuld og sager men der er et par steder hvor der sandsynligvis skal mere til end det. Nogle steder, umiddelbart der hvor nogle af spigerne sidder er der en smule råd. Hvordan skal man gribe det an? Skal vi lægge bly på eller skal vi udskifte borderne eller dele af dem.

Jeg har læst en masse nyttigt i tidligere tråde herinde men har ikke kunnet noget så "specifikt"
På forhånd tak



Gode hilsner
Lars
Hej til alle Min far og jeg købte sidste... Vis hele indlægget
23 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Tak for svarene.

Med hensyn til levetiden skulle det gerne være så lang tid som muligt. Det er godt med information omkring levetiden af blyreparationer. Vi har det "mellemlægningspap" som skal på. Så har vi fået et produkt fra Jotun som skulle være i stil med Proof. På et af billederne kan man se at den tidligere ejer har lagt et nyt bord uden på det eksisterende. Er det en holdbar metode? Det er tilsyneladende heller ikke i overlapingerne at den tager vand ind. Men det må jeg kigge næremere på.

Det er rigtig ærgeligt for båden var sådan set ikke rigtig billig og fribordet som det også bliver kommenteret, rigtig flot og motoren kører som en mis. Så det er smadder ærgeligt at konstatere at den måske ikke er så god som ventet.

Venlig hilsen Lars

Gode hilsner
Lars
Hej Lars

Jeg synes at I skal glæde jer over båden, fordi - som du siger, den sejler godt, har en fin motor og flot fribord.

Når man køber en ny båd / nyt Hus / Ny bil osv så er der altid en eller anden skavank, som man ikke lige har bemærket.
--- med mindre man er den sjældne altvidende superhåndværker.
--- og gælder det ikke også en ny kæreste ??? bare for at blive i det filosofiske :-)

Hvis man så også har forelsket sig lidt i den nye ting – og det er jo derfor man gerne vil købe den, ikk´ - så kan man jo også nemt komme til at give lidt for meget for den.
Men man skal vel ikke gå og ærgre sig over, at man har brugt lidt for mange penge – man skal glæde sig over det man har – Lave nødvendige småreparationer, bruge båden og sejle en masse.

Efter nogen år, så finder i efterhånden ud af om I vil totalrenovere / lægge glasfiber på eller bare fortsætte med småreparationer. Måske har i også til den tid fundet ud af, at i skal sælge den, fordi jeres behov er en lidt større / mindre / anderledes båd.

Jeg tror ikke det med at lægge et bord udenpå, er lige efter bogen heller, men hvis det virker, så virker det jo.

God fornøjelse – mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Det var da et underligt indlæg.
Folk opfordres til at glæde sig over en båd, som ser ( det der vises ) rådden ud og vel egentlig er uforsvarlig at sejle med.
Så er der det med skavanken, det er vel for meget at forlange en håndværkeruddannelse for at se blyplade og et bræt tilsyneladende umotiveret slået uden på et af bordene.
Det anbefales at glæde sig over båden og lave lidt småreparationer, hvad så med de store ?
I følge ejeren selv må han jo klart være blevet snydt, narret af det flotte fribord, og af camufleret råd.
Det er ærgerligt, så det kan kun anbefales at alliere sig med kyndig, inden man slipper slanterne.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hej Lynæs

Det er ikke mere slemt end som så. Jeg har netop taget billeder af de steder fordi det er dér de omtalte problemer er. Det er ikke den generelle stand som er sådan. Kan det betale sig/bør man fjerne det tætning som sidder i forvejen og ilægge nyt, her tænker jeg langs kølen. 

Gode hilsner
Lars
Det er svært at sige om du skal skifte tætning langs kølen - hvis du ikke helt sikkert ved, at det er utæt - eller du kan se at det sidder løst, så lad være med at fjerne / skifte for meget.
Der er også et gammelt råd, med at vende en spand savsmuld ud under vandet - så vil de usynlige huller måske blive tætnet af savsmuld, der svømmer ind i de sidste små utætheder. Det kan man bruge når den lige er søsat, og der kommer lidt vand ind.
God Arbejdslyst.

mvh A.

