Audi A6 automatgearkasse

Hej
Skulle nogen mon kunne sige mig hvad der kan være i vejen med min ellers normalt
velkørende bil - en årgang 1999 Audi A6 1.8T med tip-tronic automatgear. Den opfører sig indimellem dybt mærkværdigt. Typisk er det som om der er en kobling der "fedter" - dvs at den ved accelerationer ryster/hopper og trækker ujævnt. Mest når der er flere personer i bilen.. Andre gange, ved kick-down, kan det give nogle ordentlige hug, som om den er ved at gå ud - 1-2 gange og så kører den ellers videre som om intet var hændt. Ellers også giver det et lille ryk, og så forsvinder der lige nogle 20-30% trækkraft.

Jeg frygter/forventer lidt at det er noget med gearkassen, men hvis andre har oplevet det samme vil jeg meget gerne høre hvad så kuren var!

På forhånd tak.

Mads

15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu skriver Du godt nok ikke noget med hvor mange km vognen har trillet...
Men et lille upræcist svar kan jeg give Dig, upræcist fordi jeg ikke har haft hovedet i lige præcis en VW/Audi gearkasse, men i adskillige andre automat-gearkasser bl.a Mercedes.
Du siger at det virker som om der er en kobling der "fedter" altså glider, i stedet for at gribe fat.
Det lyder ikke usandsynligt at Du faktisk allerede selv har svaret på Dit spørgsmål !
Ser Du, der er jo ikke decideret en kobling blandet ind i det, men i automatgearkasser er der indbygget flere bremser, bl.a små bremser der mest af alt minder om små koblinger, samt båndbremser. Disse er en del af udvekslingen i en sådan gearkasse, da udvekslingen sker igennem planetgear- istedet for som i almindelige manuelle gearkasser, ved at kun 2 tandhjul er i indgreb af gangen.
Det kan nemt være en sådan bremse der er slidt og ikke længere under belastning (kick-down og flere i bilen) kan holde et fast greb men "fedter" ligesom en slidt kobling...
Det er også set nu og da, at der simpelthen mangler olie på gearkassen, så få dét tjekket først og fremmest.

Bedste Tip: Se at smutte en tur forbi Dit lokale værksted, få dem til at tjekke olien og hvis det ikke hjælper, skal Du måske til at spare sammen til en renoveret Gearkiste.

Mandschauvinisme er roden til alt ondt !

Faktisk er der kun én ting der er værre end mandschauvinister: Kællinger der ikke gør som der bliver sagt  ;o)

Hej Jens Lyn

Tak for dit indlæg. Vognen har gået 220.000, men gearkassen ca 100.000. Olien og alle filtre er netop skiftet på værksted, så jeg tror egentlig ikke det er det. I mellemtiden har jeg så talt med et værksted i Århus, som siges at være lidt af en specialist på netop disse gearkassser, og ifølge ham tror han ikke det er gearkassen den er gal med, men noget andet som han ikke lige vil rykke ud med, men det jeg kunne få ud af ham var noget omkring enten noget vakuum styring eller luftmængde måling. Så jeg krydser mine fingre til indtil fredag hvor jeg har bestilt tid.

MVH Mads


Mads

Hmmmm... Lyder mystisk !
Hvorom alting er, hvis han er kendt for at være specialist, er det da top-dollar at gå til ham.
Nu ved jeg ikke hvor Du kommer fra i Danmark, men kom faktisk i tanke om i dag tirsdag, at der ikke ret langt fra hvor jeg selv bor, er en VAG specialist.
Han er ganske vidst ikke autoriseret forhandler, men faglært mekaniker og har nok de første 20-25 års erfaring som selvstændig importør og reperatør af næsten udelukkende VAG-biler, jeg mener også at vide at han har en hel del - hvis ikke alt - i originalt diagnose og fejlfindingsudstyr.
Derudover importerer han en del VAG-biler til bl.a ophug, hvorfor han også har et temmeligt stort lager af gode brugte VAG-dele.
Det er sikkert irrellevant nu, men her er i hvert fald kontakt-oplysninger "hapset" fra degulesider.dk hvis det nogensinde skulle have Din interresse:

Kims Auto og Dækcenter
Gl. Tangevej 2
8850 Bjerringbro
Tel. 86 68 41 47
Mob. 24 47 37 65
Mob. 40 19 82 41

Mandschauvinisme er roden til alt ondt !

