Som allerede beskrevet ovenfor er det usandsynligt, at det er HD'en der fejler noget. Jeg har i min tid haft mange PC'er omkring mig og kun oplevet én HD gå ned for alvor. Den havde kørt næsten 5 år non stop i omgivelser der til tider vibrerer meget og i skiftende temperaturer.
Det springende punkt i forhold til dine reklamationer er, om du har beskrevet problemet ordentligt for butikken, da du indleverede den. De søger kun efter de fejl der er oplyst om. Det virker underligt, at de skifter disk fordi maskinen stopper som beskrevet. Har du blot indleveret den med besked om, at den er gået ned og ikke meget andet, så har de ikke haft en chance. De langtidstester den ikke i forbindelse med reparation.
Bilka kan have en pointe i, at hvis maskinen er skadet af ridser, løse taster mm, så dækker garantien ikke. Da det imidlertid er synlige skrammer, som kan iagttages blot ved at få maskinen i hånden er det urimeligt at ville have henved 3300 kr for at afslå reparationen. Det kan højst have taget 5 minutter at erkende de skader.
Har du beskrevet problemerne korrekt for Bilka, så har de nu haft tre chancer for at løse problemet, og det må være tilstrækkeligt. Forbrugerloven siger noget om den slags, men jeg kan ikke huske det præcist.
Redegør for, at du tre gange har indleveret til reparation og at problemet ikke er løst så maskinen er kommet til at fungere som den skal, og at det er problematisk for dig at undvære den, da du bruger den i forbindelse med studie osv, og at det her nu har stået på i et år. Tilbyder de at reparere den, så sig, at nu må det være sidste gang, nu er nok nok, og forsøg at få en aftale om dette. Lad være med at tage diskussionen med en af de unge ekspedienter. De aner ikke en kæft om ret meget andet end at lange over disken og fylde formularer ud. Spørg efter afdelingslederen. Det er ham der har kulanceblokken i lommen. Hvis du er meget ung, så tag din mor eller far med -jvf hun tidligere har haft fat i dem og er lidt sværere at rende om hjørner med. Glem alt om forbrugerklagenævn og andet af den slags så længe du står i butikken. DEt er et skidt indspark i en forhandling, hvor der skal findes et kompromis, som du bliver tilfreds med. Tilbyder de dig at bytte til en tilsvarende model, så tag imod tilbuddet, også selvom den er lidt mindre eller billigere (dog skal det selvfølgelig være fair) end den du har nu. PC'er falder meget hurtigt i pris, og din har jo et par skrammer og en løs tast. Spørg evt om du kan få lov at vælge en større mod at betale merprisen i forhold til den de tilbyder dig.
Hvad der er galt med din maskine..... en kold lodning eller lignende på bundkortet, eller dårlig varmeledning fra CPU til kølingen, men det er sagen uvedkommende, når det ikke er dig selv der skal reparere den.
Good luck.
Chr.
Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.
Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.
Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.