Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Artikler
  2. Guide til ventilation med varmegenvinding i enfamiliehus

Guide til ventilation med varmegenvinding i enfamiliehus

Dybdegående guide til ventilation med varmegenvinding i enfamiliehuse. Den indeholder detaljeret information om korrekt luftmængde, valg af ventilationsanlæg, rørføring og dimensionering, samt vigtige aspekter vedrørende indregulering og energieffektivitet.
 
Af GSH
Pkt. 1: Klarlæggelse af luftmængden, indPkt. 2: Valg af ventilationsanlægPkt. 3: Valg af rørføring, samt dimensioPkt. 4: Valg af rørføring, udvendig sidePkt. 5: Indregulering med målt/beregnet Lufthastigheder skemaRelevante linksKommentarer (31)

Guiden har henvisninger til 5 pdf-filer (nederst), der fungerer som kilder og supplerende information og bør læses, samt en Excel-fil til fri afbenyttelse.

De vedhæftet artikler fra den nu lukkede offentlige instans Go’Energi, må ikke forveksles med det senere oprettet Firmaet Go-Energi.dk

Pkt. 1: Klarlæggelse af luftmængden, ind og ud

Luftskiftet på 0,30 l/s per m2 opvarmet bruttoareal som bygningsreglementet BR10 eller senere BR kræver, uden hensyntagen til rumhøjden, svarer omtrent til et luftskifte på ½ gang i timen ved 2,5 m rumhøjde og vil normalt sikre et fornuftigt atmosfærisk indeklima ved et normalt aktivitetsniveau i boligen (=acceptabel friskhed af luft, når der ikke ryges, ikke tørres tøj i stuerne mv).

Bygningsreglementet kræver dog at der som minimum udsuges:

  • Køkken, 20L/s = 72m3/h
  • Bad og/med toilet, 15L/s = 54m3/h
  • Toilet, Bryggers og kælderrum, 10L/s = 36m3/h.

Dimensionsgrundlaget er det luftskifte. som er størst, 0,3L/s pr. m2 opvarmet bruttoareal eller den samlet udsugning fra køkken, bad, toilet mv. Normalt bruger man dimensionsgrundlaget i m3/h.

Indblæsningen sker altid i de ”rene rum” stue, gang og soveværelse mv. bedst 1 til 1,5 m fra vinduer.

Udsugningen sker i de ovennævnte rum, køkken, bad mv., bedst over eller i nærheden af det fugtige område.

Dog bør indblæsningen være lig med eller mindre end udsugningen, således at der ikke trykkes unødigt luft ud i bygnings konstruktioner.

Pkt. 2: Valg af ventilationsanlæg

De mest gængse ventilationsanlæg er formentlig Nilan, Genvex og Dantherm.
Det er op til læseren at vælge hvilket anlæg, der passer bedst til given boligs ventilationsbehov. Ventilationsanlægget bør placeres på vibration fri underlag. Det kan være gummi svingningsdæmper, eller f.eks. sandwich opbygning af/med terrænbats.

Placeringen kan være f.eks. i et bryggers eller på loftet. Såfremt anlægget er placeret på godt vibrationsfri underlag, bør det ikke give støjproblem i f.eks. soveværelset, forudsat at der også er brugt Flex forbindelser som omtalt i pkt 3.

Pkt. 3: Valg af rørføring, samt dimensionering, indvendig side

Når man har valgt givet anlæg, vil anlægget vil typisk have en bestemt rørdimension. Det er her, i den videre rørdimensionering, at det kræver særlig omtanke med hensyn til lufthastigheder. Forkert eller underdimensioneret rør er lig med høj lufthastighed, som derved medfører støj, stort trykfald i rørene og derved stort energiforbrug.

Stort energiforbrug medfører at Lovkravet til SEL-værdien ikke kan overholdes.

Go’Energi og Videncenter for Energibesparelse i Bygninger, anbefaler lufthastigheder på max 2,5 m/s. Go’Energi må ikke forveksles med Firmaet Go-Energi.dk

Formel for lufthastigheder kan ses i bunden af denne artikel.

Lufthastigheder kan også aflæses direkte i pdf-filen ”ELsparefondens retningslinier” side 5.

Som udgangspunkt bør man lave en skitse af hvordan rørføringen kan lægges/udføres.
Ud fra skitsen beregner man den givne lufthastighed på det givet rørstykke.

Direkte fra og til anlægget, på den indvendige side, bør man holde sig under en lufthastighed på 2,5m/s eller derunder, det kan evt. blive nødvendigt at gå op i rørstørrelse, direkte efter anlægget, for at holde sig under de 2,5m/s.