Faktisk er der kun én ting der er værre end mandschauvinister: Kællinger der ikke gør som der bliver sagt  ;o)

Hej Mads,

Det lyder nu mest som luftmassemåleren eller luftmængdemåleren. Det er en sensor, der typisk skal skiftes ved 150-200.000 km og får bilen til at hoppe og lave små udsættere, som du beskriver, når den er defekt. Værkstedet kan se det på deres tester, da bilen lagrer alle fejl. Det er dog set på nogle værksteder, at de ikke kan måle sig frem til den (selv på aut. værksteder), men få den skiftet, det koster ca 2-3.000,- kr. og kan gøres på et frit værksted også.

Niels SJ

Hej både Niels Lyn og NSJ..
Har så fået kigget på bilen idag af BK Auto - ikke just opløftende, men heller ingen diagnose. Dvs udover at det IKKE er gearkassen. Det er dog lidt opløftende, men til gengæld er løsningen på problemet heller ikke fundet. Metoden lyder dyr da han mener det består i at starte fra en ende af og tjekke alle elektriske følere, målere osv.. Jeg vil lige have i mente at luftmængde/masse måleren skal tjekkes igen igen, selvom jeg mener den er skiftet for nylig. Takker igen for alle gode indspark.
MVH Mads xD

Mads

Annonce
luftmasse måleren har det i hvert fald med at gå på 1,8T'erne... det samme har sensoren på gasspjældet... og det kan nemt give ryk ved acceleration samt manglende trækkraft...
find en som har vag-com (det er vag gruppens diagnose udstyr) og som er trænet i at bruge det
ud fra dit post nummer formoder jeg at du bor omkring århus så jeg kan desværre ikke hjælpe da jeg bor i sdr.jylland

prøv at at melde dig ind på www.vagcars.dk og spør der om der er nogen omkring århus som kan hjælpe dig
Hej Rustkongen..
Når sensoren på gasspjældet er gået, ved du så om det også giver længere vandring på gas-pedalen, altså at den skal trædes længere ned for at give den samme mængde gas/accelleration? Det er nemlig noget som både jeg og BK Auto har bemærket at man skal.
MVH Mads

Mads

Hej Mads,

Jeg vil kraftigt anbefale dig et besøg på et værksted i Flensburg, hvis det ikke er for stor en tur for dig. Jeg har et godt samarbejde med et frit værksted, der er meget kompetente. Det er rigtigt, som en anden bruger skriver, at luftmassemåleren er et svagt punkt på turbomodellen, men det sker på mange andre biler også. Jeg har tidligere fået skiftet en luftmassemåler på en turbo-model også fra 1999, hvor den så 2 uger senere gik igen - pga en utæthed i luftfilterkassen. Dette blev opdaget på det frie værksted, og siden har der der ikke været problemer med bilen. Før besøget dér havde 3! autoriserede Audiværksteder i DK ikke kunnet finde en eneste fejl på bilen - ét af dem foreslog en motorrens... Spar dig selv en masse besvær, når det kan ordnes hurtigt og kompetent hernede. Send mig en mail på [email protected] evt med dit tlf-nr, så kontakter jeg dig vedr værkstedet.

Mvh
Niels

Niels SJ

Hej Niels

Tak for indlægget - en revnet luftfilterkasse!! ja, hvorfor ikke. i sidste uge fik jeg skiftet en revnet trykbeholder til kølervædske.. Jeg synes det er de underligste ting der går til i den bil.. Jeg vil lige snuppe min sommerferie, og så kontakte dig derefter. Det lyder som om der kunne være håb forude. Kender flere andre der tager til Flensburg og får serviceret VW med stor tilfredshed. Og så er det jo lidt andre priser end i DK.
tak igen for et godt hint..

MVH Mads

Mads

Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis