Varmelager i jorden - Vand, sten, grus, PCM eller ...?

Jeg søger noget info om at oprette en varmetank. Jeg har tidligere skrevet om det her, bl.a. om anvendelse af PCM. PCM er utrolig smart, man kan lagre meget varme på begrænset plads. MEN, det koster en formue, og almindeligt PCM bliver flydende, dvs det kræver en eller anden form for lukket tank. Jeg overvejer at lave en stor tank, uden PCM, men bare med vand. Under jorden, i størrelsesordenen 25 m3, evt opdelt i flere tanke. Efter at have gennemgået processen, er jeg støt på et par udfordringer der skal løses: Tæthed: Tanken skal være TÆT, også på LANG SIGT. Da den absolut dækkes til, bestandigt, kan det ikke nytte noget at man skal grave det hele op igen hvis den bliver utæt. Pris: Det koster en del at få gravet så stort et hul, ikke mindst at få kørt 25m3 jord væk. Overflade: For at man kan bruge arealet oven på tanken, skal der oprettes et dæk eller lignende, så det kan bære, da vandet i sig selv ikke kan bære Fugt: Tanken skal være tæt, også opad, så den ikke går i beton'en på dækket, f.eks. Isolering: Trykfast "flamingo", på top/bund og alle sider. Varmetransport: Slanger i rustfrit med køleribber, eller bare plastrør (som kan tåle både tryk og temperatur). Eller direkte overførsel af vand mellem buffer og varmelager? FAST materiale: Hvis jeg bruger noget som grus eller stampet jord i stedet (med varmeslanger indbygget i), så har jeg fordelen af at det ikke behøver at være tæt, der er ikke fugtproblemer, og så længe det er ordentligt stampet, kan jeg nærmest lægge grus lige oven på, med fliser f.eks. Men varmefylden af grus eller stampet jord er væsentligt mindre en vand. Jeg har ikke kunne finde værdier for hvor meget varmefylden af stampet jord er, i forhold til vand. Jeg ved godt der er forskel på jord - jeg er ikke ude efter en varmefylde med 4 decimaler, men bare omtrentligt hvor stor forskellen er. Hvordan mon man gør det i praksis? Jeg er i vildrede, leder efter en løsning som er holdbar på lang sigt, ikke koster for meget og alligevel har en rimelig varmekapacitet. Jeg har ikke kunne finde så meget om det på nettet - så jeg håber jeg kan få noget feedback her ...

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Jeg søger noget info om at oprette en varmetank.... Vis hele indlægget
28 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Nå, jeg så lige at der er nyt fra dem her:

http://arbetarbladet.se/nyheter/alvkarleby/1.5634863-solarus-satsar-i-kina

Så de er bare ... på standby eller noget.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Skrevet af Freak1 på 11 mar 2013 20:37
Har du ikke noget billeder af hvad du har fået lavet?

Det meste er i vægge og jord, ikke synligt, så der er ikke så meget at se. Det der bliver det rigtig interessante er når systemet kører, og jeg kan starte med at måle på det hele, se hvad det yder.

Det der allerede fungerer er regnvandsanlægget, som pt supplerer vand til to huse, til havevanding, bilvask, vaskemaskine og toiletskyl - samlet udgør dette næsten halvdelen af vandforbruget, og planen er at udvikle systemet så det også kan bruges til brugsvand (varmt vand), opvaskemaskine etc. Men det kræver både noget teknik, samt en del papirarbejde før det kan fungere.

Desuden er der isoleret rundt om soklen, som indtil videre fungerer passivt idet at der 1) ikke er koldt på gulvet i stue-etagen mere og 2) der spares en masse varme. Tidligere var der så koldt, at man ikke kunne stå med bare tæer langs væggene i stue-etagen, med mindre man lagde tæpper ud.

Afløbsvarmeveksleren virker også ganske fint, men der er ikke logget nogen data på den endnu, andet end at jeg kan se på termometrene at vandet forvarmes med ca 15 grader, før det ledes ind i varmtvandsbufferen (når der tages brusebad). Typisk er indvandet ca 5 grader, og det når op på ca 20 grader, før det varmes op i varmtvands-bufferen.

Men når solfangerne først kommer op, så kommer der rigtigt fart på - forsinkelsen fra Solarus har været en stor skuffelse, så jeg håber de kommer op i fart igen (så jeg slipper for at udvikle mit eget system!).

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Hej osolemio

Noget nyt om dine erfaringer?

Lokal indsigt og globalt udsyn
Ja, som besvaret andetsteds, fungerer det fint - men det tager noget tid at få det kørt ind. Og der er et par ting mere jeg gerne vil tilføje når jeg får tid/råd: "Gulvvarme" på første salen - som bliver udført som varmerør i undersiden af beton-dækket. Og så er der en lille smule sokkel tilbage, som ikke er efterisoleret.

Jeg har jo tre palletanke på 1050 liter hver. De var fyldt med vand, som "mellemlager" til varmen, fordi jeg vidste at jorden ikke kunne suge varmen hurtigt nok med de rør jeg har lagt ned under huset.

Det virkede bare ikke med vand i palletanke, så jeg endte med at lægge flexrør i tankene (65 meter i hver tank), nogle længder af jern samt til sidst fyldte jeg det hele op med beton. Nok har beton en lavere varmefylde end vand når man regner pr ton - men vægten er jo underordnet, så regner man pr volume, er forskellen ikke så stor igen. I stedet for 3 tons vand har jeg nu 7-8 tons beton. En stor fordel er at det nærmest holder evigt, med et minimum af vedligehold. Her over sommeren (eller hvad man nu ellers kan kalde den), har jeg suget en hel del varme i de tre beton-lagre, for så om natten og de efterfølgende dage at køre varmen videre ned i jorden.

Varmen spreder sig meget langsomt i jorden - og omend det gør det sværere at afsætte varme, så betyder det til gengæld at alting sker langsommere. Og det er netop pointen, når man gerne vil gemme varme fra om sommeren til om vinteren. Om nogle år når det er stabiliseret, så vil gulvet være konstant lunt året rundt. Og den smule ekstra varme jeg kan ha brug for (f.eks. i den uge der lige er gået), kan hentes tilbage igen - samme vej som den kom derned.

Desværre er der ikke "instant gratification" i det her projekt. Tålmodighed er nok den energiresource jeg har brugt mest af under installationen.


Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Annonce
Skrevet af osolemio på 16-04-2010 07:53
Tak for info! Jeg har set på Marstal før, men ikke så meget selve lager delen.

Jeg har regnet lidt på det, og kommer frem til følgende løsning:

1. Grav et hul, ca 25 til 30 m3
2. Isoler med trykfast flamingo, 20 til 30 cm i flere lag (overlappende) i bund og på siderne
3. Læg jorden tilbage igen, imens der nedlægges varmeslanger og et par temperaturfølere. Mens hullet fylles igen, stampes der af og til. Jorden fugtes undervejs.
4. Til sidst overdækkes med trykfast flamingo, rør og følere tilsluttes


For at varmen kan optages og afgives hurtigt nok, er det muligt at der skal smides nogle kobber plader ned sammen med rørene, da kobber leder varme ret godt (men jord gør ikke!)

Bemærk, at i ovenstående løsning behøver der hverken at støbes fundament/bund, og heller ikke dække henover, da det bærer sig selv (stampet jord). På flamingo laget øverst kan der lægges et lag grus og/eller sand og lægges fliser ovenpå. Der installeres et eller flere inspektionshuller, så man evt kan tilsætte vand til jorden for at holde den fugtig.

Jeg har ikke kunne finde data om varmekapacitet på komprimeret jord, bl.a. da det afhænger af hvilken jordtype det er, og hvor meget der komprimeres. Man skulle kunne nå op på en densitet på omkring 2,0, dvs dobbelt så høj som vand. Vand har en højere varmekapacitet målt på vægt, men da man kan få dobbelt så meget vægt i samme rumfang når man bruger jord i stedet for vand, så vil jeg tro at der ikke er så stor forskel igen, mellem vand og jord. Hvis rørene trækkes på en måde så det er midten af tanken der er varmest, så vil jorden også være med til at holde på varmen, da den ikke leder varmen så meget (altså, varme midten af tanken op først, derefter kanten - evt via flere kredse. Jo lavere temperaturen er i kanterne, jo mindre varmespild.

Isolering ... når det nu er langtidslagring af varme, så ved jeg ikke om det kan betale sig at isolere med mere end 30 cm flamingo.

Jeg fandt noget information om forsøg lavet i Tyskland, hvor de bruger jord, grus og andet, iblandet vand, som varmelager.

Fordelen ved at bruge stampet jord er at man sparer prisen for at få kørt jorden væk (som koster mellem 10000 og 20000 for ca 25 m3), og man sparer at købe nyt materiale, hvadenten det er grus, PCM, vandtanke eller andet. Og så er det bedre miljømæssigt, at man ikke bruger så meget materiale til det.

 

Orv ja, det var da godt nok lang tid siden!

Som kommentar til mig eget indlæg fra 2010 kan jeg tilføje at jeg i stedet for "et lager i baghaven" fik nogle rør skubbet ind under selve huset i nogle meters dybde. Derudover har jeg så isoleret omkring soklen, og indlagt "sokkelvarme" (på indersiden af isoleringen, ja!).

Varmen afsat i jorden under huset betyder at det meste af spildvarmen fra sæson-varmelageret "forsvinder" op igennem gulvet i stue-etagen. Derved bliver gulvet konstant lunt (ikke lige første år, men efter systemet har kørt nogle år).

Det her projekt er ikke bare lige om MIT hus. Det er et demonstrations-projekt, som andre forhåbentligvis kan bruge som inspiration - både til nybyggeri, men også til renovationer og energiforbedring.

Det kommer til at være "Open source" på den måde forstået at der kommer en web side med detaljer om produktion og forbrug (både historisk og øjeblikkeligt). Anvisninger på hvordan det er lavet, og hvilke dele af projektet der sparer hvor meget (i det omfang jeg kan dele det ud).

Sokkelvarmen, f.eks., har forvandlet ellers kolde vintergulve til lune gulve. Og når sæsonvarmelageret om nogle år slår rigtigt igennem - så kommer det eksterne energiforbrug (varmecentral) til at blive minimeret.

-

Jeg skal nok vende tilbage når der kommer mere nyt ...

 


Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Har du nogen målinger der understøtter/graver lidt af økonomien i dine eksperimenter? :-)

/BOFH

Edit: Det ser jeg frem til - meget at det du udfører virker vældig interresant men også udført ud fra et meget idealistisk synspunkt og hvilke kompromiser er så truffet undervejs? Bange for at mange af dine tiltag vil falde for eg mulighed for at forrente inden for en 10 års grænse?


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Skrevet af BOFH på 19-10-2015 11:16

Har du nogen målinger der understøtter/graver lidt af økonomien i dine eksperimenter? :-)

/BOFH

Edit: Det ser jeg frem til - meget at det du udfører virker vældig interresant men også udført ud fra et meget idealistisk synspunkt og hvilke kompromiser er så truffet undervejs? Bange for at mange af dine tiltag vil falde for eg mulighed for at forrente inden for en 10 års grænse?

 

Mit projekt er relativt dyrt, fordi det er en prototype, som skal bevise at det virker. Derefter kan man så se på hvordan det kan gøres på en nemmere måde. Senere projekter behøver ikke at have så mange sensorer og målere. Især for nybyggeri er det helt oplagt, mens en renovering/ombygning/modificering som min vil være mere bekostelig.

Så er der alle fordelene. F.eks. gulvvarme i stueetagen: I de her huse er den eneste anden realistiske mulighed elektrisk gulvvarme. Ikke kun er det meget dyrt, det er faktisk ikke tilladt "hvis det er rigtigt", ifølge lokale servitutter (fordi der er varmecentral). Mange har alligevel gjort det, fordi de ikke vil acceptere gulve så kolde at man ikke kan stå langs væggen med bare fødder - om vinteren.

Hvordan måler man det? Jeg har isoleret omkring soklen, og bygget "solvarme" ind i den. Og sæson-varmelager nedefra. Det er noget der kommer til at holde resten af husets tid ud. Ikke som et olie- eller gasfyr, der skal skiftes efter 10 eller 20 år.

Så det er ikke kun varme, el og vandregning - men også hvilke komfort forbedringer der er kommet. Det er derfor meget svært at regne præcist ud.

Det vigtigste for mig er at vi kan gøre os mindre afhængige af at brænde fossile brændsler - når solen nu er der (en gang imellem), til at holde os varme. Vi skal bare lære at holde længe nok på varmen. Når det først kører, er det ikke kun uafhængighed af flukturende energipriser - det er også besparelser på handelsunderskud, mindre forurening etc.

Hvis man absolut insisterer på at forrente inden for 10 år, så må man nok spare noget af det væk. Det er bare lidt svært i mit projekt, da tingene komplimenterer hinanden.

Jeg skal som sagt nok vende tilbage senere, når jeg har nok data til at bevise at det virker.

 


Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis