Træterrasse - mangler et par råd...

Jeg skal til at lave en træterrasse, men er lidt i tvivl om hvordan det skal laves. Det er et nybygget hus, hvor jorden hvor terrrassen skal være er meget ujævn og skrånende (mellem 10 og 40 cm fra den kommende terrasses overkant. Det drejer sig om en terrasse på ca. 55 kvm.

Jeg er i tvivl om hvilken løsning jeg skal vælge og har lidt spørgsmål i begge tilfælde:

Løsning 1: Nedstøbning af U- eller L-profiler i jorden som den er nu

- Er der behov for at skrabe jord af og lægge sand (og evt. fiberdug) under terrassen?
- Jeg overvejer at sætte stolper på de nedstøbte stænger/sko som forlængelse og skrue strøerne på siden af disse - er der nogen der har erfaring med det? Eller hvad er den bedste løsning?
- Hvilken dimension skal strøerne være?
- Hvor langt skal der være mellem stængerne?

Løsning 2: Afgravning af jord, påfyldning af stabilgrus og lægning af punktfliser

- Er det nødvendigt med stabilgrus som underlag?
- Vil denne løsning være stabil nok, den store afstand mellem flise og terrasse taget i betragtning?

Er der noget jeg har glemt? :-)

På forhånd tak for hjælpen
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har med godt resultat lavet løsning 2 i mit sommerhus

Jeg har også en meget ujævn grund, jeg har brugt mursten til at klodse gulvstrøerne op på, og nogle steder er der ca. 30 cm opklodsning, dette er der ingen problemer i

Det er vigtigt at du fæstner din rem til husets sokkel, ellers vil terassen sejle, hvis du ikke har mulighed for at montere en rem, så må du fæstne nogle at dine strør til huset.

Jeg har lavet den endelige finjurstering af strøerne med tagpap, dvs. der er tagpap under alle opklodsninger, nogle steder er der 1 stykke andre steder er der 6 stykker.

Jeg har i øvrigt ikke stabilgrus unde opklodsningerne

Venlig hilsen

Klaus

Hej.

Har fornylig selv lavet træterasse her ved huset, størrelsen er 30-35kvm og den er lavet efter løsning 2.
Som Spotvvs skriver, så husk at få fastgjort en rem, eller strøer til huset, så der er styr på den samlede konstrution.

Terassebrædderne hviler på 2"x4" bjælker, som ligger ca55-60cm fra hinanden.
Inde langs huset hviler de 2"x4" på en anden 2"x4", der er fastgjort til huset.
Har ca 2 meter mellem de bærende 2"x4" bjælker.
Under selve terassen er de bærende bjælker klodset op med mursten/gasbeton sten, og langs terassens yderkant, er der sat lodrette stopler op, der bære bjælkerne.

Håber at ovenstående kunne bruges til noget.

Mvh
Sømanden

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis