Så er den gal igen!!
Vi er ved at renovere sommerhus og er kommet i tvivl om hvordan vi bør opbygge hele gulvkonstruktionen. Huset står på punktfundament (inde i huset, dvs. at hele rammen på huset "svæver" på øverste lag strøer).
Vi har skiftet alle strøerne, så de nu er trykimprægnerede. Se evt. billeder.
Vi havde fra starten af regnet med at opbygge konstruktionen med 100mm isolering mellem øverste lag strøer og derunder vindpap og forskalling.
Huset skærmes af med eternitplader (mod mus osv.) og med rigeligt udluftning under isoleringen.
Jeg har nu hørt at man, som alternativ, kan rette bunden af med sand og fylde op med flamingo (sundolitt el. lign.) til op under øverste lag strøer og have luft de sidste 100mm.
Jeg er interesseret i at høre hvad I kan komme med kommentarer til ovenstående eller foreslå helt andre måder at lave konstruktionen.
Over strøerne vil vi afslutte med noget 25/28mm fyrretræsgulv. På badeværelset er vi nok ude i noget Wedi/Litex på gulvet (erfaringer med dette er også velkommen).
Ser frem til at høre jeres tanker og ideer. Vi er åbne for alle muligheder

Mvh. Martin