Hej
Jeg var netop færdig med mit loft og havde fået sat lister op her i
sidste weekend. Resultatet var blevet super flot. Man skulle virkelig
kigge længe for at se hvor der var spartlet. Jeg har mere end tilfreds.
Lige indtil i dag, hvor jeg opdager at der er kommet en revne hen langs
loftet. Og det er altså max 2 måneder siden jeg spartlede det. Det blev
sat op i sommerferien og så spartlet for 1-2 måneder siden.
Jeg har brugt glasfiberarmering på samlingen før spartling
(spartelpapiret gav mig for mange problemer andre steder, selvom det
skulle være bedre). Jeg spartlede så 3 gange henover samlingerne og sleb
det hele glat.
Jeg har anvendt Prof Medium Letspartel fra Hygæa
http://hygaea.dk/?id=18848&getThisFile=1507
Produktet er iflg. Hygæa CE mærket i henhold til EN13963 og dermed
godkendt til gipspladesamlinger. Så produktet skulle altså være OK til
formålet.
Jeg malede herefter loftet med en loftsmaling. Jeg har efterfølgende
læst at nogle smører en micro dispers på loftet inden maling, hvilket
jeg dog ikke har gjort! Men jeg tvivler dog på, at dette har nogen
betydning for min spartling.
Men nu har jeg altså et problem, der er kommet en revne i loftet på 1/4
mm eller deromkring. Ganske fin revne som en klat maling sikkert ville
kunne dække, men jeg tænker bare, at en klat maling ikke holder særlig
godt. Hvad skal jeg gøre?
Jeg havde tænkt på at lave en mindre v-fuge i spartelmassen og lægge en
akrylfuge i, da denne er elastisk og vil glatte det ud? Er der nogen
andre gode forslag som kan løse mit problem. Og nogen der vil anbefale
mig ikke at anvende en akrylfuge som løsning?
Det skal lige siges, at det har blæst utrolig meget de sidste par dage og der kan måske være en sammenhæng mellem at vinden har revet i spærene og dermed i loftet. Jeg har heller ikke haft det særlig varmt (15 grader eller deromkring) de sidste par dage (var ikke hjemme). Dernæst var det jo varmt her i sommer, da jeg spartlede loftet. Ikke fordi jeg tror tørretiden har noget at sige 1½-2 måneder senere. Men det er de eneste fejlkilder jeg kan komme på!
På forhånd tak.
- Preben