Det er altså en smule træls med alle disse gode råd vi skal afprøve, for at naboens kat ikke skider på vores grund.
Vi er sgudda ikke tvangsindlagte prøvekaniner for uafrettede katteejeres kæledyr.
Jeg hader faktisk at føle mig tvunget til at erklære højt og tydeligt, at jeg ikke er kattehader, men faktisk elsker de små pelsbørger, men jeg er desværre gået hen og blevet allergisk overfor dem, og må altså undvære min barndoms kæledyr.
Det er måske også derfor jeg ikke længere er så eftergivende overfor ANDRES kattes gøren og laden på min grund.
Jeg kan ikke se, det er min opgave at sætte hegn op.
Jeg kan ikke se, det er min opgave at postere vandpistolbevæbnet døgnvagt i haven (jeg går f.eks. på arbejde, bare lige til en oplysning).
Jeg kan ikke se det er min opgave at dække min bil til og hive dækken af når jeg skal bruge den.
Jeg kan ikke se det er min opgave at etablere skidekasse til naboens luddovne kræ, som jeg alligevel skal supplere med musefælder *, at den så elsker at skide på fliserne modsiger vel mange af Prøvernes argumenter.
Jeg synes heller ikke jeg har lyst til at pløkke kalorius, når jeg er færdig med mit jagttegn, derudover kræver det også at der er længere til naboerne, HVIS jeg skyder.
Jeg har faktisk heller ikke bare lyst til at aflive kræene, hvilket ifølge lovens bogstav blot kræver at man er instrueret deri.
Jeg har set folk himle op om at det at aflive katte med f.eks. luftgevær er dyrplageri...
Afhænger fa'me af luftgeværet og skytten. Moderne kraftige luftgeværer tæsker lige gennem pandebrasken på sådan en stump missekat.
Og det selvom de IKKE er lige så kraftige som salonrifler, hvilket de hverken i realiteten eller jagtloven er! FAKTUM!
I har måske set en post om at "sådan en 22'er (salonriffel) er tilstrækkeligt til at slå et menneske ihjel, men jeg har PERSONLIGT set en kat blive aflivet med 4 skud, og selvom de alle traf (hvor, måske?) så osv..."
Det er sgudda ikke villavejens panserplagede Superman, der er tale om! Realitetssans, tak!
Det er der så nogle "hjemmejægere" der ikke har fattet en brik af. Dyrplageri eller ej, missen skal ned!
Med djævelens vold og magt og Silvans Kineserting I Tilladt Jagtkaliber (hvilket den så heller ikke lige er)...
Og som regel kommer den det ikke.
Så ender det i dyrplageri, politianmeldelse, dusører, stikkeri og derudad...
Lad nu også bare være med at prøve at forgifte kræet med rottegift og kølervæske og den slags ækelheder.
Jeg ved ikke med rottegift, men kølervæske er en grim måde at smutte på, også for mennesker, for den sags skyld. De fleste af os ved bare bedre end at labbe det søde stads i os.
Skal det være hard core villahavekrig, så fang misser i en kassefælde, giv den noget mad og aflever den på politistationen.
Personligt venter jeg på chancen til at bøffe en af naboERNES i rumpetten med en air-soft-pistol.
Det giver ikke mere end et blåt mærke (så skal man endda på indkøb), og så er det vel egentlig kontra spørgsmålets natur ikke noget at have ondt i rø*** af?
Ud over den blåklunkede hankat har jeg læst om en lille mis, der vendte hjem, med en tydelig skydeskive spraymalet på flanken.
Misser har det nok raget en papand, men ejeren har forhåbentlig taget henvendelsen i rette ånd.
Katte burde fødes med en advarselsmærkat: Bør opbevares forsvarligt! ( Jeg er heller ikke glad for at skulle skrabe en killing op fra asfalten, mens den kigger på mig 5 centimeter længere ude end snuden fra).
Pragtfulde kæledyr, og lad dem blive ved med at være det!
<p>Hvad der måtte komme af slag under bæltestedet er naturligvis i en god sags tjeneste.</p>
<p> </p>