Køb af ny kædesav

Hej alle

Jeg har kig på en kædesav som kan købes hos p-lindberg mærke ukendt, men med følgende specifikationer:
Motorsav 62cc
Motor: 4,3 HK.
Sværd: Oregon, 20". 50 cm.
Kæde: Oregon,  3/8" 1,3 mm - 5,5 mm fil
Karburator: Wallbro.
Oliepumpe: Justerbar

Link: http://www.p-lindberg.dk/Soegeside.aspx?ArticleID=42685

Jeg bruger nok motorsav 10 gange årligt og det er alt fra små til store jobs.

Jeg har indtil nu brugt 2 forskellige ældre husqvarna (lånt af noget familie), som begge er i stykker på den ene eller anden måde og som er meget svære at starte.

Kan det betale sig at reparere ret meget på sådanne 2 save, som vel er 10-15 år gamle.

Jeg vil bare gerne have en sav der virker og som starter HVER gang. (det kan jo så evt. være et vedligeholdesspørgsmål)

Mvh Dan

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Hej alle Jeg har kig på en kædesav som kan købes... Vis hele indlægget
34 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har en Husquarna, mener den hedder noget med 55, der også stoppede med at tage kædeolie ind, men efter at have blæst den ren med trykluft i oliekammeret og ved kædehjulet, virkede det igen.

Det er overordentlig klogt at spørge sig for, hvad det koster at få repareret saven, idet det kan berede en store overraskelser. Jeg lod min sav som ny, servicere et par gange, for at opretholde garantien, men så mange penge har jeg ikke i længden til unødvendige reparationer.
Nu får den et tændrør i ny og næ uden den store forskel og bliver blæst ren med tryklulft i køleribberne på motoren.

Min har alle dage lige fra ny i 1995 være meget svær at starte uanset om den er dyrt nyserviceret eller ej, men sådan skal det bok bare være.
Er den helt genstridig, virker det opkvikkende med lidt startgas ind ved indsugningen.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hehe ja jeg tænkte det nok, man kassere ikke en ordentlig sav fordi kædesmørringen er stoppet!!
Start med at tage sværd og kæde af, start saven hvis den pumper olie ud ved røret er det dit sværd der trænger til at blive rengjort, brug trykluft og blæs det rent, der sidder nogle små huller nede i rillen oppe ved røret de er nok sat til.
Hvis der ikke kommer olie ud så skift filteret i olietanken, hvis det heller ikke hjælper er det din pumpe den er gal med..
Tit stopper systemet på grund af støv og skidt, især hvis man ikke holder saven ordentlig skarp.

Men under alle omstændigheder, hvis det kun drejer sig om kædesmørringen kan det nemt betale sig at lave den fremfor at købe en ubrugelig kinesersav!!!

Hilsen ame 

 

hehe... jeg kigger på det:)

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Hej Dan

Saven fra P-Lindberg er er en kinesisk kopisav.

Det er fuldstændigt rigtigt som de andre har svaret at når det gælder save så er der en direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet.  Her er det også værd at bemærke at både Stihl og Husqvarna som er de to mærker der laver de absolut bedste save på markedet også laver nogle billige hobbysave og de er ikke en sk.. bedre end andre billige hobbysave.

Hvis du sender mig modelnummer og gerne årgang (fremgår af serienummeret) på de to Husqvarnasave kan jeg sende dig reservedelstegninger på dem begge. Disse tegninger viser dels alle reseredele og dels hvordan de sidder i forhold til hinanden, hvilket er guld værd når skidtet skal samles igen.

Hvis du beskriver symtomerne fra de to save nærmere kan vi med god sandsynlighed guide dig igennem nogle løsninger på problemet.

Det er rigtigt at manglende smørring ofte skyldes skidt i systemet, men der er også et par andre hyppige årsager, men det kræver i hvert fald et modelnummer før jeg kan sige mere om det.


 Niels Ejnar

www.saveniels.dk

 

Hej SaveNiels..

Ej jeg vil nok sige at den kan jeg ikke helt genkende, at Stihl og Husqvarna skulle lave nogle save der ikke er bedre end f.eks Lindberg, Park, Hurricane og hvad de ellers hedder alle de der byggemarked kinesersave!!
Jeg synes der skulle laves en test på alle produkter f.eks i forbindelse med at de bliver CE mærket og hvis de ikke kan leve op til nogle minimums krav til kvalitet og anvendelighed så skulle det ikke være lovligt at sælge dem.
Køb og smid væk, det har vi for meget af, som Dan skriver så kunne han købe 4 kinesersave i stedet for en ordentlig sav, desværre er der for mange der vælger den løsning og det gælder selvfølgelig ikke kun kædesave.

