Vedligeholdel af bo-båd

Hej gør-det-selv'ere

Jeg er ung og naiv og er derfor ved at købe en båd at bo i, uden egentlig at vide noget om både andet end at jeg altid har elsket havnemiljøet og det campingvognsagtige, let-primitive simple liv. Det første år forestiller jeg mig at bruge på at lære båden at kende. Simpelthen finde ud af hvordan man sejler den og passer den med hjælp fra naboer og familiemedlemmer.

Lige nu har jeg kig på en Motiva 39 fra '79 til 150.000.

Er der nogen der kan fortælle mig, hvad der skal gøres ved sådan en i løbet af et gennemsnits år?
Jeg kan forstå den skal frostsikres i motor og ventiler til vinter?
Hvor tit bør den tages op og renoveres i bunden? Og hvor meget koster sådan en omgang?
Kan man godt rejse væk fra den i en måned eller to i frostvejr eller skal man være over den hver dag?
Er det i underkanten at skyde på 12.000 kr. årligt til vedligeholdelse, når man ikke umiddelbart har de store planer om sejllads?

Jeg ved jo ikke, om jeg spørger til det rigtige eller om jeg overser noget afgørende, så jeg håber I vil behandle mig pænt og overbærende.

Mange tak!

Venligste hilsener fra Louise
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Aller først skal du finde en havneplads hvor du kan ligge med strøm hele året. Mange havne vil ikke have bo-både i vandet om vinteren og så lukker de af for strømmen.
Men du kan prøve om de har ledige pladser i Brøndby Havn.. Så lige at der var en 20 gange 5 meter plads til salg for 30.000 kr. og mener at det kostede 7.000 om året at have pladsen.. inkl. landplads..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Tak for tippet! Jeg har tænkt en del over om det ikke ville være ok at flytte de par km længere ud til en forstad med ledige havnepladser. Det ligger bare sådan et stykke længere fra universitetet og mine andre aktiviteter, at der er risiko for jeg løber sur i det.

Nu haster det ikke mer' end det javer, jeg kan f.eks. godt vente et års tid. Men hvis den rigtige båd med forkøbsret til den rigtige havneplads dukker op, enten i Sydhavnen, Lynetten eller på Amager, så tror jeg jeg slår til, og derfor prøver jeg på at danne mig et billede af præcist hvad det kræver af mig. Jeg snakkede med en bådhandler i dag, som mener der er ledige pladser i Fiskerihavnen hvor føromskrevne Motiva netop ligger. Det skal der selvfølgelig først tjekkes op på. Motivaen virker også påfaldende billig, så jeg skulle helt sikkert have en rådgiver til at efterse den grundigt.
Der er jo forskel på hvad en kran koster i de forskellige havne.. Nogle steder er man nogle stykker der deles om leje af en mobilkran. (lastvogn.

Men umiddelbart skal du tjekke hvad en forsikring koster til sådan en... og den skal være helårs.
Så er der kran op og i og det bundmaling du skal bruge.

Nu ved jeg ikke om Motivaen er en stålbåd. Hvis den er, skal du bruge penge på at holde rust væk..

Er der meget rust så skal den sandblæses og så have flere lag primer (epoxy) og så noget bundmaling.. og over vandlinjen skal den have noget stærkt lak..

Du skal også sikre dig at motoren ikke er misvedligeholdt og slidt op.

Så ja.. du skal have en sagkyndig med ind over..

Havneleje ved jeg ikke hvad er på sådan en.. Men så skal du regne med opvarmning om vinteren og det koster hvis ikke den er isoleret.. og hvis det er en stålbåd skal der ekstra isolering i... eller bliver det nogle kolde og fugtige vintre..
Hvor meget man bruger i døgnet på en kold vinterdag ved jeg ikke.. Men det skal da regnes med..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

150.000 virker skrækkeligt billigt for en Motiva. Der må stikke et eller andet under. Én i rimelig stand koster jo som regel over en halv million.

Frostvejr tager ikke livet af en båd i Danmark. Vores velisolerede finske fiberbåd har overvintret i vandet uden mén. Ligeså med vores tidligere træbåd.
- Men hvis du opholder dig i og ved båden meget ofte, bliver du sikkert hutigt gode venner med nogen på havnen, du kan lave aftaler om "opsyn" med, hvis du er væk længere tid.

Cykl rundt til havnene og spørg dig lidt for og hør hvad andre gør og betaler. Alle de steder du nævner har jeg da set "fastliggere".

Ja og held og lykke med projektet forresten! :-)
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
I Lynetten er der ikke noget der hedder forkøbsret til en havneplads. En havneplads får man efter hvor længe man har været medlem af sejlklubben.
I Sydhavnen (Sjællandsbroen) ved jeg der er en del både, hvor der er flere lejligheder på, det er også en mulighed for at få erfaring, ved at købe/leje sig ind på sådan en båd.
Venlig hilsen Jesper
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
nu er det ikke sådan at der mangler et nul (0) i prisen.. så den skulle være 1.500.000 kr.?

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hej Louise.
Jeg ligger selv i Sydhavnen i SF Syd med en stålbåd, en Gruno 1050. Du kan kigge forbi en dag og så kan enten jeg selv eller andre, hjælpe dig med dine spørgsmål. Vi ligger Sejlklubvej 10.
Mvh Allan
Grandoldman + jakob356:
Det er den her -> http://www.yachtbroker.dk/baad/motiva-39/581.aspx
Og det er ikke en tyrkfejl for jeg har talt med kontaktpersonen. I følge ham er den endda isoleret til helårsbeboelse (skal selvf. tjekkes). Båden er et dødsbo der sælges af advokaten. Jeg tænker at hvis manden ikke havde arvinger og der ikke er gæld i båden, så er det måske ikke usandsynligt at de bare vil af med den.

Det kunne godt se ud til at den ikke er så køn inden i, men det er den slags, jeg godt kan overskue at sætte i stand selv, hvis det begrænser sig til hynder, tæpper og maling og sådan noget nus. 'Ærlig' dækker nok over 'slidt'. Men motoren skulle være ok. Problemet er hvis båden skal op og renses, behandles og males. Det har jeg nemlig intet begreb om hvordan jeg gør så der ville jeg skulle betale mig til noget hjælp. På den anden side set efterlader en pris på 150k også en del plads op til mit 250k's max i anskaffelse.

Jesper: Ved du hvem der administrerer disse bådlejligheder? Det lyder nemlig som et godt alternativ.

asn: Det var en skam, jeg har lige været ude i nogle af sejlklubberne i sydhavnen i dag og lede efter den billige Motiva (uden held, jeg må have husket pladsnummeret forkert). Men jeg tror jeg tager derud igen næste uge, så vil jeg kigge forbi hos jer!

Undskyld det bliver langt, jeg kan jo skrive side op og side ned om det, for jeg er forelsket i ideen og har gjort mig mange overvejelser. Alligevel er der banker, der ikke tager mig seriøst fordi jeg er studerende med et 0 på kontoen. Hvilket bekræfter mig i, at min løn skal hæves direkte ned i et pudebetræk når jeg er færdiguddannet jurist.

Mange tak alle sammen, alle inputs lagres og tages med i overvejelserne!
Der er ikke nogen der administrere dem, det er bare ejere der lejer lidt af båden ud, eller både der er opdelt i andele.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ok, så det er noget med at kende nogen der kender nogen osv. eller at spørge rundt derude?
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på epoxymaling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også