hjælp til strøm

Hej jeg er i lære og er måske en meget nysgerrig lærling der spørger meget.
Hvad er den præcise forskel på jord og nul ?
Jord og nul er koplet sammen i tavlen eller i transformater stationen ikke sandt , hvorfor kan man så  ikke nøjes med kun at bruge nul i installationer, er det ikke spild både at bruge nul og jord ?
Kan man måle sig frem til nul eller kan man måle imellem nul og jord ?

Jeg har spurgt mig frem men fået svaret "det skal det bare" (tror det er fordi de ikke ved det). Jeg håber på at der er en herinde der kan forklare det, for jeg brænder for at få det løst.

Med venlig hilsen den kvindelig nysgerrig lærling Pernille 
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Næh, jord og nul er ikke koblet sammen nogen steder.
Jorden er forbundet til installationens jordspyd, hvorom der er meget strikse regler.
Nullen går ud i kablet fra værket, sammen med de 3 faser.

Hvis man i øvrigt kommer til at kortslutte nul, blå, og jord, gul/grøn, ved f.eks. et lampested, slår HFI-relæet også ud, så derfor kan jeg berette om, at de 2 i hvert fald ikke er forbundet! :)

Jeg hader også den der med "sådan er det bare!". Jeg vil også vide hvorfor og hvordan.
Jeg er ikke elektriker, men refererer til at sådan er det lavet i min installation.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej og tak for svaret.

Men hvad er forskelen imellem nul og jord kan forstå på dit svar at de ikke er koblet sammen. når jeg måler imellem en fase og nul(blå) giver det 230 v , det samme gør det ved jord(gul/grøn) og fase, hvordan hænger det sammen ?

Kan det være forbi dit hus har en seperat jording iform af et jord spyd at du får en kortslutning ved at forbinde de 2.

Jeg syntes bare at være fortalt at ved transformator stationerne er nullen forbundet med jorden. Er det løgn og latin er jeg blevet bundet noget på ærmet.

god weekend

den kvindelig lærling Pernille
Hej Pernille

Jo - Nullen er jordforbundet ved transformatorstationen for at sikre, at der ikke opstår (for stor) forskel på jordens potetiale (spændingsniveau) og nullen.
Grunden til det er, at hvis man ikke gjorde det, har man ikke styr på spændingen i forhold til jord som ellers kunne blive stor og variere meget.

Beskyttelseslederen (ofte kaldet jordledningen) i et hus er lavet ved at man banker et jordspyd ned tæt ved huset, og forbinder spyddet med tavlen og videre ud i installationerne til stel på brugsgenstandene.
Grunden til at man skal have en beskyttelsesleder er, at den er med til at forhindre farlige spændinger på stel.
Dette sker nu om dage med et HPFI relæ som måler strømforholdene i de 4 forsyningsledninger. HPFI relæet kan måle hvis der sker en afledning af strøm gennem stel og videre til beskyttelseslederen, og relæet vil afbryde for strømmen hvis dette sker.

Hvis man ikke havde beskyttelseslederen, kunne der altså opstå en farlig spænding på stel af feks. en vaskemaskine uden at HPFI relæet reagerede.
Hvis man så rører ved vaskemaskinen, kommer man selv til at virker som beskyttelsesleder/jordspyd og får et elektrisk stød - men HPFI relæet vil slå fra (forhåbentligt) inden strømmen igennem kroppen kommer op på 30 milliampere - og det dør et normalt sundt menneske ikke af.

Altså, HPFI redder dig - og....

Med beskyttelsesleder = HPFI slår fra når fejlen opstår.
Uden beskyttelsesleder = HPFI slår fra når du får et godt stød


"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Hej Pernille..
Du sætter noget igang der sikkert kan få mange op af stolen.. Men du har ret, 0 og jord er det samme ved transformatoren. Grunden til man skiller det af er for at få en beskydelses.. fx hvis man får en fejlstrøm, alså at noget strøm der skulle løbe mellem fase og nul, løber mellem fase og jord (eller nul og jord). det vil få dit hfi eller hvad du nu har af fejlstrømsræle til at falde ud, da den strøm der løb ud af den ene ledning ikke kom tilbage via den ledning den skulle, men løb i jord (eller gennem dig)..Et fejlstrømræle er en "sumstrømstransformer" den måler strømmen der løber ud og strømmen der løber hjem, er de ikke ens falder det ud... (groft sagt)
Håber du forstod det vrøvl jeg fik skrevet. Lettere at forklare end at skrive :-) (for mig)

Mvh Jan J
Annonce
Hej Pernille.

Her er et link med forklaring om det danske elsystem.
TT system jording er det typiske idag i beboelselsområder.

http://cubus-adsl.dk/elteknik/installationer/nulling.php#tt_systemjording

KimK
Tråden her får mig til at mindes min tid på kollegium 1987 - 1993. Én af beboerne på køkkenet fik en dag rørt ved køleskabet og køkkenvasken samtidig, det gjorde han aldrig mere . Han lever dog endnu, selvom det stadig ryger lidt fra hårrødderne...

Da jeg hentede multimeteret og målte efter, var der 110V spændingsforskel mellem de to .

Kollegiet var fra 1964 og det elektriske var formodentlig lige så gammelt. Jord var i hvert fald en by i Rusland.

Det er forhåbentlig blevet bragt i orden ved den totalrenovering, der var nødvendig, efter at jeg flyttede derfra

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Skrevet af albino den 24-01-2009 08:59
Tråden her får mig til at mindes min tid på kollegium 1987 - 1993. Én af beboerne på køkkenet fik en dag rørt ved køleskabet og køkkenvasken samtidig, det gjorde han aldrig mere . Han lever dog endnu, selvom det stadig ryger lidt fra hårrødderne...

Da jeg hentede multimeteret og målte efter, var der 110V spændingsforskel mellem de to .

Kollegiet var fra 1964 og det elektriske var formodentlig lige så gammelt. Jord var i hvert fald en by i Rusland.

Det er forhåbentlig blevet bragt i orden ved den totalrenovering, der var nødvendig, efter at jeg flyttede derfra

Ja - det kan være slemt nok Albino, og dit indlæg fik mig til at tænke på, at jeg fik slet ikke nævnt det værste scenario man kan komme ud for, hvis beskyttelseslederen mangler i installationen.

Man kan have en afledningsfejl på feks. en komfurplade i mange år uden at vide det. Man står isoleret på køkkengulvet, så selv om man rører ved komfuret (plus gryder, potter og pander) og i virkeligheden selv udgør en fase, sker der ingenting.
Hvis så en dag emhætten eller ovnen også får en afledning, så er det ikke kun hårrødderne der er i fare.
Afledningsfejlen på komfurpladen kunne være fase L1 og emhætten fase L2.
Kommer man til at røre dem begge, får man 400V fra den ene hånd til den anden og begynder at lyse som en 500W halogenlampe  - uden at HPFI relæet reagerer.

Man er simpelthen blevet tilsluttet som en ekstra brugsgenstand mellem 2 faser, og det er jo en "normal" situation for relæet.


"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Mange tak for svarene i har været til stor hjælp. Jeg har lige et sidste spørgsmål (men der kommer nok flere). Jeg har overværet en udskiftning af en måler(den fra energi selskabet) uden af de afbrød strømmen, altså med fuld power på under udskiftningen. Elektrikeren fortalte at hvis man fjernede nullen før faserne, ville husets fjernsyn og hvad der ellers normalt bruger 230v få 400v p.g.a den manglende nul. Er dette sandt ?. Hvordan og hvorledes er forholdet imellem nul er fase?. Mener at have lært at nul er en aflednings fase (altså strøm retur ). Hvordan kan det så pludselig blive til 400 v med kun en fase?.

Den kvindelig lærling Pernille

Jo, det er rigtig nok hvad elektrikeren siger Pernille - men du skal nok lige igennem lidt elteori på teknisk skole for at få svar på alle spørgsmål - og mere vigtigt - for at forstå svarerne.

Men tilbage til det med nullen...

Prøv at se på den øverste af de 2 diagrammer jeg har tegnet. Det er 2 lamper på hhv. 25W og 250W, forbundet til hver sin fase og nullen. Det vil sige at de hver får 230V, som de skal have - alt er normalt.

På det nederste diagram er nullen blevet afbrudt af en eller anden grund. F.eks en løs forbindelse eller, som elektrikeren sagde, at man fjerner nullen før faserne.

Nu skal lamperne lige pludselig dele om de 400V der er mellem de to faser. Lamperne sidder i "serieforbindelse" på de 400V.
Da en 25W lampe har ca. 10 gange så stor modstand som en 250W, vil den få ca. 10 gange så stor spænding - og vil brænde af.
Dette gælder naturligvis ikke kun for pærer, men for alle brugsgenstande.

Derfor ved en god elektriker, at hvis man arbejder med strøm på, så skal nullen altid forbindes først når man monterer - og fjernes sidst når man afmonterer.


"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis