Mørtelfuge til døre/vinduer

Hotcut
Hotcut
Indlæg: 21
Postnr: 2635
Hotcut Hotcut

Hej!

Jeg synes jeg har søgt nettet tyndt, så håber i kan hjælpe. 

I min garage er der kommet nye døre, samt flyttet nogle vinduer. 

Mureren har ikke været helt skarp på hullernes størrelse, så afstand fra vinduer til væg går fra 1-2mm på nogle vinduer, til 30mm på andre.

Den udvendige fuge skal jo være diffusionsåben. Dette kunne være med fugebånd, som dog koster en formue for dem der er bredde nok, og ikke giver mening for de helt smalle sprækker. 

Så jeg tænker fugemørtel. Men hvilken type mørtel skal jeg købe, og er det nødvendigt at blande op med fæhår for at det holder? Kan man eventuelt købe noget der allerede er blandet? Har kigget hos bauhaus men synes ikke jeg kan finde noget. Hvad er blandingsforhold?

Derudover har tømreren der satte vinduerne fast lader kiler gå helt ud til forkanten af vinduerne - hvordan skal jeg fuge dette?

Er billede af døren

På forhånd mange tak for hjælpen!!

Hotcut
Hotcut
Indlæg: 21
Postnr: 2635
Hotcut Hotcut

Jeg ved ikke om det gør en forskel - men det er måske værd at bemærke at muren er mursten, med 10cm facadeisolering udenpå.

Det er jo i sig selv diffusionsåbent - så er det nok til at jeg kan fuge med silikone udvendigt, og akryl indvendigt, eller skal den ene side af fugen stadig være diffusionsåben?

Hotcut
Hotcut
Indlæg: 21
Postnr: 2635
Hotcut Hotcut

Eller kan jeg måske bare isolere og sætte trælister på udvendigt?

Så mange spørgsmål til noget så tilsyneladende simpelt

Kermit_369
Kermit_369
Indlæg: 563
Postnr: 7860
Kermit_369 Kermit_369

Det er da lidt trælst med de varierende fugebredder. 

Mørtelfuger er et godt valg. Og slet ikke så svært. Men de dur ikke til de helt smalle fuger. Der skal være mindst 10mm for at det er til at lave en mørtelfuger. Til gengæld vil det være alletiders til de brede fuger. 

Ved de smalle fuger ville jeg se om jeg kunne få lidt glasuld ind og så fuge med en egnet fugemasse.

Ved de andre stopper du først med glasuld (for at spare lidt på det tjærede værk). Derefter stopper du med tjæret værk og det skal stoppes fast så føles helt hårdt at trykke på. Til sidst fuger du så med mørtel tilsat fæhår. Når mørtelen sætter sig efter nogle minutter skal den komprimeres det vil sige at du trykker den så hårdt sammen som kan med din fugeske. Fugen skal måske bygges op ad en to til tre omgange. Fugen skal også gerne have ordentlig fat i det tjærede værk. 

Mørtelfuger skal være mindst lige så dyb som bred, måske ikke helt ved de bredeste. Det tjærede værk skal nok være lidt dybere, her gælder om at få opbygget et fast underlag til selve fugen.

Det tjærede værk og fæhår købte jeg på nettet. Mørtelen skal være en hydraulisk kalkmørtel. Kan ikke huske den nøjagtige betegnelse med Weber har den. Købte mit ved XL, den skulle dog bestilles. Og du skal bruge fæhår, det er dem der holder mørtelen sammen. Men der skal ikke bruges ret meget, en "lille tot" til en halv spand. Opblødning dem i vand i et døgn først. Og rør GRUNDIGT ved tilsætning så de bliver jævnt fordelt. 

Har skiftet 26 vinduer og 4 døre i et 150 år gammelt hus og de er alle fuger med mørtel. For øvrigt er alle vinduer samme størrelse og ruterne varierer fra 10-20mm så de gamle murere kunne da noget som din ikke kan 😉. Seriøst: det er meget godt med alle de nye materialer og teknikker, men man må nu have respekt for hvad de egentlig var i stand til før i tiden.

Held og lykke og spørg endelig hvis.....

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Frank Chr.
Frank Chr.
Indlæg: 2310
Postnr: 8700
Frank Chr. Frank Chr.

Hvis vinduer og dør er fastgjort med karmskruer, bør kiler fjernes. 

Hotcut
Hotcut
Indlæg: 21
Postnr: 2635
Hotcut Hotcut

Tak for udførlig beskrivelse kermit! Det er da til at have med at gøre. Og ja, ret trælst med den svingende bredde på fugerne.
Det lyder dog som et stort arbejde - tænker om der er lidt nemmere veje i mål (det er et ret stort renoveringsprojekt, så der mangler ikke opgaver inden vinteren, og med en lille datter på 1½ er det begrænset med timer i døgnet).

Jeg har fra enden side fået foreslået at der udefra er:
- MS byggefuge
- Fugestop
- Isolering
- Træliste
Hvad tænker i til den løsning?
Med en fuge yderst er problemet der dog stadig med afslutningen; der vil ikke ummidelbart være plads til at fuge ovenpå kilerne. Jeg kan selvfølgelig sætte en træliste yderst også, udenpå fugen. Vinduerne skal alligevel males, så det kan godt blive pænt.

Ang kiler, kan jeg læse mig til på nettet at de skal være ved døre hvor låsen sidder i, så man ikke kan vride den fra karmen med et brækjern.
Ved vinduerne kan jeg se at tømreren meget specifikt har skåret kilerne til så de ikke side ud over kanten, formentligt fordi de skal blive, eller hur?

Orla Nautrup
Orla Nautrup
Indlæg: 3136
Postnr: 7870
Orla Nautrup Orla Nautrup

Opklodsningerne/kilerne skal blive der (være blivende som det hedder i fagsproget).

En træliste kan være en ganske udmærket løsning som jeg anvendte meget i 70'erne og op i 80'erne.

Skær listerne i bredde, så der tages hensyn til fugebredden (ulighederne fordeles), og lad være med at forsøge at skære i gering, men lad den øverste løbe igennem og affas enderne der støder op imod.

Du er nødt til at lægge en tilbagetrukken (elastisk) fuge (bag vandnæsen nederst).

Husk at imprægnere de udvendige lister grundigt.



Hotcut
Hotcut
Indlæg: 21
Postnr: 2635
Hotcut Hotcut

Helt perfekt - lyder til at have med at gøre

Nu hvor det er en murstensvæg som er diffusionsåben, skal der så overhovedet være en diffusionsåben fuge, eller kan jeg ikke bare have ms byggefuge (dana lims 522 måske) på begge sider, med fugestop og isolering imellem?

Hotcut
Hotcut
Indlæg: 21
Postnr: 2635
Hotcut Hotcut

Ja - tænker at fjerne kiler hvor jeg kan så der bliver plads

Frank Chr.
Frank Chr.
Indlæg: 2310
Postnr: 8700
Frank Chr. Frank Chr.

Jeg må fastholde at kiler bør fjernes og at hængelssiderne samt bag låseblikket skal montere med blivende (plast)opklodsning - aka flade (plast)klodser, altså ikke kiler.   

Frank Chr.
Frank Chr.
Indlæg: 2310
Postnr: 8700
Frank Chr. Frank Chr.

Ja hvis man vælger (nøjes med) at skumme døre og vinduer fast med pu-skum, behøver man hverken karmskruer eller klodser (og kiler)   

Seriøst, der skal anvendes K-klodser som disse her: 

Hotcut
Hotcut
Indlæg: 21
Postnr: 2635
Hotcut Hotcut

Jeg fjerner kilerne der sidder i vejen, og sætter dem ind igen så de danner en fin klods :-) så burde det kunne lade sig gøre. 


Mange tak for al jeres hjælp!

Vil du være med? Log ind for at svare.