Hvad er jeres mening om det her varmeanlæg min svigerfar foreslår til vores nye hus?
Er det nogle ok produkter og størrelser til vores behov?
Vi skal til at bygge et 1 ½ plans hus på i alt 270 m2. Der er beregnet et årligt energiforbrug på omkring 1000 l. olie. Huset bliver bygget med helt tæt dampspærre og 400 mm isolering i fundament, vægge og loft. Stue går op til kip, og der bliver nogle store sydvendte vinduer.
Vi skal have gulvvarme i hele huset både i stuen og på 1. sal. Tanken er at vi skal have et Jordvarmeanlæg med 2 x 150 m jordslanger nedgravet på nordsiden af huset. Der skal tilknyttes en varmepumpe af mærket Vaillant Geotherm WMS. Desuden skal der 7 m2 solfangere på taget.
Begge disse skal opvarme en lagdelt bufferbeholder på 800 liter. Denne skal bruges til gulvvarme og til at opvarme brugsvandet til 50-55 grader. Herudover skal der installeres et varmegenvindingsanlæg med en modstrømsveksler af mærket Navent. Og desuden noget ventilation der kan nedkøle huset om sommeren.
Hvad synes i om hans udkast? Og… Vil vi slippe billigere af sted med et luft/vand anlæg? Betyder det noget at jordvarmeslangerne ligger på nordsiden af huset?
PFT
Asger
