Rammen skal ikke monteres med fliselim.
Membranen skal heller ikke gå ned i afløbet.
Membranen skal føres ind over den flange der sidder rundt om afløbet på udvendig side. Den er nok skjult af fliseklæb. Der skal bruges en afløbsmanchet som skæres til at passe afløbet, den skal herefter behandles med membran sammen med resten af gulvet.
Rammen skal klæbes med vandfast fleksibel klæber fra undersiden og rammen skal passe ned over kanterne på plastafløbet, dvs. de skal være kompatible eller fra samme system. Rundt om rammen mod fliser bruges silicone.
Så min anbefaling er at du renser ned omkring afløbet til du finder flangen.
Samt renser afløbet rundt om toppen så rammen passer ned over som en LEGO klods. Dvs. Afløbets kanter passer op i rammen, som klæbes med den fleksible vandfaste klæber.
Hvis ikke du gør dette, kan du ikke holde kravet til vådrumssikring.