Jeg har lige fundet ud af at der desværre er skimmelsvamp på betonklaplaget under trægulvet i mit nyindkøbte parcelhus fra 1969. Gulvet ligger på opklodsese strøer. Årsagen er (ifølge de kloge) at der udlagt 100 mm isolering direkte på beton klaplaget, hvilket giver kondens på den kolde side af isoleringen. Den korrekte konstruktion er erfaringsmæssgt max 50 mm.
Jeg står derfor over for en dyr renovering der betyder at de eksisterende gulve på ca. 130 m2 skal kasseres.
Den umiddelbare løsning er at afrense klaplaget og derefter reetablere strøer gulvet med 50 mm isolering. Jeg er ikke helt "lun" på den løsning idet det dels betyder endnu koldere gulve og dels at den uheldige konstruktion med det kold betonklaplag består. Kunne det ske igen med kun 50 mm tænker jeg? Endvidere er det en kuldebro gennem de uisoleret sokkelsten(lecablokke tror jeg) ind til hulrulmmet under strøer gulvet, som jo giver et vist varmetab.
At banke det gamle klaplag op og grave ud tror jeg er udlukket idet de tunge murede indervægge ifølge bygningstegninger står direkte på klaplag.
Der er 21 cm fra klaplag til oversidden af trægulvet. Kan man lave en ny gulvkonstruktion ved at:
1. Lægge 10 cm polystyren isolering på gammel beton
2. Udlægge 6 cm armeret betonlag
3. udlægge ny trægulv oven på ny beton som en svømmende konstruktion
En fordel ved denne konstruktion er at man kunne spare afrensingen af skimmlen oven på det gamle betonlag. Endvidere kan der indbygges kantisolering mod sokkelen, og jeg slipper for at skulle opvarme et 20 cm hulrum under gulvet.
Jeg er åben over for andre konstruktive løsningsmuligheder. På forhånd mange tak for jeres tid.