Hej
Da vi gerne vil udnytte vores udmærkede loftrum til erhverv, er jeg ved at isolere vores tag indefra. Der er tale om et saddeltag med skunkstolper og udhæng. Hele taget, fra tagryg og ud i skunken, bliver isoleret, så skunken også kan udnyttes til opbevaring etc.
Jeg står mellem to valgmuligheder mht. isoleringstykkelse og plads.
200 mm
Fordele: Fint loftrum med rimelig god ståplads.
Ulemper: Mindre godt isoleret. Der bliver isoleret mellem spærrene med batts.
250-300 mm
Fordele: Godt isoleret. Ud over 200 mm batts mellem spærrene bliver der også lagt en tværgående bane med 50-100 mm.
Ulemper: Så snart at isoleringstykkelsen forstørres ud over de 200 mm bliver ståpladsen mærkbart indskrænket.
Man vil jo helst have så meget ståplads som muligt uden at have for stort varmetab. Er der nogle der har erfaringer med isoleringstykkelse? u-værdier? 200/250/300 mm?