Isolering under gulvvarme?

Hjælp mig venligst med at tilvejebringe et hurtigt beslutningsgrundlag ang. hvor meget isolering jeg skal lægge under et betongulv med indstøbte elvarmekabler. Det ligger fast at jeg vil isolere med 160 mm flamingo. Er det nok bare at lægge det ud på stampet sand, eller skal jeg supplere med f.eks. lecanødder.
Det koster jo efterhånden et halvt byggebudget at få kørt jord væk i hovedstadsområdet og jeg har s..... ondt i ryggen af at grave ud til fundament.
Venlig hilsen
Måvenz
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hjælp mig venligst med at tilvejebringe et hurtigt... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Når nu tråden er genoptaget, så kan jeg også lige snige et spørgsmål ind. Som Orla skrev :

Fjern muld til fast bund (al mulden skal væk)
Vibreret sand ( min 5 cm)
220 mm flamingo (200 mm efter nye beregningsregler).
5 mm rionet løftet 3 - 4 cm op fra flamingoen.
PEX fastgjort til rionet.
80 mm beton min. 15 mn
Radonsikring: Folie klæbet 50 mm ud på grovbeton og op på tilstødende vægge.
30 mm slidlag.

Jeg regner med at støbe i en arbejdsgang så der skal ikke laves slidlag.
Jeg har hugget gulvet op for at give plads til nogen af de ting jeg vil have skjult. Det er et centralvarmerør fra garagen (løgstør rør), masser af kabler (rør til kabler) og forbrugsvand til håndvasken (rør i rør) samt afløb.

Hvor i denne sandwich placerer jeg dem? skal det hele puttes under isoleringen, eller skal det støbes ind sammen med varmeslangerne?
Hvordan skal de isoleres(forbrugsvandet)?
Skal armeringen i et køkken jordforbindes?
Hvor laver man radonspærring når der støbes i en arbejdsgang?
Andet?

Og så lige isolering; flamingoplader eller terrænbats, hva' er bedst/billigst?

cvi
Lige et lille tillægsspørgsmål til Orla

Du rettede Kenneds liste omkring rækkefølgen af arbejdsopgaver til et nyt gulv.

Kenned havde en dampspærre under betonen, men du vil lægge en radonsikring (som jo også er dampspærren) over betonen... hvorfor egentlig. Er Radon sikringen ikke lige god over som under betonen, og hvis dampspærren er over betonen, ophober der sig så ikke fugt i betonen ?

Det er nu mest af nysgerrighed, for jeg blev anbefalet at have dampspærren under betonen, og fulgte rådet... nu melder tvivlen sig jo, for det er jo aldrig sjovt at lave en fejl i et GDS projekt :?

Bonden
Hej Vifu

Det er sikkert i orden det som du har lavet hvis du ellers har sikret dig at radonsikringen er tæt og klæbet til de omkringliggende bygningsdele.
Grunden til at jeg placerer radonsikringen over betonen er at hvis man anvender en beton 15mn der er armeret med rionet er den radontæt og så er det kun kanten der skal tætnes med en påklæbet strimmel.
Ved min løsning risikerer man ikke at radonsikringen bliver ødelagt af håndværkere og "gør det selvere" når de tramper rundt i den under arbejdet.

Til Cvi

Til den tykkelse isolering skal du anvende flamingo, da det ellers gynger for meget, og flamingoen behøves ikke kapillarbrydende lag under.
Flamingo og mineraluld isolerer i princippet lige godt.
Koldtvandsrør under flamingoen.
Varmtvandsrør over isolering og skæres ned i flamingoen.
Løgstørrør under flamingoen.
Afløbsrør placeres forskelligt alt efter hvor de skal ende.
Elrør placerer du hvor du har lyst.
Radonsikringen kan laves på mange måder når der støbes i en arbejdsgang. Man kan evt påklæbe væggen en strimmel tagpap eller folie og bøje den ud midt i betonen så den går ca 5 cm ud.
Jeg mener ikke at rionet skal jordforbindes i køkken, men spørg for en sikkerheds skyld en aut. elinstallatør.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis