Ledningsnet til indsprøjtning og tænding... Scorpio

Ja, ja.... julen er traditionernes tid. Og traditioner skal man holde i hævd.
Visse traditioner kunne jeg dog godt undvære.
F.eks. er jeg ved at være træt af, at rode med den gamle Scorpio i indkørslen, hver gang det er jul og temperaturen er - 10 til -15 grader.

Sidste år, var det galt med starteren.... der kom en ny på, og så har den ellers kørt i 1 års tid.

Nu har den gamle Ford så besluttet at den ikke vil starte mere.
Ved nærmere undersøgelse at diverse ting, fandt jeg ud af, at hele ledningsnettet til indsprøjtningssystem og tændspoler/tændrør er defekt.
Flere ledninger mangler fuldstændig isoleringen, og forårsager derfor kortslutning og gnister der kan flyve rundt, som det passer dem

Kedeligt.... og et nyt Ford ledningsnet koster 1380 Kr. + moms. Derfor kunne jeg tænke mig at bygge et nyt sæt selv....men.... hvordan ordner man lige det med alle de der specialstik, der sidder rundt om på ledningerne?

På billederne er stikkene vist. Kan man skille dem ad, og hvordan? Evt købe nye, et eller andet sted?
Erfaringer og gode råd modtages gerne.

Når jeg nu er i gang skifter jeg også lige tændrørene, som er Beru Platin... de gamle har gået 110.000 Km... så de har vist udtjent deres værnepligt.

I øvrigt er det et kendt problem på gamle Scorpioer, at dette ledningsnet smuldrer væk. Min er fra 1997 og er en Ghia 2.3i Model II. Har gået godt 230.000 Km.



 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Ja, ja.... julen er traditionernes tid. Og... Vis hele indlægget
28 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hele mit liv har været fyldt med gamle smadrekasser og ofte af mærkelige typer, hvor jeg altid har stået som Palle alene i verden.

Men nu er der efterhånden kommet så meget nyt, at mine gamle kunster er blevet værdiløse og overflødige, men undertiden kan et og andet måske bruges!
Lidt hyggeligt her i eftermiddag, at det lykkedes mig at få en kammerats gamle Jaguar til at spinne igen!!

Du kan jo prøve at sænke omdrejningerne lidt, ved at sætte i gear, og så file på koblingen og fornem om udsvingene forsvinder når du presser motoren med koblingen.
Det skyldes, på de vogne jeg kender, at man kommer op i et omdrejningsområde, hvor ECUen slår benzinforsyningen fra ved decelleration/overrun.
Men ellers ordner det sig måske når kølevandsføleren får kontakt med kølevandet.

Med venlig hilsen
ktm

 

En Jaguar.... uha sådan en ville jeg gerne have... og måske en dag

Nå, men kølervæsken fik temperaturmåleren til at opføre sig rigtig pænt, men stadig er der vrøvl med tomgangen.

Nu er det så sådan, at efter en prøvetur, står den og svinger mellem de før nævnte værdier. Alt er gennemvarmt, temperaturen er middel og umiddelbart ser alt ud til at være OK.
Det sjove er, at når de elektriske ventilatorer (2 stk.) slår til, så kører motoren stabilt. Jeg synes også, at kunne høre lidt "skvulpen" fra varmesystemet, når jeg sidder i kabinen.

Så altså som nævnt ser det OK ud, bortset fra, at jeg fornemmer en varm duft fra dækslet, hvor de 2 tændspoler sidder, sammen med tændrørene.
Måske har jeg fået dimentioneret ledningerne til spolerne for småt.

I morgen har jeg dog ikke tid til at være mekaniker. Næh du... der er jeg kok
Nytårsmemenuen skal tilberedes, og den står på laks med hvidvinsdampet spinat, indbagt i butterdej, farseret kalkun med waldorfsalat, små brune, små hvide aspargeskartofler og vildtsovs... og så lige en chokolademousse med skum.... lidt kransekagehalløj og champagne bliver der vel også tid til

Så jeg må udsætte Fru Scorpio til på lørdag.... ahhh lad os sige søndag

Foreløbig tak for hjælpen og godt nytår til dig... du gør det lidt sjovere at være på LDS

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Nå, så er det altså det jeg er inde på, der piner tomgangen.
Når blæserne kobler i, bliver generatoren tungere at slæbe for motoren og omdrejningerne falder til under den kritiske værdi. Du kan sikkert opnå det samme ved f.eks. at tænde varmetrådene i bag/forruden, køre med viskerne eller andet kraftigt strømforbrugende.

Der er sikkert sket det, at du med nye tændrør og bedre gennemgang i ledningerne til dyserne har fået en mere jævn og rigtig tomgang, som så har medført dette beskedne problem.
Du må lede efter en eller anden form for tomgangsskrue eller lufttilskudsskrue, som kan justeres ned. Auxcillery air, eller noget i den henretning. Formentlig har man givet den lidt mere tilskudsluft, i takt med at tomgangen er faldet hen ad vejen som forfaldet er sat ind, og så er det nu, under de forbedrede vilkår ikke længere nødvendigt. Det opleves jævnligt med XJ12 HE.

Det med skvulpen i varmeapparatet er nok bare begyndende utæt toppakning!! Undskyld! Undskyld!

Den med den finere madlavning vil jeg overlade til hustruen. Vi deltager i et kostforsøg på Institut for Human Ernæring, hvilket gør madlavning til en højere videnskab, sådan lidt Nomaagtigt!
Jeg nøjes med at spise det!

Godt Nytår!


Med venlig hilsen
ktm

 

ktm... det der med toppakningen er slet ikke sjovt Jeg tror på, at det er kølervæsken der ikke rigtigt er kommet ud i krogene... Indtil andet er bevist

Jeg vil prøve at belaste med forskellige el-slugende ting... og så se om det er det samme.
Så må jeg se om jeg kan finde tomgangsskruen.

Human ernæring.... jeg synes sgu´ da egentlig, at det jeg skal spise i morgen er meget humant.


 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Det er da heller ikke hver gang, at klukken i varmeapp. er lig med def. toppakning! Jeg skrev jo også Undskyld!!
På min Mondeo viste det sig så at være en utæt vandpumpe, men det var stort set lige så bøvlet som en toppakning.

Absolut humant!! Jeg skal heller ikke følge det her i mere end 6 måneder. Ellers vil jeg tro, at jeg ikke kan kaste skygge, hvis jeg skulle blive ved i f.eks. et år. Men så ville jeg selvfølgelig ikke kunne komme til at lide af andet end hudorm og benæder.
Det værste er i øvrigt, at de tager biopsier af lårmuskel og mavefedt, selv om der næsten ikke er noget fedt at komme efter i mit lille skrog på blot 104 kg.!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
Nu skal man jo passe på, men en gammel 2.3 l FORD plejder da vist ikke at skyde toppen af, eller hva´? Vandpumpe.... tjo... lad os nu se. I forhold til 4-5K pr. måned for en nyere skrammelkasse, kan der jo laves en del på Fru Scorpio, ikk´?

HUMANT.... nej ved du nu hvad... jeg tror de fupper dig
Hvornår pokker er det blevet humant, at tage biopsier og skære i folk??

104 Kg. er jo næsten i letvægtsklassen... pas nu på at du ikke ryge ud af "0.1 Ton Klubben"
Klubben lige under er "Konfirmandklassen" og den vil du da vel ikke være medlem af?

I øvrigt ser det noget fjollet ud, når en fyr i Konfirmandklassen kører Mustang m.v.
Så hold nu, hvor legen er god

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Lige en lille "advarsel" omkring lige netop Ford DOCH 2,0 og 2,3, det er ikke helt normalt at toppakningen ryger, og ihvertfald på 2,0 (8V) er topstykket ret tilbøjeligt til at flække har set en del af dem da jeg rodede meget i ford. så det er noget du skal være obs på om din toppakning evt er gået, for så er det bare om at få det lavet inden skaden bliver for stor.

Men rart at se at du har fået fikset dit "lille" problem med dit ledningsnet.
Hoho... så lykkedes det alligevel at snige sig til et par timer sammen med Fru Scorpio i indkørslen, her til morgen, hvor hele hytten lå og sov

Jeg kontrollerede alle ledningsforbindelser, stik og følere. Alt blev renset og trykket på plads igen. Også ledningerne under topdækslet, der hvor tændspolerne sidder, blev tjekket. De bliver ikke varme overhovedet, så jeg regner med at alt er OK.

Smurte lige omkring gas og chokerkabel, samt hele mekanikken ved indsprøjtningssystemet. Dernæst blev lufttilgangen til kaburatoren tjekket og også luftmængdeføleren, der blev blæst ren.

Bilen startede igen som en mis og tøffede afsted med 700 omdrejninger i tomgang.
Selv da den var varm, og diverse blæsere slog til, forblev omdrejningstallet stabilt.

Så tog jeg Fru Scorpio ud på en prøvetur. Ikke de store problemer, måske i starten en lille tøven ved acceleration for fuld gas. Efter 20 km var jeg hjemme igen.
Alt viser nu normale værdier, tomgangen er stabil, og den skumle gurglen fra varmesystemet er væk.

Jeg tror et luftfilterskift og en finindstilling af elektrodeafstanden på tændrørene (Er pt. 1.0 mm og har efterfølgende set at den skal være 0.8 mm), vil kunne hjælpe på den smule accelerationstøven jeg oplevede.

Sådan kom det til at se ud:

Her er det næsten klar.

Her er det klar. (De mange farver kan jeg takke Harald Nyborgs isolertape for)

Tog også lige et billede af den her dims. Ved ikke hvad den gør, men skiftes, det skal den vist.
Er der en der kan hjælpe med at identificere dimsen?

Godt nytår og tak for hjælpen til dig også Bai7200.

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Det ligner noget vacuumstyring til noget i varmeapparatet, åbne lukke et spjæld eller varmeventil, en såkaldt aktuator.

Jeg undrer mig lidt over, hvor du har alle de ledninger med sporfarve fra? Ser rigtig godt ud!

Med venlig hilsen
ktm

 

Aktuator... flot ord

Nå, men jeg tror jeg kan reparere den med bunden af en lille tomatpuré dåse

Så det må jeg lige prøve.

Scorpioen er stadig besværlig. Den bliver for varm, men ikke på temperaturmåleren.
Så jeg er lidt bange for at kølevæsken ikke cirkulerer= smadret vandpumpe.
Termostaten har jeg haft ude. Den skal åbne ved 88 grader, men åbner først ved omkring 92-93 grader.
Er det OK, eller skal den skiftes? Og kan det forårsage ovenstående?

Når jeg evt. hiver den ud igen, vil jeg lige prøve at starte motoren uden termostathus på.
Så skal der jo sprøjte vand ud, hvis pumpen kører.
Hvis ikke, må jeg jo nok have den gamle afmonteret....
Andre gode råd?


 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis