Daimler-Benz, dieselpumpe?

Jeg har skiftet dieselfilter og kan nu ikke tømme systemet for luft. For hver pumpeslag kommer en luftboble, hvilket jeg kan se, når jeg skruer udluftningsskruen helt af. Når den kun er løsnet, fiser luften ud og gør det, selv om jeg pumper en time. Jeg kan ikke finde utætheder hverken i sugesiden eller i tryksiden af pumpen. For så vidt jeg overhovedet kan konstantere den slags. Tanken er højere end pumpen.
Jeg har pumpen mistænkt for at suge ludt ind. Lyder det sandsynligt? Den virker ellers normal nok.
Motoren er ret gammel. Men det siger sig selv. Ellers ville den jo nok hedde Mercedes.
Har nogen af jeg været ude for noget lignende? Og har gode råd ud over påkaldelse af en mekaniker til en skrækkelig høj timeløn?
Jeg har skiftet dieselfilter og kan nu ikke tømme... Vis hele indlægget
16 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Mange tak, Finn. Det er det runde filter på motorens højre side, som jeg har skiftet.
Helt umulige uden forvarmning er min ikke. For nogle år siden var den relevante ledning gået løs, uden at jeg opdagede det. Men motoren startede alligevel, selv om det var i april, og det var koldt. Motoren havde måske heller ikke opdaget det. Dog ikke uden genstridighed og protest, så måske havde den en mistanke.
Med hensyn til det nuværende problem, så forekommer det mig påfaldende, at der skulle være 2 ting i vejen på 1 gang. Især fordi motoren ellers ikke skaber sig. Men selvfølgelig er det ikke umuligt.

Hej Koba
Hvis den stadig er træg ( vil ikke starte ), så tag og skru omløberne af på de to forreste dyser, tørn motoren og se om der kommer dieselolie ud, du skal huske at give fuld gas, det er set før at når der skal luftes ud, så glemmes det og så tager det en gevaldig tid at få systemet luftet ud. Hvis der gør, så er det ikke "næringssorg" der gør den vrangvillig. Forøvrigt, du har vel ikke et forfilter imellem tank og motor, hvis du har kan problemet ligge der.
Det er ellers imponerende at den kan starte uden forvarmning, det hedder sig ellers at de lidt ældre Mercedes motorer er komplet umulige til at starte uden forvarmning, så din må være i særdeles god kondition.
Hvis der er andre her i forummet der har gode ideer, så kom med dem, jeg er ikke professor ud i motorer.

Mvh Finn
Under tanken har jeg kun et vand-opsamlingsbæger/kop, eller hvad det nu hedder. Hele vejen derfra til punpen er efterset og fundet i orden. Og jeg har tømt 20 liter slam af tanken, som jeg har tænkt mig at rense i en kaffetragt. Det har jeg gjort før. Det tager lang tid, men den går jo alligevel.
For 5 år siden var hanen under tanken stoppet af skidt. Jeg rensede hullet med en piberenser.
Jeg tror ikke, at motoren nogensinde har lavet ret meget. Den siges at have tilhørt rederiet Lauritsen. Videre slidt kan den ikke være, bare gammel. Det lyder sært, hvis den nu pludselig sætter ud af slidgigt eller hvad en motor nu kan fejle. Den er ellers meget pålidelig og kører, så det er en fryd for øret. Derfor tror jeg, at det er et eller andet banalt, som jeg bare ikke har fundet ud af endnu.
Da jeg købte båden, havde motoren sært nok ingen håndpumpe, så den har jeg selv sat på.
Jeg prøver rådene af, næste gang jeg kommer i havnen.
Hej Koba

Glæder mig til at høre hvad du finder ud af.

Mvh Finn
Det lykkedes ikke at få maskinen i gang sidste år, før det hele frøs til. Jeg har ikke skruet på omløberne, for det sidder fast. Ellers har jeg skruet og rodet i alt, hvad jeg kunne komme til. Også højtrykspumperne. I det forbindelse fik jeg i øvrigt skruer tilovers. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men maskinen kører nu, så englene kvidrer. Desværre ved jeg ikke, hvorfor. Det kunne ellers være rart at vide.
Hej Koba

Ja sådan går det jo nogle gange, at man sidder og tænker "hvad skete der egentlig", som gammel maskinmester og reparatør har jeg oplevet det masser af gange, når man så har fintænkt over problemet et stykke tid, så resignerer man og tænker nå det fandt du så ikke ud af. Men det er da godt at den går igen. De gamle Mercedes motorer er forøvrigt næsten umulige at slide op. Så du må have en god og problemfri sejlersæson.

Mvh Finn
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis