udvendig vedligehold af mur og vindue.

 Følg tråden
kim e andersen
kim e andersen
Indlæg: 8
kim e andersen kim e andersen
Jeg har en flot havemur, som er begyndt at give mig grå hår. Problemet er at vandskuringen skaller af sammen med malingen forneden og det er kun på den sydvendte side. Den er muret op i tegl på en lecablok og konstrueret efter alle kunstens regler med tagpap og udkradsede studsfuger for hver femte sten, forneden på den ene side og foroven på den anden side så der skulle være riglig ventilation af hulmuren. Muren fik lov at være i fred i 2 år før den blev behandlet med en primer og derefter malet med Sigmas murmaling som er baseret på Vynil/olieemulsion.

Ligeledes har jeg et stort sydvendt vinduesparti som skal have en tår maling hver sommer. Malingen skaller af på glaslisterne og jeg mener efterhånden jeg har forsøgt alt, også at skifte til et andet fabrikat. Min farvehandler siger at det åbenbart ikke kan være anderledes. Jeg har kun brugt heldækkende maling på oliebasis. Jeg har tænkt mig at at prøve med Demi Deck fra Jotun. Er det en god ide eller hva.

KEA.


------------------
pev
pev
Indlæg: 1078
Postnr: 9490
pev pev
Hej Kim.

Grå hår kommer med alderen !!!.

Jeg er interesseret i at vide hvad læmuren er vandskuret med, hvis det er mørtel har det en tindens til af afskalle.

Beskrivelsen af læmuren ser meget fornuftig ud, men jeg har en bange anelse hvad for en en grunder/primer der er benyttet, ved ved du hvad "z-værdi" den har. ???




------------------
Poul Erik

PE

kim e andersen
kim e andersen
Indlæg: 8
kim e andersen kim e andersen Trådstarter
Hej Poul Erik

Havemuren er vandskuret med sandmørtel og det skulle ifølge en murer være iorden uden dog at fortælle hvad problemet så er. Men det kan være du har ret, for det er vandskuringen der skaller af, men problemet er først opstået efter at murværket er blevet malet, så hvad pokker gør jeg nu.

Den grunder/primer der er brugt er fra Sigma og det er en alkalibestandig plastgrunder som er beregnet til alle former for mineralske underlag ind- og udvendig.
Bindemiddel er Styrenacrylat
Viskositet er Sek din 4
Der er ikke oplyst nogen Z værdi

MVH. KEA

pev
pev
Indlæg: 1078
Postnr: 9490
pev pev
Hej Kim.

Jeg tro at du skal give murværket mere luft gennem studsfugerne, jeg plejer at udkradse hver tredje studsfuge.

Er murværket isoleret ?

Min erfaring med mørtel til vandskuring er, at det vil afskalle når det bliver malet.

Er det gule facadesten som væggen er lavet af ??? gule sten suger meget mere vand en røde.

Jeg blander selv mit vandskuringsmørtel af 8 strandsand, 2 murcem og 1 cement, det kan påføres/filses i et meget tyndt lag så det kun dækker fugerne og giver en meget flot struktur.

Hvis primeren er til udvendig brug skulle den være ok, men prøv om ikke du kan finde ud af hvad z-værdi produktet har, det kan have en stor betydning, hvis den er for tæt.

Vedr. dit vindue, så tror jeg at det trænger til en ordentlig omgang olie, du siger at det sidder på sydsiden og det er lige netop denne side som udtører/brænder træet op, hvis ikke kernen er mættet så udtører træet hurtigt.




------------------
Poul Erik

PE

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.