Min kone har fået overdraget et par pigebørnebørn på 3 og 6 år til pasning et par dage
Jeg ville så bidrage med underholdningen ved at vise disse poder en spændende og oplysende film, i stedet for de åndsfortærende tegnefilm, deres moder havde vedlagt børnene.
Jeg satte en DVD over, der hedder Håndværkerskolen, som jeg har været så heldig at få doneret på tømmerhandlen. Denne her handler om tømrerarbejde.
Stor var min forventning og jeg så frem til at høste megen anerkendelse fra de små, over dette geniale valg af fornuftig og opbyggelig underholdning.
Men igen, forventningens glæde er undertiden den største, og dette tilfælde den eneste
Da de havde set nogle få minutter blev de urimelige og ville se deres tåbelige tegnefilm i stedet for
og jeg høstede aldeles ingen anerkendelse, tværtimod!
Jeg overvejer nu, om disse børn er sære og burde overdrages til psykologer og lignende alvidende eksperter
Eller er jeg galt afmarcheret?