To ulykker kommer sjældent alene.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Skrevet af andersbr på 10 apr 2012 21:47
- Kan det betale sig? Det er op til dig selv hver man har sin mening om hvad der kan betale sig snakker vi kontanter kan det sjældent "betale" sig overhovedet at ha en træbåd ;-)
- Mellemlægspap hvad er det?
- Det ser ud til at der for nyligt er slået bomuld i bb side af stævnen i fribordet? Det ser dog ikke ud til at være beget el. lign.??
- Det ser ud til at kalfatringen i st side af stævnen (4. nederste billede) er pillet ud? i så fald kan det godt "Betale sig at slå den igen he he.
- Løsningen med det ekstra bord uden på det gamle er hvis træet indenunder er dårligt en total fiasko løsning. men hvis det er for at forstærke båden evt. i forbindelse med oplægning på strand er løsningen fin dog havde et pat bolte været en bedre løsning end de tilfældige skruer.
- Ka det passe at det 8. billede er af bb stævn forneden? I så fald set det ud til at bomulden er ved at falde ud og at stævnen er flækket hmm?

Din båd ser ud fra billederne ikke ud til at være pil rådden men der er dog flere rådne steder derudover er der tæret træ (Pårøst træ ved jernspir) samt flækket træ. Det kan sagtens laves hvis man kan finde ud af det. hvis du ikke kan så lad vær.

Kontakt en bådebygger el. lign. med forstand på mindre træbåde i kbh. eks. viggo på tlf:21433228 (er pt ude at rejse) for en præcis vurdering af træværk og evt. pris på arbejdet.

Som lynæs skriver kan du sagtens sætte lidt bly her og der og gi lidt beg eller sagar dybbe den i plastik om du vil ;-) og så kan du sejle et par år. Men spørger du hvad der skal til for at gøre din jolle til en søsikker båd der kan holde i mange år kræver det at du gør arbejdet rigtigt eller for folk der kan det til dette.

Der er mange ting der kan flyde en søndag i stille vejr. men det kræver en hvis form for minimum standart hvis det er mandag i storm (el. før jeg sæter mig i det). Jeg har hentet flere folk i havsnød samt selv sprunget læg engang i stormende kuling...... det er faktisk ikke fordi det er så sjovt ;-I

Hvilke svar du lytter til står for egen regning men nu har du da fået lidt forskelligt at gå videre med ;-)

Mvh. Anders -

Hvorfor sidde inde når alt håb er ude?

Ejer af kragejollen "Shakti" - 1936- Tsa Århus.

www.Shakti.dk    - Kig forbi -
Hej. Skal værket/bomulden i spundingen langs køl og stævne skiftes? prøv at pille lidt ud, og ligner det spagnum så ud med det er det. Det skal være langt og sammenhængende i fibrene. Husk kalfatring er ikke en videnskab - men et håndværk. Det kan læres, men ikke via en bog og lange forklaringer, men ved at lære det fra en der kan, - og ikke en der tror han kan.
Båden ser ud til at være "naglesyg" . Altså sådan at forstå, de galvaniserede nagler er begyndt at tære væk. I den proces bliver træet rundt om naglerne ødelagt, så i skal i gang med at udbedre skaderne. Syge nagler skal ud og erstattes af A4 rustfrie skruer, med en smule bomuld under hovedet som en slags pakning.Det er dog en betingelse at træet i spantet er så intakt at skruen "bider".
Alternativt kan man sætte en 8 mm. unbracobolt i. Den skal være så lang at den næsten går gennem klædning og spant. I klædningen bores der med et 8 mm. bor og i spantet med et 7 mm. bor. evt bores der et 10 eller 12 mm. hul først til en træprop der dækker bolthovedet.
er der kobbernagler i skal skifte, så gå over til rustfrie bolte i lidt større størrelse eks. 3,2 mm. kobbernagler erstattes af 4 mm. undersænkede bolte med skærmskiver og møtrikker.
Kobberklinker er efterhånden svære at skaffe og ca. dobbelt så dyre som rustfrie bolte, og så kræver de lidt special værktøj, samt normalt to mand ved reparationer.
midlertidige reparationer med bly eller trælasker - er MIDLERTIDIGE
Desværre ser man ofte at de får en tendens til at blive næsten varige.
Personlig foretrækker jeg lasker, da de tilføjer noget styrke, - hvad en blyplade ikke gør.
Hvis i vil til at skifte planker kan jeg anbefale et kursus hos Finn fra Løgstør både byggeri.
Det kan sagtens læres, men det tager lang tid at udføre ordentligt
Epoxy reparationer kan være udmærket, men stadset er dyrt - giftigt, og har krav til temperatur og fugt, som kan være svære at opnå, så jeg vil nok foretrække den ægte vare - udskiftning af planker/spant.
_God fornøjelse Jørgen
Tak for et godt svar. Tak for alle svar!

