Det er da det mest utrolige man kan lære herinde!
Jeg er efterhånden kommet dertil, at jeg stort set ikke gider se fjernsyn, ud over lige nyheder og forskellige dokumentarer. Alle de tossede serier og sære shows forekommer mig totalt og inderligt ligegyldige.
Jeg finder det meget mere hyggeligt at følge med i andres gøren og laden og ikke mindst spekulationer over samme, uanset om jeg har gnist af forstand på emnet. Undertiden får jeg så indsigt i nye emner, og det er vel i grunden ikke så galt.
På toppen er det så, hvis jeg kan bidrage med noget, der kan være til gavn for andre.
Jeg håber meget på, at den usædvanlig gode tone kan bevares, hvor man kan fyre lidt gas af i ny og næ, men det er farligt, kan jeg se. Ikke alle fatter lidt godmodig drilleri, og det er meget ærgerligt, når det undertiden går lidt galt.
Nå så blev jeg igen lidt filosofisk!