Mellemtone på højtt spiller ikke! Regulatorfejl?

Mellemtone-enheden på min højttaler (Fra 1980) spiller ikke.
Der sidder en regulator på højttaleren hvor diskant og mellemtone kan justeres.

Mellemtonen spiller, hvis jeg sætter strøm direkte til den.
På billedet ses den lille tap, der kører på fjederen (ved pegefingeren).
Vil tro det er den, der er problemet. Alle ledninger sidder godt og fast.

Har du nogen erfaringer med dette? Kan man ikke bare føre en ledning uden om regulatoren, der sidder ved fingeren, så strømmen går igennem, men bare ikke kan reguleres, eller vil der forsvinde noget modstand så? Håber nogen kan hjælpe. Det er samme problem på både venstre og højre højttaler: mellemtonen spiller ikke. Desuden er det sådan, at når man drejer på den sorte knap (nederst på billedet) til diskanten så skifter diskanten mellem at spille og ikke spille, så det virker til at være ir på tap og fjeder, ikke?

13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du har helt ret i at det er dine dreje potentio metre den er galt med.

De kan faktisk renses. Køb en lille spray kontaktrens, sprøjt det ind i siden, mens du drejer godt på dem. Det er vigtigt du renser dem godt, ellers risikerer du at lyden vil være meget lav i din mellemtone / diskant.
Den forkromede løsning er at skifte dem. Det er ret nemt og koster ikke ret mange basse ører. Der står sikkert på dem: "log" og så "10 ohm"?
Du kan finde potentiometre i div net butikker.

Den nemme løsning er helt klart at rense dem med kontakt rens.
Det kan fx fåes her, 3 minutters arbejde og så spiller de super igen:
http://biltema.dk/da/Bilpleje/Ovrigt/Oxidrengoring/
http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=4763&n=10
Øj, tak, jeg prøver.

Er kontaktrens det samme som Pronto?
Jeg har skruet potmetrene fra hinanden og gjort dem rene med slibepapir og kontaktvæske.

Men det viser sig, at det alligevel er mellemtonen, der er gået. Jeg troede at at den spillede, når jeg satte strøm til den, men det var strømmen, der så gik uden om modstandene og så diskanten spillede højere, så det lød som om der skete noget i mellemtonen..

Hvad er det, der går i stykker i en højttaler, når den ikke vil mere? Det er vel ikke noget, man kan reparere?

Der går en lille brun forbindelse ud på membranen, som ikke virker til at have ordentlig kontakt. Hvad er det for en ledning?

Her kan man se den brune forbindelse, der sidder på filteret, der sidder foran membranen.

Nu virker den ene højttaler. Her var det potmeteret, der ikke havde forindelse.

På den anden er det så forbindelsen fra blå ledning og til membranen, der slipper.
Men hvordan laver man forbindelse der?
Annonce
Her kan man se forbindelsen, der mangler:

Hej

Hvis du er MEGET god til at lodde med en lille loddekolbe, kan du godt selv reparere din højttaler med et stykke meget flexibelt og tyndt stykke ledning, som forbindes fra svingspolen (på højttaleren) til loddeklemmen.

Hilsen Polobjørn

"AUTOELEKTRIKEREN"
Ok, Polobjørn, du skriver vist, at det er noget jeg bør holde fingrene fra, for så god er jeg ikke til en lille loddekolbe, - tror jeg bringer over til den lokale hifi-shop..

Ved du, hvad det er for et materiale, der sidder der i forvejen?
Hej
Det normalt en meget tynd flettet tråd af kobber men den er rigtig tynd !

Hilsen Polobjørn

"AUTOELEKTRIKEREN"
Der er vist lagt noget lak uden på tråden, - ved du hvordan man fjerner det, så man kan lodde på kobberet?

Jeg har spurgt to steder, som siger, at de ikke kan lodde tråden, men det er jo lidt ærgerligt, da det er nærmest umuligt at skaffe disse enheder, eller nogle, der ligner, igen.. så.. jeg må jo prøve at kaste mig ud i forsøget!

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis