Jeg skal til at lave ny carport, formentlig 70m2. Taget skal være tagpap.
Men hvilke muligheder er der for smarte og nemme afslutninger langs kanterne?
Jeg har set et billede af nogle redskabsrum, hvor træpladen (underlager for tagpappet) "bare" fortsatte ca. 20 cm ud over væggene/siderne af bygningen. Tagpappet var bare bøjet rundt om tagpladen, og gik ca. 2-3 cm. ind på undersiden af tagpladen. Det så ret godt ud, og så egentlig simpelt ud at lave. På undersiden, hvor der car ca. 20 cm vandret udhæng (undersiden af tagpladen), var der monteret to rækker hvide høvlede brædder, nok 10 x 100 mm. Nemt, flot og umiddelbart ligetil. Men er det en god løsning?
Ang. tagrender, kan man så få en tagrende, som, inden tagpappet lægges på, skrues på oversiden af tagpladen? Altså nogle få cm. ind på taget (deretfer tagpap ovenpå), så kommer selve tagrenden ved tagets slutning, monteret på oversiden af tagpladen. Dermed kunne man ret nemt montere tagrender, som ville være en den af taget, og ikke være monteret efterfølgende.
PFT for jeres hjælp, og god weekend!
Mvh
Søren G.