Føre internet og telefon rundt i hus sammen

Hej
Jeg bor i svendborg og får med kabel, fra en boks på ydervæggen, sendt antenne/radio/telefon/internet ind i huset. Jeg har tidligere ført antenne/radio rundt i huset via krybekælderen, og nu er tiden komnmet til at telefon og internet føres rundt til rummene. Det er planen at det også bliver gennem krybekælderen.

Jeg vil gerne gøre det selv da jeg syntes det er sjovt og for at spare penge, men skal have hjælp til hvilke produkter jeg skal købe og hvordan det lige gøres rigtigt.

Udtagene må gerne være af den type hvor netværk og telefon sidder side ved side.
Er det sådan at netværk er UTP og telefon er STP, eller er det helt forkert?

Ser frem til at høre fra jer

Med venlig hilsen
Kenneth


 

Hej Jeg bor i svendborg og får med kabel, fra en... Vis hele indlægget
30 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Ja - så længe alle tlf. skal være koblet sammen

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Skal jeg købe shielded eller unshielded cat 6-kabler og konnektorer? 

Hvilket stik skal jeg bruge til telefondåsen, RJ45 eller RJ11? Nu fører jeg jo telefonkablet frem og ikke et netværkskabel? ændrer det også hvilken konnektortype (en anden end 125/250)?


 

Jeg har fulgt denne tråd i nogen tid. Til dit spørgsmål om du skal vælge skærmet(shielded) eller uskærmet (unshielded) kat6 kabel. Du kan roligt vælge uskærmet kabel (skærmet kabel vælges, hvor der forekommer områder med megen elektrisk støj). Til telefonstik er der to muligheder afhængigt af hvilken afslutningsunderlag, du vælger. Da du i din start af tråden nævner, at du vil trække dine kabler i krybekælderen, kunne det være en mulighed at du valgte panelunderlag og dermed muligheden for at afslutte med et RJ45 stik til netværk og et telefonstik (den med tre ben) til telefontilslutning eller et RJ11 stik. At afslutte med et trepolet tlf stik giver den mulighed ikke at tage fejl af tilslutningerne.
For at gøre en lang ting kort, så kan du føre dine telefon tilslutninger fra sted til sted ("samle med kronemuffer"). Dit netværk skal derimod udgå fra en router og evtuelt en switch til  hvert stik afhægigt af hvormange stik du ønsker. Diskutionen kunne måske have været nemmere, hvis du fortalte, hvad du ville have i de forskellige rum, og evt hvormange rum.

 


fase
OK, jeg er med på hvordan netværket kommer rundt. Men jeg mangler stadig overblikket over hvordan telefonene føres rundt: Ifølge Gerhard syntes det ellers nemt idet jeg via kronemuffe splitter henholdsvis rød og blå ledning op i det antal telefonstik jeg ønsker. Nu foreslås det at føre mine telefontilslutninger fra sted til sted, jeg må indrømme jeg hurtigt bliver forvirret, selvom I alle ihærdigt forsøger at forklare tingene tydeligt.

Beklager jeg ikke har fået fortalt hvad det hele skal ende med. Der skal være netværk og telefon i 4 rum hvoraf det ene (børneværelset) lige nu har det hele fra boksen på ydervæggen. Men de bliver, når jeg går i gang med projektet, brugt til at føre signalet hen til enten routeren eller telefonsplitter (hvad det så ender med), så de vil ikke tælle med som værende tilgængelige i værelset, hvis jeg har forstået den del rigtigt:-)
Annonce
Så længe du ikke har trukket kablerne, så spørg lige så tosset du vil - problemet med tlf. er bare, at det hele er meget mere simpelt, end du vil gøre det til.
Om du laver en form for stjernenet, eller du trækker fra sted til sted, er ligegyldigt - hvis du tænker tlf. forlængerledninger, så kan du enten putte tre "i røven", og gå i en stjerne ud fra hovedstedet -- eller du kan vælge, at gå til 2. tlf, og trække en forlænger derfra - overført til stik betyder det, at du går fra rum til rum.
At organisere det via et stjernenet får først betydning hvis du en dag vil installere mere end en tlf. (eks. noget isdn med to linier - eller hvis man en dag kan få noget ip til alm. tlf til en overkomelig pris), og du så skal dele ud fra et centralt punkt.

Du startede med, at du havde en holdning om "gør det selv" for at det skulle blive billigere, og du skulle blive klogere --- en løsning kunne også være, at du købte tre færdig kabler i passende længde i HN til routeren, og tre installations kit til tlf. - samme sted-- du vil få et mere sikkert resultat hvis ikke du i forvejen er en ørn til at samle kabler og rj45 dåser.

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Jeg må begynde med at spørge dig om hvordan du vil afslutte dine kabler i de forskellige rum.

Hvis vi nu antager, at du vil afslutte dine kabler i et panelunderlag, så kunne du gøre det, at du trækker et netværkskabel f. eks. cat 6 til dit netværk fra det sted, hvor du vil have din router og til de rum, hvor der skal være et udtag. Din telefon ledning trækker du fra det sted, hvor telefonen kommer ind i huset, typisk hvor din router er placeret, og på samme måde ud til, hvor du vil have et telefonstik. Det kunne være lige ved siden af netværkstikket (i samme underlag). Telefonkablet kan være et treleder telefonkabel (kaldet abonnentkabel). Det kan du købe i HN eller på nettet, når du alligevel skal købe cat6 kabel. Du forbinder nu dine netkabler til din router. Dine telefonkabler forbinder du alle de røde sammen og alle de blå sammen i f.eks. hver sin kronemuffe. Du har nu to ender, som du forbinder til de to ender, der kommer fra din telefontilslutning, som din udbyder har stillet til rådighed. Har din udbyder/antenneforening en hjemmeside, hvor de fortæller noget om, hvad der tilbydes. Det kunne være en hjælp til at give dig et råd om hvad og hvordan sagen gribes an.

fase

Jeg tror telefondelen er faldet på plads, det bliver løsningen med kronemufferne, da jeg ikke kan forestille mig behovet for flere linjer, i så fald må vedkommende kontakte en prof.

Nu har jeg et sidste spørgsmål, tror jeg, og det er om min telefonafslutning i dåsen ved siden af netværksstikket er nedenstående komponent, jeg vil nemlig gerne afslutte med rj11:
http://www.el-grossisten.com/pi/Kon...2538_.aspx


PS.
den gule ledning i et telefonkabel bruger man ikke til noget?


 

Det ser ud til at være den rigtige. Nej den gule skal ikke bruges.

fase
Alletiders, så tror jeg vi er kommet så langt at jeg kan indkøbe delene, hvis ikke der er nogle der har indvendinger/forslag til projektet her til sidst.

I skal i hvert fald have stor tak for jeres hjælp, må indrømme at det er langt mere end jeg havde forventet, så tusind tak allesammen:-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis