Det er skønt nok, men synes det er svært at styre. Enten er det for varmt eller også er det for koldt.
Det er lige nøjagtigt det, der sker når man forsøger at regulere noget ved at kontrollere hvad der kommer ud i den anden ende! I kan selv drage jeres paralleller…
Derfor er det meget bedre at regulere på temperaturen i gulvet, og det gøres lettest med en føler på returvandet
Det er noget vås - hvordan reguleres gulvets temperatur over hele fladen ved at bremse flowet gennem slangerne med en returventil? At bremse vandet pga. temperaturen ved udløb får da ikke temperaturen i gulvet til at regulere hurtigere?
Returventilen er skabt til at sikre en vis økonmi, ikke komfort på gulvet. Det siger næsten sig selv at temperaturen ved indløbet er høj, aftager løbende og er kølet, afhængig af flowet, 3-10 ° og det vil kun blive værre af at forsøge at drøvle på flowet. Hvis du regulerer vandmængden ned, får du større temperaturforskel da der skal leveres den samme energimængde. Det betyder, at du kommer til at have temperaturdifferenser henover gulvet på 5-7°.... det vil man kunne mærke!
Uanset hvor let eller tung konstruktionen er, er der kun en vej: opblandet vand med en passende fremløbstemperatur som lukkes ind afhængigt af varmekald fra en termostat, der ønsker en rumtemperatur, som du tilfældigvis indstiller efter dit behov. Og du skal da ikke have fast flow sommer og vinter - det kan man slet ikke styre! Den tanke forudsætter, at varmeafgivelsen er den samme året rundt fordi tabet så skulle være det samme året rundt? Uagtet vores ”fantastiske” somre, tror jeg godt vi kan blive enige om ikke er tilfældet?
Jeg mener at have hørt, at trægulvet maksimalt må køre med 28 grader i fremløb, mens man i betongulve ofte kører med 45 grader.
Det er til dels rigtigt! De 28 °C er sandsynligvis overfladetemperatur og da trægulve er isolerende taber man typisk 8 – 15 ° fra underkant gulv til overkant gulv – værst selvfølgelig ved 22 mm plankegulv . Det bliver svært at have 22 - 23 °C i opholdsrummet hvis din overfladetemperatur på gulvet er lavere. Du behøver ikke forskellige fremløbstemperaturer selvom du både har beton og trægulve – indstil fremløbstemperaturen efter trægulvet og juster flowet på de andre kredse hvis det mod forventning kniber.
Jeg har før henvist til en leverandør af gulvvarmereguleringssystem, hvor man ikke skal indregulere vandmængde netop fordi systemet lukker vand ind i forhold til den ønskede energimængde, men grænsen mellem reklame og venlig deling af erfaring er hårfin, så det undlader jeg her….