Efter givne afgrening må/bør man ikke gå op i lufthastighed, det er bedst løbende at gå ned i hastighed, således at man kommer ned på en lufthastighed omkring 1m/s, ved de givne indblæs og udsugninger.

Man bør ikke bruge T-stykker, for afgrening, da det medfører højere tryktab, i forhold til 45° afgrening og bukserør.

Man bør generelt bruge spiralfalsede rør, f.eks. Lindab SR rør.

Ved overgangen fra anlægget til de spiralfalsede rør, bør man bruge fleksibel forbindelse, f.eks. Lindab FLEX, således at man ikke overfører støj vibrationer til rørene. Det gælder alle 4 rørtilslutninger på anlægget.

Spiralforbindelser af plast, som for eksempel almindelige emhætte slanger er rent og skært fusk, pga. meget højt trykfald, samt let at ødelægge for skadedyr. I særlige tilfælde også ulovligt pga. brandfare.
Direkte til og fra anlæggets indvendige side, bør der placeres lyddæmper, min længde på 900 mm, f.eks. Lindab SLU 50.

Ved alle både indblæs og udsugningsstederne bør der også placeres lyddæmper, min længde 600 mm, f.eks. Lindab SLU50.

For indblæsning og udsugningsventiler bør man ikke bruge de billigste f.eks. Lindab Ku og KI, bedre er f.eks. Lindab KUR og KIR.

Rørene bør isoleret med min 100 mm, anbefalet af både Nilan og Genvex. Det bedste er at lægge rørene ned i loftisoleringen, isolering med både 200 mm eller 300 mm skade på ingen måde, tværtimod.

Pkt. 4: Valg af rørføring, udvendig side

Rørstørrelsen for den udvendige side bør der, som minimum, være en rør-størrelse større end den indvendige sides hovedrør. Isoleringen kan her nøjes med 50 mm, så der undgås kondens. Rørene bør ligeledes have fald mod anlægget så evt. fugtighed kan komme den vej ud.

Såfremt man har både indsugning og afblæs i f.eks. husets kip, bør de placeres med min. 4 meter afstand, således at de ikke kortsluttes.

For både indsugning og afblæs er der normalt en form for net/rist i disse, det er vigtigt at friarealet i disse er væsentlig større en arealet i det givne rør, således at net/rist kan tåle at blive lidt tilstoppet, uden at der derved opstår unødigt trykfald.

Friarealet fremgår normalt af givet datablad for given taghætte/vægrist.

Pkt. 5: Indregulering med målt/beregnet SEL-værdi

Der er lovkrav til anlæggets energiforbrug i form af max. SEL-værdi, pt. i skrivende stund på max 1000J.

Beregning af SEL-Værdi:
Anlægget optagende effekt, målt i w, ved den dimensioneret luftmængde, divideret med den dimensioneret luftmængde, i m3/s. Dette tal skal være mindre end 1000J.

Eksempel på et typisk målerapport

Lufthastigheder skema

216 180 162 144 108 72 54 36 m3/h
Ø100 5,10 3,82 2,55 1,91 1,27 m/s
Ø125 4,89 4,08 3,67 3,26 2,45 1,63 1,22 0,82 m/s
Ø160 2,99 2,49 2,24 1,99 1,49 1,00 0,75 m/s
Ø200 1,91 1,59 1,43 1,27 0,96 m/s
Ø250 1,22 1,02 0,92 0,82 0,61 m/s
Ø315 0,77 0,64 0,58 0,51 0,39 m/s

Areal af rørstørrelsen = radius x radius x 3,14
Radiussen indsættes i meter, f.eks. diameter Ø 160 mm = Ø 0,160 meter, (radius = 0,08)
3600 : minutter x sekunder = timer

Formel for lufthastighed : ( (m3/h) / (radius x radius x 3,14 x 1)) /3600 ( gange 1 er medtaget for at fremme forståelsen, at det er 1 meters rumfang, i praksis unødvendig)

Anbefalet ventilstørrelse (se rød markering i skema):

Køkken 72 m3/h = ø160
Bad med toilet 54 m3/h = ø125
Bryggers og Toilet 36 m3/h = ø100

Se også skemaet med lufthastigheder i Excel, hvor du selv kan rette værdierne.

