Airdancer:
Tak - jeg går godt nok og er meget spændt på hvordan det hele kommer til at spænde an - jeg er ikke ligefrem håndværksuddannet og det her projekt kommer jo nok til at vise om jeg har 10 tommelfingre eller mindre
src="/DesktopModules/NTForums/themes/LDS/emoticons/smile.gif" align=absMiddle border=0> men sjovt, spændende og udfordrende har det da været indtil videre - især fordi verden desværre er således at der ikke er én rigtig løsning til hvert problem, men mere et utal af løsninger, som man så skal vælge imellem.
Smeden Nordfyn:
Jeg støber ikke selv og med hensyn til lægning af varmeslanger så har jeg aftalt med min VVS mand at han viser mig hvordan slangerne skal lægges og kontrollerer efterfølgende mit arbejde (nu hvor det er første hus projekt vil jeg helst ikke lave fejl i den del af processen) - det bliver 120mm beton og varmeslanger lagt så fremløb og returløb ligger ved siden af hinanden - under beton ligger der 300mm G60 Styrolit.
Som jeg forstår dig så skal jeg købe en foam med dampspærre.
Ole ben:
Du bringer en løsning frem som jeg har overvejet og egentligt oprindeligt havde tænkt mig (altså undgå betonen og lægge varmeslanger og fordelingsplader), men er endt på løsningen med beton, da både ham der støber og min VVS mand mente det var den bedste løsning (noget med en mere jævn varmefordeling og færre mus og andet kryb som der har været og er rigeligt med i huset).
Gulvplankerne er husets originale gulvplanker (bygget i 1902) og er 30mm planker som jeg synes er utroligt flotte. Jeg var dog lidt i tvivl om om jeg kunne genbruge dem - og især med gulvvarme, men ham gulv-manden (haha - jeg aner ikke hvad sådan en hedder i fagsprog) jeg har haft til at se på dem, har sagt at det kan jeg godt. Derfor er et nyt gulv ikke rigtigt en option.
Iøvrigt - tak for svarerne allesammen.. Jeg har aldrig haft hus før og der er dææælme meget jeg ikke ved.
/Hans