Tankeeksperiment: træhus under jorden?

Kan det lade sig gøre, at bygge et træhus/hytte som er delvist under jorden, men som stadigvæk er tørt når det regner og ikke går i forrådnelse efter 3 sekunder?

A la dette: http://www.peakoil.dk/images/hytte/01.jpg

Det største problem er vel kontakten mellem væggen og jorden: http://www.peakoil.dk/images/hytte/02.jpg

Hvilken type membran(er), spærrer skulle man i givet fald bruge?

(Ville gerne lave direkte billedelinks, men intet kommer frem når man bruger links.)
Kan det lade sig gøre, at bygge et træhus/hytte... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af bald på 25 jul 2011 19:11
tror nu også det er nemmere og billigere at opbygge det i beton også beklæde med træ indvendig, ingen kan jo se det er beton yderst (-:


Denne løsning ville jeg også vælge..
Du har ret i det med linket, det er var egentlig mere ment, som en"der er noget om det"-citat. Min fejl.

Det er via de relative velbevaret nedgravet stolper, at vi idag har en ide om hvordan vikingenes huse så ud. Og der er jo også mange huse i de gamle købstæder, som står på egetræsstolper, der er flere hundrede år gamle. Og som du nævner "ilt", så er det noget skidt og det er heller ikke alle jordtyper, som er velegnet til bevaring. Tænk Tollundmanden, fugtig mose, lav pH, ingen ilt.

Men jeg vil lige citere Bolius-siden igen "Egetræ (europæisk) er særdeles velegnet til stolper, som skal graves ned i jorden." Og hvis du lige nærlæser citatet i det forrige indlæg, så taler han om at brænde før nedgravning. Så jeg vil vove et øje, at ham nok også har hørt om det. Samt at siden ikke kun omhandler "over jord" ;-)

Men jeg vil prøve at finde noget mere. Men jeg ved ikke om det er muligt. :-)
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Efter en god halv time, har jeg ikke fundet en komplet opskrift, men det er lykkedes at stykke lidt sammen.
- Ved forkulling af det yderste lag af Tørt egetræ, fjerner man det organiske materiale, som er grobunden for svamp og insekter.
- Specielt ved muldlaget, bør der fortages en sikring/imprænering.
- forventet levetid ved egetræ 30-40 (for stenalderhuse med stråtag)

http://www.egetrae.dk/dk/vaerdatvide.php Der findes nogle spændende link nederst på siden

-Et enkelt sted ved Korsør ses der en flad sten under den nedgravede stolpe. For at forhindre fugt opsugning??
-ved Haderslev er stolpehuller foret med granitsten.

Men nok om det. Det var faktisk sjovt at rode med noget af det gammel og ubruglige viden, som man har akumuleret gennem tiden. Hvorfor viser DR ikke noget skoleTV istedet for Sommersummarum? Suk.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Mig bekendt er der ikke nogle velbevarede nedgravede stolper fra vikingetiden. de er rådnet for længst. Det man ser er der forrådnede materiale.

Men der kan være steder hvor der stadig står stolper, måske fordi de er blevet dækket, enten af jordlag eller vand.

Men nok om det.
Det helt oplagte materiale til byggeri under jordoverfladen er forlængst opfundet. Beton kaldes det. Fantastisk materiale. Og billigt. Har faktisk ladet mig fortælle at man overvejer at bruge det til en kommende tunnel i forb. med Femereforbindelsen. Gad vist om det nu går an? Der skal godtnok en lang forlængerledning til hvis blandemaskinen skal stå inde i hullet. :o)
Så du giver mig ret i, at man alternativt kan bygge med træ? Nice :-)

Jeg kan ihvertilfælde ikke sige noget imod, at beton er mere holdbart. Kun opsummere, at med træ bør det være europæisk eg og med visse forbedringer/imprængerende tiltag. Samt at holdbarhed svarer til 1/3 livstid, +/- et par år.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Meget interessant emne, men jeg ville vel måske bruge en eller anden form for tjære for at behandle træet inden det kommer i jorden - eller er det helt forkert tænkt?

Vi har købt et gammelt hus, og går i gang med at sætte dette i stand - og har lavet en side der gerne skal vise hele projektet fra start til slut. VoresByg.dk Derudover er jeg freelance PHP, MySQL og JQuery programmør og står bag blandt andet Lotto og Radio Online som egne projekter

TheBuzz

Beskyttelse er altid godt, og noget træ kan imprængeres, andet kan ikke (eg-kerneved) og skal derfor beskyttes udvendigt.
Teorisk kan de ske på 2 måder: påførelse at en membran (eks. tjære) eller fjerne det nedbrydlige organiske materieale ved forkulning af det yderste lag. 

Så det kommer an på hvad du bygger og derefter hvilke træsort du vil gå videre med, og tid og penge. Og ønsket holdbarhed.

eks. mht. til bygning, så er det vist ikke smart med jernsøm i egetræ, da den naturlige syre, der konserverer træet, angriber jernet gennem tid.  (hvad så med stålbånd omkring vintønder???)


Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Løsningen er som sagt simpel
Lad være med at bruge træ i jord.
Det er osse fuldstændigt unødvendigt.
Ikke engang stolper til stakitter behøves at være træ.

Og hvis det absolut skal være træ så brug trykimprægneret til jord, NTR Klasse A, eller træ der ikke kan rådne, hvoraf Azobe/ Jerntræ er den mest kendte.

Og eg er godt i 20 til 30 år uden imprængering. Hvor lang tid er trykimprægneret NTR-A det? Jeg har ikke kunnet finde det.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Det er for det første noget sludder at eg kan holde i f.eks. 30 år.
For det andet er det uden videre betydning eller interesse.

Hvor lang tid kan rustfrit stål holde i jord. Eller varmtgalvaniseret stål. Eller støbejern.
Eller beton eller opmurede blokke. Eller hårdtbrændte sten opmuret i cementmørtel.

Det er helt andre faktorer der afgør holdbarheden end blot materialets kvalitet.

Det er f.eks. soleklart at i visse typer jord vil eg kunne holde i måske hundrede år, i andre nogel få årtier.
Det samme gælder trykimprægnert træ.
Endvidere er der andre former for nedbrydning end f.eks, råd. Måske insekter, slid fra is, maritime mikrober osv.
Og endeligt er det jo ligegyldigt om et materiale ud over 10-20 år. Hvis stakittet bliver umoderne og skiftes af andre grunde end de rent holdbarhedsmæssige.
Og det samme gælder for langt de fleste bygningsmaterialer. Det er helt andre kriterier end varigheden og holdbarheden der afgør tidspunktet for udskiftningen.

Når man kommer ud over 20 år er det rent gætværk hvor lang organiske materialers varighed rent faktisk er.
Derimod ved man med sikkerhed at f.eks. azobe har en høj grad af varighed.


Se nedenstående klip fra Teknologisk Institut.

Azobé betegnes af en kilde som sandsynligvis den mest varige træart fra det afrikanske kontinent. Kerneveddet er særdeles varigt overfor de fleste påvirkninger i vort tempererede klima og kan anvendes uden nogen former for træbeskyttelse.

I varmere klimater kan der være problemer med marine skadedyr, men dette er der ikke enighed om mellem de forskellige kilder. God modstandsdygtighed overfor syrer.

Jf. DS/EN 350-2: 1995 angives varighedsklasserne således: 1: meget varig, 2: varig, 3: moderat varig, 4: ringe varighed, 5: ingen varighed. D: Varig, M: Moderat varig, S: Modtagelig.

Træart, alm. navn Træart, latinsk navn Varighedsklasse
Naturlig varighed mod trænedbrydende svamp Varighedsklasse
Naturlig varighed i maritimt miljø for borende insekter
Azobé Lophira alata 2 M
Bøg, europæisk Fagus sylvatica 5 S
Eg, europæisk Quercus robur 2 S
Teak
Tectona grandis
1 M

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også