Relevante links

  • Guide til ventilation i enfamiliehuse fra Videncenter for energibesparelser i bygninger

  • Go' Energis Retningslinjer for dimensionering af ventilationsanlæg

  • ELsparefondens retningslinier dim. ventilation efter BR08

  • Optagelseskrav for ventilationsanlæg

  • Ventilation varmegenvinding 2019

04-12-2023

Om forfatteren

GSH
 GSH
Se mere
 Se profil

Kommentarer (31)

Se tidligere 26 kommentarer
Viser kun nyeste kommentarer
HrT skrev den 09-12-2023
Så fandt jeg tegningerne. Det er næsten identisk bygget op, dog er der en ekstra linje i bunden (med rød) da det var den bedste mulighed for at få lyddæmpere mellem walk in / soveværelse og stue.

Rør efter aggregat er på udsugning:
160 mm -> 2 x 125 mm (i et tee). 1 til køkken og bryggers, det andet til bad og toilet. Det er lidt anderledes end tegnet, men også der satte praktik > tegning.

På indblæs er det:
160 mm -> 2 x 125 mm i et tee. 1 dækker 3 værelser / kontor mod øst (billedets øverste rum). 1 dækker 1 værelse og hhv stue og køkken/alrum (hvor der sidder en pilleovn, som har brug for luft).

Når jeg sammenholder guiden med rapporten, ser jeg flere fejl.
- der er ingen angivelse af målinger på de forskellige trin.
- der er lavere end ønsket udsugning i køkken (men der er også emhætte i rummet, så om det tæller er uvist).
- der burde måske have været 160 mm rør til badet med en større indsugning der. Dét ville være sur rør at lave om, nu hvor papirulden ligger ud over det hele 😭

Jeg kan dog ikke lure, hvor alvorligt det er og hvad jeg bør gøre? Det er lidt pest eller kolera, for det var sindsygt svært at få en tid til justering, men samtidigt er det da top frusterende hvis den justering er forkert / ubrugelig.

I det mindste virker anlægget faktisk mærkbart. Luften opleves frisk, vi døjer ikke længere med røglugt udefra, fugten i huset er mærkbart lavere (næsten for lav), og vores temperaturforskelle rummene imellem er gået fra 5-6° forskel til 1-2° forskel. Det er måske nok det mest positive. Særligt at vi er nede på 20-21 i soveværelset istedet for de tidligere 23-24°.

Men træpilleforbruget er stabilt, så med genvex plus 175-200 mm ekstra isolering, og 3 nye vinduer så er jeg skuffet over, at der ikke er mærkbart mindre træpilleforbrug. Men tror det også skyldes, at værelserne er gået fra 19° til 21-22° nu og bryggerset fra 17° til 20°.

Hvis det skal genindstilles, så modtages anbefalinger til eksperter herudi i Nordsjælland med kyshånd og taknemmelighed. 
GSH skrev den 09-12-2023  Artiklens forfatter
Sagt i kort vending, typisk discount anlæg. Billig Ventilation lever i fuld grad op til navnet.  

1. Der er generelt brugt T-stykker i steden for 45° afgrening eller y-stykker (bukse T) som medfører Større energi forbrug og støj.
2.Dimensionsgrundlaget bliver 198m3/h, Bad 2 burde ikke være anført med 54m3/h i Målerapporten.
3. Dimensionsgrundlaget på 198m3/h er større end de 183,6 m3/h (0,3L/s x 170m2 bruttoareal x 3600) derfor bruttoarealet irrelevant i målerrapporten.
4. Ind- og udgangs rør burde være 1 rørstørrelse større end på den indvendige side af anlægget.
5. Ind- og udgangs rør ligner en eller anden form for Flex-slange der er = Større energi forbrug.
6. Udsugning i køkken er uafhængig af emhætte, derfor skal det være min 72m3/h og ikke som målt 63,4m3/h.
7. Udsugningen for køkkenet burde være ø160, samt placeret i køkken området og ikke i Alrum området.
8 SEL værdien er med "huden og skrigende" lige under 1000. Ved korrekt indregulering er SEL værdi måske tvivlsom.

I min optil burde Billig Ventilation sætte sig ind hvad der allerede for ca. 15 år siden var noget der hed Go'Energi.
Desværre er ovennævnte Installation typisk når konkurrencen tager overhånd. 
GSH skrev den 09-12-2023  Artiklens forfatter
Beklager aflæsningsfejl i ovennævnt pkt. 7, placering ok, da Alrum er indblæsning og ikke udsugning som tidliger anført.

Har konstateret regnefejl i Målerrapporten vedr. indblæsning, der er anført 184 m3/h, målt faktum er 186,5 m3/h.
I Målerrapporten for Indblæsning er der, for alle indblæsningsrum, anført 0,3m3/h pr. m2, det giver ikke rigtig mening når der ikke er anført m2 for givne rum.
Indblæsningen i de 3 værelser kunne godt være placeret bedre.
Indblæsningen i stuen er heller ikke særlig optimal for luftskiftet her.
Den totale indblæsning på de 186,5 m3/h burde være væsentlig nærmere de 200,8 m3/h udsugning, det vil dog med stor sandsynlighed medfører at SEL værdien ikke kan overholdes.
Den lavere indblæsning kan også medfører at der kommer unødvendig kold luft ind i huset, som hænger sammen med dit stadige samme pilleforbrug.
Den lavere indblæsning hænger også sammen med den forholdsvis høje afkast temperatur, son vi tidligere har været inde på.

Der hvor der nok kan hentes mest og lettest på, er slangerne for indsug  og afkast, samt samt Rist og Taghætte.
Hvad er størrelsen/navn og typen for Rist og Taghætte, med hensyn til lysningsareal?

Prøv at læse ovennævnte, samt "sove" på det, du er velkommen til at vende tilbage.  
HrT skrev den 09-12-2023
GSH skrev den 09-12-2023 17:15:51

Sagt i kort vending, typisk discount anlæg. Billig Ventilation lever i fuld grad op til navnet.  

1. Der er generelt brugt T-stykker i steden for 45° afgrening eller y-stykker (bukse T) som medfører Større energi forbrug og støj.
2.Dimensionsgrundlaget bliver 198m3/h, Bad 2 burde ikke være anført med 54m3/h i Målerapporten.
3. Dimensionsgrundlaget på 198m3/h er større end de 183,6 m3/h (0,3L/s x 170m2 bruttoareal x 3600) derfor bruttoarealet irrelevant i målerrapporten.
4. Ind- og udgangs rør burde være 1 rørstørrelse større end på den indvendige side af anlægget.
5. Ind- og udgangs rør ligner en eller anden form for Flex-slange der er = Større energi forbrug.
6. Udsugning i køkken er uafhængig af emhætte, derfor skal det være min 72m3/h og ikke som målt 63,4m3/h.
7. Udsugningen for køkkenet burde være ø160, samt placeret i køkken området og ikke i Alrum området.
8 SEL værdien er med "huden og skrigende" lige under 1000. Ved korrekt indregulering er SEL værdi måske tvivlsom.

I min optil burde Billig Ventilation sætte sig ind hvad der allerede for ca. 15 år siden var noget der hed Go'Energi.
Desværre er ovennævnte Installation typisk når konkurrencen tager overhånd. 

Avs 🥹 Men tak for at du tager dig tid til at svare uanset!

Ift dimensioneringen: kan det skyldes at jeg har åbent til kip i alrum + stue? Ift køkkenet skal jeg vel bede dem om at justere det til lovkravet, da jeg formoder det ellers bliver en tilstandsrapport-anmærkning?
 

Ift selve installationen må jeg nok se tiden og støjen lidt an. Det er nok konsekvensen af at vælge at spare 2/3 og gøre det selv. Men egentlig er jeg / vi faktisk fint tilfreds ift at luften er frisk, lyden ikke mærkbar og varmetabet tilfredstillende (ca 10-15% lavere temp ind vs i huset ved niveau 2).

Hvis jeg skal lave det om, så kan jeg rent praktisk faktisk enklest skifte t stykker til y stykker. De ligger sådan at de kan tilgåes med noget besvær men uden at knække ryggen - men jeg kan blive nødt til at bruge flex slanger for at kunne sætte det hele sammen igen. Ihvertfald på indblæs. På udblæsningen vil det bliver noget trælst at skulle grave isoleringen op og skifte dem. Jeg kan af gode grunde ikke måle strømforbruget før/efter, så det må jeg google om det betaler sig (eller hvis larmen bliver for høj).

Jeg fik infoen ift tilgangsrør  at hvis blot de er fuldt udstrukne så er det fint med flex rørene istedet for 160mm spiro. Dét er jo trælst, at det ikke er korrekt. Samme med tstykker, hvor det var at der var så få (4 som blev til 5), at det var fint ift mængde og at lyddæmpere ville tage støjen. Det sidste virker til at virke. Det første aner jeg jo ikke.
GSH skrev den 09-12-2023  Artiklens forfatter
Lige et hurtigt spørgsmål, hvorfor kan du ikke måle strømforbruget. Det bedste er hvis anlægget er tilsluttet en stikkontakt.
Se alle kommentarer og deltag her

Andre artikler

Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2025 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)