 Vi har fået kontakt med et par stykker som vil hjælpe os, så det skal somend nok gå! kalfatringen i dammen er nærmest ikke eksisterende og så skal vi have skiftet/repareret nogle bord i første omgang. Blyet er indtil videre lagt på hylden og vi har fjernet det som sad på i forvejen. nu kommer der jo et par fridage og lidt godt vejr så for vi kigget på den der...

Når man udskifter en del af bordet skæres det af i smig og så noget lim/klister stads i samlingen?

Gode hilsner
Lars
Nej bordene stødes sammen og IKKE over et spant, men med laske indvendig. Prøv at kikke lidt på min hjemmeside.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hej Lars Jørgen
jeg har en træjolle med dam meget magen til din (lærk på eg) når rådden har så godt fat som på billederne er der ikke andet at gøre end at udskifte , hvis man er i mellem fasen hvor træet er begyndt at blive blødgjort (ikke råddent endnu) kan man smøre med linolie hver gang man kommer forbi båden , min lillebror er bådbygger og konservator uddannet (herlig kombination) og han fortalte hvordan man kan regenere træet med linolie , der skal virkelig smøres , hvis man arbejder på båden alligevel f.eks 6 timer så smør hver time.
jeg smurte måske 40-50 gange i løbet af foråret og træet blev som panser igen også et hjørne på dammen som var anløbben er blevet super igen. Vi kalfattrede dammen sidste år og den er blevet rigtig god igen , startede med at kratte gammelt værk ud og slog derefter bomuldsværk i med kalfatrejern , dernæst et lag proff10 på noderne (proff10 er noget klistret og genstridigt stads , hvad enten det er på bøtte eller fugepatron kan man med fordel lægge det i en spand med kogende vand i ca 25 min så er det smør/pumpbart , fugepatron kan endda benyttes med trykluft fugepistol (herligt når man skal fuge med hovedet nedad i dammen)
Efter 10 dage hvor proff10én er tørret op kan dammen males , benyt nogle af de nye typer bundmaling så ikke dine fisk bliver forgiftet , hvis du skal have fisk i og vælg en f.eks rød farve så du kan se fiskene i dammen når de skal fanges igen)
Hele mit fribord som jeg kan se også står lakeret på din båd har jeg lakeret med den tyske super lak Coelan , den er pissehamrende dyr men hvis ikke man skal lakere i 10 år og bare efter 10 år skal slibe med korn 240 let og dernæst give 3 opfrisker lag med coelan igen er det godt givet ud. (tænk på sparet slibepapir og lak) Coelan er 360 grader fleksibel og man kan slå med en hammer på den uden den krakelerer (der kommer bare en bule i træet nedenunder) Med Coelan smører man først Grunder med UV filter i (den bestemmer farven og vælges efter træsort = Lærk = lys grunder) der mellemslibes engang da træet kan rejse sig lidt (ikke finslibning , brug korn 80 så der er noget at bide i ) dernæst en grunding mere , og nu gemmes slibepapiret væk og 10 lag coelan påføres (helst på 10 efterfølgende dage for optimalt resultat, men der kan godt ventes nogle dage imellem) som sagt ingen mellemslibning bare evt støv fjernes , lagene går i kontakt med hinanden som smør) Coellan rulles på.
Se mit Coelan projekt på Youtube søg Damjolle (der ligger 3-4 videoer) der er også et glimt af min nymalede røde dam.
Bare til inspiration.


Marstal Engine sound = love it 
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også