Jeg har skaffet mig et tilsvarende problem på nakken med min 2.0 Mondeo fra 1995. Det kom helt klart efter jeg så flittigt skiftede tændrør.
Jeg var doven og kontrollerede ikke gnistgabet, som skal være 1.0 mm, og motoren kunne slet ikke trække bare nogenlunde ordentligt, men satte helt vildt ud ved den mindste belastning. Ud med stifterne igen og justerede dem til 1,0 mm. Det hjalp en hel del, men ikke tilfredsstillende som før jeg begyndte med mit idioti. Så stillede jeg gnistgabet ned til 0,9 mm, som tog næsten det hele. Nu er det kun ved decideret sejtræk, at den sætter ud.
Ved nøjere eftersyn, viser det sig, at jeg har fået nogle rør med lidt forkert glødetal, ikke fordi jeg tror det har den helt store betydning, men jeg har så sent som her i formiddag været ude og købe endnu et sæt af disse dyre tændrør, af et andet mærke og med korrekt glødetal, håber jeg. Burde jo nok også skifte tændkablerne.
Hele denne smøre for at vise, at disse Zetec-motorer åbenbart er meget sensible mht tændrør.
Og hvad kan jeg så lære af dette? Hold nallerne fra noget der virker!!!