Udglatning/Isolering af lille væg i kælgeren - gået i stå!

 Følg tråden
Morten2k
Morten2k
Indlæg: 352
Postnr: 2610
Morten2k Morten2k
Hej med jer

Jeg har en lille væg i kælderen (3 x 2,2 m) som jeg gerne ville isolerer - både for varmen, men lige så meget for at få en flot glat væg.

Jeg havde tænkt at gøre det med: 37 mm isolering (mellem trælægter) - dampspærer - og en gipsplade, men fandt ud af at lægterne så ikke må røre væggen og fugt generelt kan blive et problem.

Så blev jeg af Silvan anbefalet nogle Masterboard (kalciumsilikat) plader som kan klæbes direkte på vægen, men det tyder på at de ikke er tykkere end andre plader (12mm +/-) og så er det måske heller ikke lige til at behandle dem efterfølgende ..

Overvejer nu bare at droppe isolering, og klæbe nogle gipsplader direkte på når vægen ikke er større, men er der smartere løsninger? - anbefalinger?

Det er et projekt jeg meget gerne vil have færdig hurtigst muligt, da jeg skal bruge pladsen.

Det skal helst ikke gå mere end 5 cm ud fra væggen, da jeg så rammer nogle vandrør der sidder i loftet.

Help
Orla Nautrup
Orla Nautrup
Indlæg: 3433
Postnr: 7870
Orla Nautrup Orla Nautrup
Mur en væg op i porebeton og gerne med isolering bag men så kommer du jo for langt ud (men rørene kan jo flyttes)

Fordelen er at du har en væg af uorganiske materialer, som ikke så let angribes af skimmelsvampe o.l. men husk at malerbehandle med diffusionsåbne produkter.
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Forudsat at der ikke er fugtindtrængen af betydning i kælderydervæggen så kan du anvende trykimprægnerede lægter.

Hvis du gerne vil være hurtig færdig så drop projektet. En kældervæg behøves ikke at være hverken flot, glat eller isoleret. :o)
Morten2k
Morten2k
Indlæg: 352
Postnr: 2610
Morten2k Morten2k Trådstarter
trykimprægnerede lægter var en god idé .. bør jeg have dampspærer udvendige eller indvendigt i forhold til isoleringen?
Jacobn
Jacobn
Indlæg: 170
Postnr: 2200
Jacobn Jacobn
Du kan bruge MicroTherm indeklimaplader i stedet for www.microtherm.dk
Jacobn
Jacobn
Indlæg: 170
Postnr: 2200
Jacobn Jacobn
Du bør ikke anvende træ og gipsplader på kældervægge. Brug kun uorganiske materialer og ingen dampspærre men brug i stedet en diffusionsåben overfladebehandling som silikatmaling.
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
En kælderydervæg er en ydervæg helt eller delvis under jordoverfladen.

Og er "der ikke er fugtindtrængen af betydning i kælderydervæggen" kan den isoleres på samme måde som ejhver anden ydervæg.
Hvor dampspærren monteres på den varme side af isoleringen.
Jacobn
Jacobn
Indlæg: 170
Postnr: 2200
Jacobn Jacobn
Skrevet af hpox på 23 nov 2011 22:08
En kælderydervæg er en ydervæg helt eller delvis under jordoverfladen.

Og er "der ikke er fugtindtrængen af betydning i kælderydervæggen" kan den isoleres på samme måde som ejhver anden ydervæg.
Hvor dampspærren monteres på den varme side af isoleringen.

Hvordan vil du sikre at der ikke er fugtindtrængning? og hvor meget fugt skal der til før det har betydning?

Det går forøvrigt også ofte galt når ydervægge over jordoverfladen efterisoleres indvendigt, med massiv forekomst af skimmelvækst som følge heraf.
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Nej, der er intet belæg for at påstå at; "Det går forøvrigt også ofte galt når ydervægge over jordoverfladen efterisoleres indvendigt, med massiv forekomst af skimmelvækst som følge heraf".
Men det sker i sjældne tilfælde.

Sikre mod fugtindtrængen på samme måde som enhver anden mur.
Der skal lige så lidt eller meget fugt til som ved enhver anden mur.




Orla Nautrup
Orla Nautrup
Indlæg: 3433
Postnr: 7870
Orla Nautrup Orla Nautrup

En kældervæg  er væsentlig anderledes rent fugtteknisk end en ydervæg i stuetagen, da den jo normalt er under terræn, og derved aldrig bliver tørret ud af vind og sol, og er påvirket af terrænnets fugtindhold.
Derfor vil der i perioder være større damptryk/fugtpåvirkning udefra end indefra, og fugten vil ophobe sig bag en eventuel dampspærre, og ikke fortsætte ud gennem væggen, for at blive ventileret væk gennem normal ventilation.

Derfor vil det være en fejl at montere en dampspærre i sin forsatsvæg i kælderen, hvor der af samme årsag altid bør malerbehandles med diffusionsåbne malerbehandlinger.

Derfor anbefales det at udføre sådanne forsatsvægge i pore/gasbeton og evt. mineraluldsisolering bag.

hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Det kommer an på hvem man spørger.

Her er Rockvools anbefaling;
http://www.rockwool.dk/r%C3%A5d+og+vejledning/den+lille+lune/energirenovering+og+efterisolering/efterisolering+af+k%C3%A6lder#f5800

Og her er forudsætningerne.

Vær opmærksom på:
Forudsætningerne for en indvendig efterisolering er, at kælderen er tør.
Hvis kælderen er fugtig bør dette problem afhjælpes inden efterisolering.
Manglende omfangsdræn kan give fugtproblemer
Alle rester af organisk materiale og plastmaling fjernes. Rester af organisk materiale øger risikoen for skimmeldannelse. Rester af plastmaling kan fungere som dampspærre på forkert side af isoleringen og derved en øget risiko for skimmeldannelse.
Dampspærren sluttes tæt til konstruktion og i samlinger

Mit svar går mest på at forudsætningerne for isolering af ydervægge er de samme uanset placering.
TØRHED skal være tilstede. :o)

Det er mit indtryk at alt for mange kælderydervægge efterisoleres uden at sikre sig, du, mig og dig om fugtforholdene overhovedet tilsiger det.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.