Skal, skal ikke købe huset?

Min mand og jeg har i noget tid kigget på et hus og er endelig kommet så langt at vi i denne uge skal underskrive en købsaftale. Men nu er der desværre kommet skår i glæden. Så hvis der er nogle med byggeteknisk baggrund herinde, vil vi meget gerne have nogle råd med på vejen.

Huset er fra år 1900 og skalmuret i 1967. Tilstandsrapporten ser ikke så god ud, mange K2´er og K3´er. Men huset skal totalrenoveres, hvilket vil sige at alle skillevægge skal rives ned og gulvet skal brækkes op, nye vinduer og nyt inventar i hele huset. Så vi er egentlig helt på det rene med, at tilstandsrapporten ikke er så god, da vi jo udskifter stort set alt indvendigt.

Tilstandsrapporten ser således ud:


1. Fundamenter/sokler
1.2 Sokkel:
K1 Soklen er på en gavl og en langside er uregelmessig i overfladestrukturen, med flere smårevner.


2. Kældre/krybekældre/terrændæk

2.1 Ingen bemærkninger


3. Yder- og indervægge

3.1 Facader/gavle:
K1 Gavl mod nord er kraftig opfugtet udvendig.

3.6 Indvendig vægge:
K1 Flere revner og skader i bagmure og skillevægge, bl.a. ved husgavl mod gårdsplads.
UN Fugtophobning i skillevægge omkring bad.
Note: Forholdet bør nærmere undersøges.
K1 Manglende puds på skillevæg ved baggang.
K1 Pudsskade på gavlvæg ved badvindue.

3.7 Vægbeklædninger:
K3 Bagmuren er beklædt med plader, de såkaldte "bløde plader", som undertiden har vist sig som brandfarlig.


4. Vinduer og døre

4.1 Døre:
K2 Fordør mod vej er defekt.
K2 Yderdør ved nordgavl i ringe stand.

4.2 Vinduer:
K3 Gavlvindue mod nord, på 1. sal opfylder ikke gældende krav til redningsåbning.
Note: Opmærksomheden henledes på gældende regler for redningsåbninger.
K2 Generelt er vinduer, mod vej, i stuetagen under nedbrydning.
K2 Flere ældre vinduer har nedbrudte glaslister, bl.a ved kvistvinduer.
K2 Flere termoruder punkteret, på 1. sal.

4.5 Andet: Kviste
K2 Vindrisse og udtørring af træværk ved og omkring kvistvinduer.
Note: Forholdet vil på sigt medføre udbedringer.


5. Lofter/etageadskillelser

5.1 Lofter/Etageadskillelser:
K2 Der er partielle områder med knirkelyde og fjedring ved etageadskillelsen.
Note: Der er tale om nedslidning, renovering må forventes på sigt.

5.2 Loftbeklædning:
K2 Fugtskader på loft i bad.


6. Gulvkonstruktion og gulve

6.1 Gulvkonstruktioner:
K3 Gulvbrædder i uudnyttet tagrum er defekte og nedslidte.
Note: Udskiftning må påregnes.
K1 Der er partielle områder med knirkelyde og fjedering.
Note: Det skønnes at der er tale om slidtage ved samlinger og opklodsninger.


7. Indvendige trapper

7.1 Funktion:
K1 Trappen er ikke gangvendlig.


8. Tagkonstruktion

8.1 Tagbelægning/rygning:
K3 Enkelte revnede/knækkede tagplader, bl.a. over kvist mod vej.
K3 Utætheder ved rygningsplader.
Note: Kan medføre fygesne og skadedyr i tagrummet.

8.2 Tagfald:
K1 Tagfaldet på kviste er under den anbefalede hældning for bølgeeternitbeklædning.

8.5 Udvendigt træværk ved tag:
K2 Delvis nedbrudt træ ved tagudhæng, (vindskeder, sternbrædder og gavlbeklædning)
Note: Renovering må forventes på sigt.

8.7 Kviste:
K2 Træbeklædning ved kviste er defekt og nedslidt.

8.8 Spær og lægter:
K1 Trækonstruktioner i tagrummet bærer præg af insektangreb, idet der forekommer "mel " på underliggende flader.
Note: Insektangreb set ofte i ældre tagkonstruktioner, hvor der er ringe ventilation og høj fugtighed. Det anbefales at øge ventilationen i tagrummet.
K3 Opfugtet/tegn på fugt ved træværk omkring skorstenen.
Note: Det skønnes at der er utætheder som kan medføre skader.

8.16 Bemærkninger til skorsten:
K1 Pudsafskalning på skorsten.


9. Bad/toilet og bryggers

9.1 Gulvkonstruktion/-belægning:
K1 En del slitage på badgulv, (bad ved hoveddør).
K2 Løse gulvklinker på gulv i baggang og i bad (ved baggang).


10. VVS-installationer

10.2 Varmeinstallationer:
K1 Rustdannelse på rør ved radiator i bad.

10.5 Andet:
UN Installationerne er af ældre dato, VVS-tjek anbefales.


11. El-installationer

11.1 Andet:
UN EL-installationerne er af ældre dato, EL-tjek anbefales.

Grunden til at der er kommet skår i glæden er, at vi er bekendte med andre der har været ude og kigge ikke vil røre ved huset. De mener det står til nedrivning. De mener huset er pilråddent og fuld af fugt og svamp. De har budt 300.000 for det. Det koster 820.000, men sælger er gået med til 720.000. Vi synes dog, at vi kan se bort fra mange af noterne i tilstandsrapporten, da vi jo udskifter en stor del af det.

Håber ikke at dette er alt for uoverskeligt. Og kom gerne med jeres besyv smile

Hilsen Henriette

 

Min mand og jeg har i noget tid kigget på et hus... Vis hele indlægget
27 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Behøver man at lave det hele på engang. Kunne man ikke låne til det der trænger mest. Og spare op så man henad vejen kunne få det som man ønsker det. Så i stedet for renter til lånet får man renter på opsparingen. Sådan har vi gjort med vores nedlagte landbrug.
Hvis man jævner huset og bygger et nyt. Vil man spare meget på varmeregningen. Jeg har hørt at nye huse kan klare behovet med 700 liter olie om året. De penge man sparer på varmeregningen kan man så bruge til lånet. Det er da også et perspektiv man kan tage med i overvejelserne.
mvh 666
Citat fra 666

Behøver man at lave det hele på engang. Kunne man ikke låne til det der trænger mest. Og spare op så man henad vejen kunne få det som man ønsker det. Så i stedet for renter til lånet får man renter på opsparingen. Sådan har vi gjort med vores nedlagte landbrug.
Hvis man jævner huset og bygger et nyt. Vil man spare meget på varmeregningen. Jeg har hørt at nye huse kan klare behovet med 700 liter olie om året. De penge man sparer på varmeregningen kan man så bruge til lånet. Det er da også et perspektiv man kan tage med i overvejelserne.
mvh 666


At lave tingene over en længere årrække gør det IKKE billigere...
Så rent økonomisk er resultatet ikke enderledes end at bugge det hele om eller bygge nut på een gang.

Men ved at gøre deti etapper kan man måske bedre overskue de enkelte delprojekter... Og man kan også lettere trække noget til senere hvis økonomien ændres under vejs.. Men total prisen bliver ikke bedre af at trække det ud.. tvært imod....

MVH Njord
Hejsa.
Jeg vil være meget betænkelig, da der er mange ting man ikke kan lave selv med mindre man er uddannet håndværker.
Der er også andre ting, renten er på vej op og matrialerne bliver ikke billigere.

Den sidste ting, er svampen. løb væk. Er det først inde bliver det svært at komme af med og forsikringen vi likke røre ved jer.

Så mit råd og jeg sidder og rådgiver i El og VVs løb væk..

Mvh Claus
Vi er bestemt heller ikke tilhængere af, at lave tingene henad vejen. Vi vil gerne anlægge jordvarme og dermed gulvvarme. Og det medfører at hele huset skal graves op indvendigt. Hellere tage en stor tørn i et par år fremfor at renovere i 10 eller 20 år med jævne mellemrum. Og økonomisk tror jeg heller ikke det kan betale sig. Vi kan sagtens få financeret hele projektet nu.

Men vi har besluttet os at købe huset smile Tømreren sagde god for det. Han ville ikke selv have betænkeligheder ved at købe det. Murværket er fint og spærrene er også fine, hvilket i grove træk er de to ting der står tilbage, når vi starter med at genopbygge. Vi gennemgik hele huset, og han sagde at mange af de anmærkninger der er, vil alligevel ikke få betydning for os, da vi jo jævner alt indvendigt. Så han synes bare vi skal klø på. Og han kender flere håndværkere, som han vil skabe forbindelse til for os.

Tak til jer alle for jeres svar smile Det var godt at også få lidt andre perspektiver på det.

Hilsen Henriette

 

Ja, vi er godt klar over, at der er ting kun uddannede håndværkere må pille ved. Det er der nu også hentet tilbud på wink Resten laver vi selv og med hjælp fra familie, venner og bekendte (deriblandt er der også håndværkere).

Mht. svampen, så er der IKKE konstateret svamp i huset. Der er konstateret fugt i en skillevæg mod et badeværelse. Den væg rives jo ned (ja, alle vægge rives jo ned). Vi har gennemgået huset med en tømrer, og han har heller ikke konstateret svamp. I princippet kan vi jo købe en renoveret ejendom, som vi måske om 10 år vil lave nyt bad i, og pludselig vil man opdage svamp. Den risiko er der vel med mange ejendomme. Men der er altså IKKE konstateret svamp i huset.

Mht. rente og materialepriser, så kan vi jo ikke gå og vente på at renten falder. Det gør den måske først om 5-10 år, hvem ved. Det kan ingen spå om. Og vi har ikke i sinde at vente så længe med at købe hus. Det stiller bare nogle andre betingelser i forhold til, hvis vi havde købt hus for 10 år siden. Sådan er det jo bare.

Hilsen Henriette

 

Vi får IKKE noget lavet sort wink Al VVS, EL og kloak skal jo godkendes af en autoriseret. Og jeg tror da ikke, at der er nogen der vil godkende et stykke arbejde, som de ikke selv har udført.

- Henriette -

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis