El selskabet Modstrøm

Jeg bliver i øjeblikket bombareret med telefonopkald fra elselskabet Modstrøm, er der nogle der har erfaringer/informationer om dem ??

De lover 5% lavere elregning, men hvordan kan de de når de ikke ved hvor jeg køber min el i dag???, desuden lover de 1 md. gratis strøm.

Den ene sælger lovede mig faktisk 8.800/året i besparelse (elopvarmet hus ) + 1. md. gratis strøm

Når man går dem på klingen, kan de ikke svare på noget som helst, men begynder bare igen på den indlærte salgsremse

Er der andre der har oplevet noget ligende, og det ville også være rart at høre fra nogle kunder hos Modstrøm, om hvad de rent faktisk giver for deres strøm

Venlig hilsen

Klaus
Jeg bliver i øjeblikket bombareret med... Vis hele indlægget
102 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hmm, interessant debat for en der lige er skiftet til Modstroem.dk her pr. 1/12 08
Jeg oplevede også bøvl med betalingsoplysninger men foreløbigt er det dog lykkes Modstroem.dk at hæve på min konto, så det må jo være gået igennem, kan jeg regne ud.

De elspareskinner "man/jeg" fik i velkomstgaven kom også som forventet, dog kun en dag før overgangen, som jeg husker det.
Elskinnen virker dog virker ikke på vores stationære, noget med USB stikket som også er bestkrevet i manualen. Der var vist også et løsningsforslag til maskiner med Vista. Det har jeg heldigtvist ikke, men som senere beksrevet mangler den ikke så voldsomt. Egentligt gør det ikke så meget at den ikke er i brug, som beskrevet. Den er nemlig uden jordforbindelse og der er jord overalt i huset og jord på alle andre computere og installationer i netværket, så jeg ville være ked af at den stationære skulle være uden. Dog må jeg, også som elfagmand gennem 15 år, sige at det undre mig voldsomt at der ikke er jordben i matriel beregnet for EDB i øvrigt så jeg en fuldstændigt magen til i Netto til 30kr. så den må udgøre en meget lille del af den forventede besparelse.
Den til TV har samme "problem" ingen jordben og igen her er der jord over alt i vores installation. Altså er den ubrugelig.

Den fjernaflæser der skulle bruges til afregningen kom aldrig. Jeg måtte selv rykke, endog flere gange, for at få besked om hvor den blev af. De første 2 mails fandt "kundeservice" ikke anledning til at svare på.
Den er, endnu, ikke kommet men efter en telefonsamtale fandt jeg ud af at den var i restordre fra Modstroems leverandør.
Det skulle stå i det brev der var med i velkomstpakken. Ja bevars, det gjorde det også, da den kom, en lille uge for sent.
Egentigt var den fjernaflæser grunden til jeg skiftede, så jeg venter tålmodigt.

Egentligt håber jeg bare Modstroem er kommet lidt skidt eller sløvt fra start men blev straks opmærksom da det begyndte at lugte lidt af Viasat/CanalDigital/Telefonselskaber
Jeg har været kunde hos Modstrøm et par måneder. Her er mine kommentarer til debatten:

1. Det er godt, at Henrik Andersen melder sig i debatten.
2. Det er ikke muligt på Modstrøms hjemmeside at se, hvad den faktiske elpris er. Heller ikke, hvad den var i tidligere måneder eller kvartaler. Den elpris, som Modstrøm garanterer en besparelse på 5% i forhold til, kan desværre ikke engang læses på Energistyrelsens hjemmeside, da de tilsyneladende ikke har Modstrøm med på listen over godkendte priser.
3. Jeg har heller ikke modtaget den lovede automatiske elmåler pga. restordre. Det interessante er, at den betegnes som "grundlæggende" for kontrakten mellem kunden og Modstrøm ifølge hjemmesiden.
4. Den "gratis" elspareskinne viser sig dog at koste 250 kr., hvis aftalen opsiges inden 12 måneder. Den slags gaver er jeg i andre forhold ikke så begejstret for.

Jeg hører meget gerne den fulde historie fra Modstrøms Henrik Andersen, for jeg vil gerne helhjertet kunne anbefale min elleverandør til andre. Der skal bare være hold i de pæne ord.

Beboer i Ølstykke

Jeg har været kunde hos Modstrøm et par måneder. Her er mine kommentarer til debatten:

1. Det er godt, at Henrik Andersen melder sig i debatten.

Tjaa, forhåbentligt med nogle af de svar vi ikke kan finde på hjemmesiden.


2. Det er ikke muligt på Modstrøms hjemmeside at se, hvad den faktiske elpris er.

Nej det undre også mig en del, de link der er giver ikke noget entydigt svar.

Heller ikke, hvad den var i tidligere måneder eller kvartaler. Den elpris, som Modstrøm garanterer en besparelse på 5% i forhold til, kan desværre ikke engang læses på Energistyrelsens hjemmeside, da de tilsyneladende ikke har Modstrøm med på listen over godkendte priser.


Igen er jeg fuldstændig enig og har studset over det samme. Måske de er så nye at de ikke er kommet på eller Energistyrelsen er langsomme.

Som jeg lige forstår det er ”planen ” at ”man” skal afregne efter fuldstændigt aktuelt forbrug, aflæst af den fjernlæser der ikke er leveret endnu. Men på den måde ville ”man” jo også komme til at bruge strøm når denne er dyr.


3. Jeg har heller ikke modtaget den lovede automatiske elmåler pga. restordre. Det interessante er, at den betegnes som "grundlæggende" for kontrakten mellem kunden og Modstrøm ifølge hjemmesiden.

Ja det er en meget spændende anskuelse, at den grundlæggende forudsætning mangler. Tænkte på om Modstrøm skal have nogle a`conto kroner i kassen inden leveringen. Aflæseren er jo temmelig dyr som beskrevet på deres hjemmeside. Spændende er jo også at du har fået samme besked, for måneder siden. Det er en ringe leverandør hvis de har grundlæggende leverancer i rastordre i mange måneder.


4. Den "gratis" elspareskinne viser sig dog at koste 250 kr., hvis aftalen opsiges inden 12 måneder. Den slags gaver er jeg i andre forhold ikke så begejstret for.
Hmm, igen, så en i Netto fuldstændigt magen til for 30kr. men jeg er heller ikke begejstret for den slags bindinger.  


Jeg hører meget gerne den fulde historie fra Modstrøms Henrik Andersen, for jeg vil gerne helhjertet kunne anbefale min elleverandør til andre. Der skal bare være hold i de pæne ord.



Hmm, sidder egentligt og bliver en smule træt af at jeg skiftede, men vil nu lige give en chance og se om ikke de kan leve op til det lovede. Men det er da lidt bekymrende at høre andre også har blanede erfaringer. Eller blanede er de jo ikke engang. 
tjaa... jeg har indtil nu været blandt de 93% elmålere i DK som Modstrøm siger de kan spare 5% på .
Nu er jeg rykket ind blandt de resterende 7 % og derved sparet 15,3 procent på min årlige regning !! Flyttet fra kvartals EL fra EnergiMidt (mit lokale selskab) til NOE i Holstebro. Det er endda MED en 3 års fastpris aftale. Beregnet besparelse beregnet med dagspris på 31,97 øre incl moms pr. kwh time og med et forbrug på ca. 7000 kwh time pr år, kan det mærkes..

Kun perfekt er "godt nok"

Annonce
Jeg oplever lidt de samme problemer med Modstrøm - og synes egentlig det er synd. For teoretisk set har de et godt produkt for folk der, som jeg, skifter pga. miljøet og ikke pengepungen.

Min store frygt er, at der også er rod i indkøbet af CO2 -kvoter - for hvis det er tilfældet så er jeg skredet. Jeg er ligeglad med om min strøm er 5% billigere end før men CO2 kvoterne skal de sgutte fucke op.

Jeg mangler også stadig min aflæser og fik at vide i starten af November - at jeg nok ville får den primo Dec. Det er ved at være lidt tid siden.
Hmm, og hvor pokker bliver modstroem af i denne tråd???
For at få aktuelle priser, må man vist være kunde. Dette modtog jeg med opgørelsen for november 2008:
kWh pris før rabat: 80,81 Øre.
kWh pris med rabat: 76,77 Øre.

Dertil skal så lægges diverse afgifter.

Hej alle sammen

Beklager jeg har været længe undervejs, men jeg har ligget i sengen med en voldsom influenza, høj feber og har været  super meget træt, det kombineret med min juleferie som er begyndt i dag, gjorde jeg ikke fik fulgt op på debatten her.

Først tak for de E mails i har sendt til min arbejdsmail, jeg er glad for I grundlæggende er så positive og nysgerrige om vores produkter og om strømmarkedet i det hele taget, jeg håber jeg kan leve op til Jeres forventninger.

Anyway, der er kommer mange nye indlæg, så jeg vil se om jeg kan få kommenteret dem alle.

Helt principielt vil jeg bede jer alle om, at hvis I har individuelle ting I ønsker hjælp til, at vi tager dem one2one, og at I kontakter mig eller mine kollegaer således vi kan hjælpe Jer når vi er på arbejde, idet jeg ikke har adgang til alle systemer hjemmefra, og således begynder jeg ikke sagsbehandling i åbent fora, det håber jeg I alle vil respektere.

1.       Det første spørgsmål jeg syntes der går igen, er det om Hvorfor kan vi ikke finde Modstrøm priser på det link jeg sendte til Jer, betyder det at Modstrøms priser ikke er godkendt af Energitilsynet?

Ja det betyder det – De priser I kan se på Energitilsynet hjemmeside
www.energitilsynet.dk/afgoerelser-mv/udmeldinger-mv/ovrigepub/forsyningspligtpriser-4-kvartal-2008/ er kun priser for forsyningspligtprodukter. Alle de priser I kan læse her er de priser ca. 3 mio. danske elmålere afregnes efter i det enkelte lokale område. Disse oplyste priser er dem Modstrøm giver 5% rabat på, og derfor står vi ikke på denne hjemmeside.

Modstrøm er ikke et forsyningsselskab, men et salgsselskab og vores priser skal derfor ikke godkendes af Energitilsynet, idet det er en aftale imellem os og den enkelte kunde. Hvis en kunde ikke ønsker rabatten, skal de ikke skifte til os, men hvis de ønsker rabatten skal de vælge vores produkt CO2 Økonomi.  Så derfor vi giver rabat til alle i hele Danmark uanset hvor de bor, og dem som bestemmer vores pris er i princippet Energitilsynet, idet vi som sagt altid giver rabatten på den lokale pris.

2.       Det næste emne jeg kan se der bliver adresseret er vores Elaflæser.

Elaflæseren er vores opfindelse, den er udviklet af os i samarbejde med Elsparefonden.  Vi har desværre haft forskellige udfordringer med vores Elaflæser og det er vi naturligvis kede af, men de er alle løst og derfor er årsagen til forsinkelse mange, og desværre ikke kun én ting.

Men i skrivende stund har mere end 2.500 kunder modtaget deres Elaflæser, og vi sender dem ud hver uge og vi garantere at alle vores kunder har modtaget den senest ved udgangen af 1st. kvartal 2009.

Det er vigtigt for mig at bede jer om at huske på, at Elaflæseren er noget vi stiller vederlagsfrit til rådighed for alle kunder. Der er således ikke tale om, at nogen kunder har betalt noget for en vare de ikke har modtaget, det er en service som vi vederlagsfrit stiller til rådighed, og vi gør alt hvad vi kan for at levere dem til tiden og til alle. Men alle kunder har fået det deres rabat på strømmen samt deres elspareskinne, og vi ”knokler” for at sende alle Elaflæsere ud til alle.

Til vores kunder har jeg oprettet en mailadresse man kan skrive til, således hvis man ikke vil vente men gerne havde Elaflæseren asap. Så sender man en mail hertil og så  modtager man sin aflæser ved første udsendelse efter Nytår, mailadressen står i vores Julemail som er på vej ud til alle.

3.       Elspareskinnerne og gebyr på 250 kr?

Når vi tilbyder gratis Elspareskinner til vore kunder, men opkræver 250 kr. i gebyr hvis kunden ophæver aftalen før kontraktens udløb, er det ikke kun prisen på Elspareskinnen man betaler gebyret for.

Dels er har vi omkostninger til porto og pakning men vi har også en omkostninger til det arbejde vi har ved, at kontakte kundens tidligere elselskab og ”flytte” kunden tilbage. Det er alle de omkostninger som skal dækkes af de 250 kr.

Derimod hvis kunden bliver hos os i den aftalte periode, så har vi ingen gebyrer og det syntes jeg er meget fair.

Der er også én som syntes det er for dårligt vi ikke har Elspareskinner med Jord!

Det jeg kan tilbyde er Elspareskinner til IT stik, idet de er er med Jord.

Årsagen til vi har fravalgt Elspareskinner med jord er, at desværre har de flest kunder ikke trebenet stik til Jord derhjemme. Desuden er det sådan at dem som har trebenet stik til Jord godt kan bruge dem vi har  men desværre er det ikke muligt omvendt, så derfor har vi fravalgt dem af logistikmæssige årsager.

4.       Kvoter?

Jeg læser at Tmeldgaard er mest bekymret for kvote destruktion.

Jeg kan berolige dig med at vi har opkøbt og destrueret mere end 5. 000 ton CO2 kvoter i år, herudover har vi besluttet at forære vores kunder 500 ton i julegave og det betyder vi har fjernet, hvad der svare til 2. 750 privatfamiliers årlige CO2 udledning fra deres Elforbrug. Hertil skal så lægges alle de Elspareskinner vi har sendt ud, så den samlede CO2 reduktion er på mere end 7.000 ton CO2 eller mere end 3.500 privatfamiliers årlige CO2 udledning. 

Jeg håber du lige som jeg er stolt over dette flotte resultat.

Pyha det blev et langt svar, men jeg håber jeg har skabt lidt mere klarhed over de forskellige spørgsmål I havde, endnu en gang tak for jeres interesse for Modstrøm jeg vil afslutningsvis gerne ønske Jer alle en rigtig glædelig Jul og et godt nytår.



Med klimavenlig hilsen

Henrik Andersen
Salgs- og Marketingdirektør

Modstrøm A/S
Struergade 16
DK-2630 Taastrup

Telefon +45 82 100 300


Modstrøm er dit nye klimavenlige og uafhængige
energiselskab. Hos os kan du påvirke klimaet positivt
ved at reducere eller helt ophæve den mængde CO2,
der svarer til dit elforbrug. Du sparer oven i købet 5%
af prisen på dit elforbrug, ved at blive kunde hos Modstrøm.

Hej Henrik

Tak for et grundigt og fyldestgørende svar og julemail. Jeg vil fluks svare tilbage på julemailen således at jeg kan komme til at drage fordele af Elaflæseren.

mvh Torben
Der er yderligere 82 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis