Daimler-Benz, dieselpumpe?

Jeg har skiftet dieselfilter og kan nu ikke tømme systemet for luft. For hver pumpeslag kommer en luftboble, hvilket jeg kan se, når jeg skruer udluftningsskruen helt af. Når den kun er løsnet, fiser luften ud og gør det, selv om jeg pumper en time. Jeg kan ikke finde utætheder hverken i sugesiden eller i tryksiden af pumpen. For så vidt jeg overhovedet kan konstantere den slags. Tanken er højere end pumpen.
Jeg har pumpen mistænkt for at suge ludt ind. Lyder det sandsynligt? Den virker ellers normal nok.
Motoren er ret gammel. Men det siger sig selv. Ellers ville den jo nok hedde Mercedes.
Har nogen af jeg været ude for noget lignende? Og har gode råd ud over påkaldelse af en mekaniker til en skrækkelig høj timeløn?
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af koba på 13 okt 2009 13:56
Jeg har pumpen mistænkt for at suge ludt ind. Lyder det sandsynligt?

Ja.
René


Hej Koba
Helt nøjagtig, hvad er det så for en motor, hvor mange cylindre og hvor mange heste? Jeg har for eksempel en gammel mercedes om636 i båden. Det er en motor der oprindelig blev konstrueret til Mercedes 180 bilerne. Nå men til dit spørgsmål, Er det tilbringerpumpen du mener, når du skriver at du kan pumpe i lang tid uden at få luften ud? Er det første gang du prøver at skifte olie filter på systemet, eller har du gjort det før uden problemer? Hvordan er returoliesytemet opbygget, går det både ned til finfilteret og tilbage til tanken. Hvis det er opbygget som jeg har beskrevet burde du kunne lufte motoren ud uden at løsne udluftnings skruerne. Luften løber med olien tilbage i tanken. Håber du kan forstå smøren jeg har skrevet, ellers så skriv igen.
Mvh Finn
Tak, Finn Gevind
Det er om 636, 1,8 liter, 4 cylindre, 43 hk, bygget til Mercedes 180. Jeg har skiftet filter før og udluftet. Én gang, og desværre kan jeg ikke huske nøjagtigt, hvordan sagerne opførte sig. Jeg følger din anvisning og håber det bedste.
Hej Koba
Ellers så skriv igen. Der er ikke noget der er så kompliceret at det ikke kan løses.

Mvh Finn
Har også udluftet indsprøjtningspumperne, og bæstet burde køre nu. Det gør bæstet bare ikke trods flere overtalelsesførsøg. Og fødepumpen burde levere diesel nok. Maskinen bruger jo ikke 100 liter i timen.
Annonce
Det er kun luft der kan forhindre den i at starte og utætheden er før eller i fødepumpen,selvom du har undersøgt alle samlinger så prøv igen og undersøg også om du har monteret filtret korrekt,det er satans ulækkert men prøv at puste i slangen.
René
Hej
Når du udlufter bæstet så pumper du bare med håndpumpen ( sidder på siden af højtrykspumpen ) indtil du mærker at det er vædske der bliver pumpet rundt, hvis der er luft med så er pumpen ligesom lidt blød i det, men når den bliver ligesom hård at bevæge så pumper du ca 10 slag mere, så er der udluftet op til dyserne. Hvis motoren stadig er træg, så løsner du omløberne på de 2 forreste dyser, tørner motoren til der kommer dieselolie ud, spænd omløberne, start motoren, det kan godt være den halter lidt i begyndelsen, men den vil ret hurtig begynde at snurre.

Mvh Finn
Hej Koba
Hvordan gik det så med udluftningen?
Mvh Finn
Jeg har ligget i sengen nogle dage med dårlig ryg, og derfor har jeg ikke svaret før nu. Jeg har endnu ikke prøvet det, som du foreslog. Min båd ligger nemlig ikke i min by.Men jeg luftede ud i de 2 skruer i højtrykspumpen. (Min håndpumpe sidder i øvrigt på fødepumpen). Jeg har også pudset gløderørene. Noget, som jeg ikke kan forstå, er, at motoren ryger. Den må altså for et eller andet i sig, som kan ryge. Men ikke starte på. Kan noget i "gashåndtaget" være gået løs? Jeg tænker på den måde, som den i sin tid gik i stå på. Jeg startede den, og den gik villigt i gang. Pludselig tabte den omdrejninger, og jeg forestillede mig, at det skyldtes filteret. Det er et par år siden, at jeg sidst skiftede det. Men det var måske slet ikke det, som var i vejen. Pumpen føles ii øvrigt normal nok. Den føles anderledes, når den pumper luft. Netop som om den pumper luft.
Hej Koba
Lige for god ordens skyld, hvad er det for et brændoliefilter du har skiftet, er det finfilteret der sidder på forkanten af motorens højre side, eller har du et forfilter imellem tank og motor. Det har jeg nemlig.
Du skriver at der kommer røg ud når du forsøger at starte motoren, ud fra det så tror jeg at den får brændolie ind i cylinderne, sådan som den skal. Til gengæld tror jeg ikke at dine gløderør får noget strøm, og de motorer er komplet umulige at få startet uden forvarmning. I strømkredsen til gløderørerne er der 2 modstande, den ene sidder på motorens bagkant og den anden sidder i instrumentbrædtet. Når du forvarmer skal begge modstandene blive rødglødende, hvis de ikke gør det, så bliver gløderørene ikke varme og motoren starter ikke. Med hensyn til den måde du skriver at motoren gik istå på, så lyder det for mig som om den ikke fik noget brændstof, så det er fornuftigt nok at du har skiftet filteret. Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet her.

Mvh Finn
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis