Varmepumpe jungle - Fatter intet

Hej.

Jeg er så en af dem der tilsyneladende er ubegavet når det kommer til at forstå hvad der er skrevet i de talrige indlæg om varmepumper på dette forum.

Jeg har et et-plans sommerhus på 100 m2, som skal have noget tomgangsvarme til vintermånederne. Når vi er der, så fyrer vi med brændeovn, men en temperatur omkring de 12-14 grader skulle der jo gerne være som minimum. Der er pt. el-radiatorer med olie.

Jeg har kontaktet et par kølemontører, som alle kaster beløb ud i 30-40.000 krs klassen. Hvis vi bare lader som om den ville reducere vores elregning med 50%, så ville der gå 10 år før investeringen var hjemme, og til den tid er den teknologi der bliver benyttet i varmepumper idag sikker håbløst forældet.

Mange sviner Harald-Nyborgs varmepumper til (ja - Harald har fået mange stryg herinde. Jeg kan så forøvrigt meddele at 70% af mit værktøj er købt i Harald, og kun en enkelt rundsav har jeg måttet få ombyttet, forøvrigt uden bøvl).

Jeg har kigget på følgende modeller, hvor ingen af dem dog står på teknologisk instituts positivliste:

Zibro: http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=9771&Grp=&n=10

IVT Nordic inverter: http://www.klimacompagniet.dk/product.asp?product=86

Det lader til at den sidste model skulle være fin, ifølge hvad folk, andre end teknologisk institut skriver, og skulle kunne holde en lavere tomgangstemperatur, og dermed undgå at have et alt for varmt sommerhus når vi ikke er der.

Jeg har simpelthen ikke 50.000,- kr at smide i nakken på varme på én gang, så derfor håber jeg at der er nogen der har positive erfaringer.
Jeg har kigge på rigtigt mange hjemmesider, som lovpriser deres produkter, og hvor spec. ser fine ud, men næsten ingen af dem oplyser prisen på deres produkter, og så opgiver man hurtigt, når de simpelthen VIL sende en konsulent ud, før de oplyser priser.

Er der iøvrigt nogen der kender til en fornuftig montør i området omkring Hässleholm i Sverige (skåne).

Beklager min uvidenhed. Jeg har ikke 10 tommelfingre, men kaldte indtil for nyligt en bulldog skive for en spændeskive med pigge. Nogle områder har man styr på fagtermerne indenfor, og andre må man så bare bede om hjælp med. Så Hjælp!!

 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
Hej. Jeg er så en af dem der tilsyneladende er... Vis hele indlægget
21 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Alle.

Nu er varmepumpen købt og monteret, og den samlede pris blev 12.000,- kr, da jeg selv hængte inde- og yderdelen op. Fandt en ret god vejledning her: http://www.goerdetselv.dk/Shared/bildbank/dk-pdf/DKGDS012008_4700_Pumpe.pdf , som gav mig mod på at gøre det værste selv.

Endnu engang tak for jeres hjælp. Kan være jeg vil bruge en Harald Nyborg pumpe til mit kommende værktøjsskur, med en ganske almindelig rumtermostat til at styre hvornår den skal køre, så jeg ikke er tvunget til at have mindst 16 grader hele tiden. Men skal man spare penge på opvarmning, så er en varmepumpe med inverter vist den eneste løsning, som giver en god besparelse, uden at dræbe økonomien på kort sigt.

 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis