Hej forum!
Jeg skal indrette et fælleslokale i kælderen i en etageejendom. Beboeren ovenpå skulle gerne generes så lidt som muligt af støj nedefra. Så hvad gør jeg?
Loftet er brædder, glasuld og endelig gulvbrædder. De nederste brædder har en smule luft imellem sig. De tværgående bjælker er vist ret solide. Der er lige nu et lag puds/siv på loftet, men det skal under alle omstændigheder væk.
Umiddelbart ville jeg blot smide almindelige gipsplader på, men kan jeg gøre noget smartere? Jeg kunne for eksempel foreslå to lag gipsplader, MDF+gipsplader og varmegips.
Prisen er selvfølgelig en faktor, og også højden -- loftslaget skulle nødig stjæle for meget højde.
Så alt i alt leder jeg efter noget der er: Lydisolerende, billigt og tyndt. Jep, jeg ved udmærket at det er en umulig kombination, men hvad kan I foreslå?
Tak,
Niels