Når man gør noget så gør det ordentligt, det er alle bedst tjent med!!

Hilsen ame

 

Annonce
Til ame

yntes lige du skal undersøge hvad en CE mærkning indebærer for det er i realiteten bare et stykke papir der skal skrives under. Men ellers er jeg enig med dig i at der er for meget brug og smid væk her i verden.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Hej Fiahgt..

Ja CE mærkning som det er nu, er vel en godkendelse af at produktet er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bruge?
Jeg ved ihvertfald at der "falder brænde ned" hvis man på en virksomhed har en der kommer til skade på en maskine, som ikke er CE godkendt..
Men tænk hvilken gevinst det ville være for hvores i forvejen skrøbelige miljø, hvis der ikke blev produceret alt det bras som vi går og køber og smider ud igen fordi det ikke dur, nå ja så trøster vi os med jamen det var jo billigt så pyt.
Men nej, det er sgu ikke billigt hvis man giver penge for noget der ikke kan bruges.
Det belaster vel miljøet ligeså meget at lave f.eks. en discount kædesav som at lave en ordentlig en??

Hilsen ame
Hej ame

OK de save du nævner er godtnok også bunden af bunden og jo du har ret så ringe en Stihl eller Husqvarna laves ikke.

Men de billigste Stihl eller Husqvarnaer er heller ikke SÅ billige.

Der er en ret præcis sammenhæng mellem en savs pris og kvalitet, det vil jeg fastholde.
Så lad mig omformulere: Stihls eller Husqvarnas hobbysave er ikke af bedre kvalitet end andre hobbysave til en tilsvarende pris.

Iøvrigt ejer Husqvarna: Jonsered, Partner, Zenoah, Poulan, McCulloch.
Prøv at besøge Husqvarnas hjemmeside, de kategoriserer selv deres save i 4 kategorier efter pris og kvalitet. De har naturligvis ikke den samme kvalitet.

En CE-mærkning er producenten der garanterer at produktet overholder EU lovgivning, primært omkring sikkerhed (og IKKE kvalitet - en maskine af dårlig kvalitet kan sagtens være sikker i sit korte liv.
Der ligger ikke en myndigheds afprøvning eller godkendelse bag en CE-mærkning, det er udelukkende producentens garanti til dig som køber.
Iøvrigt kan du være sikker på at P-Lindbergs motorsav er CE-mærket ellers må de slet ikke sælge den.

 Niels Ejnar

www.saveniels.dk

 

Ja jeg er godt klar over at CE mærkning ikke har noget med kvaliteten på produktet at gøre, men det er det jeg savner et kvalitetsstempel på for den sags skyld alle de produkter der sælges over en hvis værdi..!
Jeg var ikke klar over at Husqvarna stod bag McCulloch, McCulloch er ikke meget bedre end Lindberg og alle de andre papkasse modeller.
HVIS jeg skulle købe en sav i byggemarkedet, så ville jeg vælge en Texas, synes de virker nogenlunde fornuftige, men hvor længe de holder ved jeg ikke..

Hilsen ame

Hvem skulle lave et sådant kvalitetsstempel?
Hvem skulle betale for alle de tests?
Hvilke kriterier skulle anvendes?
Levetid? Ergonomi? Vægt/effekt forhold? Støj? Vibrationer? Servicevenlighed? Serviceorganisation? Pris på reservedele? Reservedels leveringstid?

Husk kvalitet er ikke kun noget objektivt, der er masser af personlige preferencer der er med til at afgøre hvad der er kvalitet.

Partnersavene er lavet på McCulloch fabrikkerne i USA og det er et par af de små Jonsered også.

Texas har to mærker: Zenoah der er røde og nu er ejet af Husqvarna og indtil for et par år siden var eget af Komatsu, så har de nogle save der er gule og hedder Texas, det er kinisiske kopier af Zenoah save.

Jeg mener faktisk at der allerede for netop motorsave findes en ret god kvalitets mærkning, nemlig prisen. Jeg ved godt at jeg gentager mig selv men jeg mener faktisk at der når det gælder motorsave er en meget præcis sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Måske skal jeg nævne at jeg selv har 8 benzinsave og to elektriske, at jeg på arbejde har ansvaret for at holde 54 save kørende og at jeg underviser på vedligeholdelses kurser hvor kursisterne kommer med deres egne save (og andre småmaskiner) så jeg har haft de fleste mærker og modeller i hånden.

 Niels Ejnar

www.saveniels.dk

 

Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis