Styring af hus.

Hej igen.

Vi er ved at bygge nyt hus og jeg vil have et hus som til en vis grad kan "tænke" selv.
Jeg skal således have bygget en mængde elektronik ind i huset, men jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an.

Jeg ønsker (på sigt) at kunne styre snart sagt hvad som helst. Jeg har snart 15 års profesionel programeringserfaring, så den del af opgaven er der ingen ben i, men jeg er meget i tvivl om hvilket isenkram/standard jeg skal kigge på.

Bemærk, jeg går i det følgende "hele vejen", tag det med et "ja, hvorfor ikke"....

Her er mine tanker:
1. Selve styringen foretages fra en "huscomputer". Der skal således ikke nødvendigvis være "inteligens" i de enkelte enheder.

2. Enhederne skal gerne være relativ billige da jeg får brug for mange.

3. Huset er endnu ikke bygget, så kabling er på nuværende tidspunkt nemt og billigt.

4. Det må meget gerne være nemt at tilslutte nye enheder som jeg på nuværende tidspunkt ikke har tænkt på.

Og her er et par (far out) senarier:

1. Huset registrerer at min svigerfars mobiltelefon er inden for 3 meter fra hoveddøren (han har den vel i lommen) hvorfor hoveddøren automatisk låses op selvom der ikke er nogen hjemme.

2. Huset registrer at en person som efter al sandsynlighed er et barn på max 3 år, har bevæget sig ind på et badeværelse hvor der fortsat er vand i badekaret. Huset afgiver herefter en alarm og/eller om nødvendigt tømmer badekaret.

3. Huset registrere at bevægelser i køkken/alrum en aften har været aftagende, men at der fortsat er flere personer end der normalt tilhører husstanden hvorfor det konkluderes at der er tale om en hyggeaften med gode venner. Lyset og baggrundsmusikken justeres derfor til situationen.

4. Huset har tjekket vejrudsigten og konstateret at det er fordelagtigt at justere fremløbstemperaturen på gulvarmen på et mere gunstigt tidspunkt end hvad en almindelig rumtermostat ville kunne præstere.

- Så altså rigtig mange "dimser"... Er der nogen som har kommentarer, ideér eller indspark ? 
 


 Henning, Lolland

Hej igen. Vi er ved at bygge nyt hus og jeg vil... Vis hele indlægget
27 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg vil tjekke lidt mere op på smartHouse-systemet.
Jeg satser i øvrigt på at kunne undgå at kode egne PLC'er - Det vil blive lidt for omstændigt og meget svært at vedligeholde for andre end mig selv.



 Henning, Lolland

HLolland, problemet, om man vil, ved at bruge en PLC, er at den afvikler programmet cyklisk, hvilket vil sige at den scanner programmet igennem for hver eks. 1 ms, hvorimod andre systemer er hændelsesbaseret, som er 1000x bedre til styring af installation. Både IHC - Smart-house - Zense Home og større CTS anlæg er hændelsesbaseret.. At den er hændelsesbaseret gør det lettere at programmere, da der ikke er 1 mio. ting at tage hensyn til...
Jo, men IHC mv. må jo have en PLC som gør netop det samme for at kunne omsætte en aflæsning til en hændelse.

 Henning, Lolland

Ja i princippet, men programmeringen er 2 vidt forskellige metoder, med hensyn til CTS/IBI anlæg kontra PLC....Så vælg endelig noget CTS/IBI, PLC bliver noget klamp....men ok det er bare min mening..

Jeg er helt enig !

Nu er mit projekt nok lidt atypisk da jeg selv vil programmere husets intelligens og har derfor mulighed for at bygge systemet op på "dumme" (og billigere) enheder... Jeg har dog ikke tænkt mig at finde loddekolben frem, jeg vil så vidt muligt holde mig til etablerede standarder. 



 Henning, Lolland

Annonce
Det lyder sindsygt spændende. Det kunne være monster fed at se det færdige resultat.!! Jeg er selv. aut. el-installatør med speciale i IBI

Jeg skal nok komme med opfølgninger i denne tråd efterhånden som tingene skrider frem og sender gerne en indbydelse til "Åbent hus" når jeg engang er kommet i mål. (Hvilket efter planen er engang i 1212 - stort projekt) 

I første omgang er det den fuldautomatiske del af husstyringen jeg koncentrerer mig om:

1. Systemet skal have en lang række "dumme" sensorer (temperatur, lyd, lys, bevægelse mv) jeg forestiller mig mellem 100 og 200 stks. (Indput-delen)

2. På baggrund af den information som sensorerne leverer, skal den centrale computer vurdere om den skal justere noget. (Intelligensen)

3. Hvis der skal foretages justeringer skal computeren foretage disse via kontakter, dimmere relæer osv. (output-delen)



 Henning, Lolland

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også