Meget frisk vind + store bølger = Det VIRKER
Kan sejle ret afslappet i medløbende og store bølger.
Har afkortet "slæbebremsen" lidt mere til 4-6 "Kegler" dvs ialt ca 18 dm2 tværsnits-areal. Hængt agterud i 30 m line fra luv agterklampe.
I dag var der (som i har bemærket
) frisk vind - endda meget frisk lige over middag.
DMI sagde 15 m/s i vindstødene (eller mere såvidt jeg husker)
Jeg afprøvede Slæbebremsen ude i de store bølger - meget store bølger, som løber fra Faaborg forbi Svelmø i Vestenvinden.
Sejlede med bølgerne i forskellige retninger med slæbebremse ude - og det var en kæmpe lettelse at have slæberen ude.
Båden blev bremset cirka 1,2 knob ( målt ved samme omdrejningstal) - og jeg behøvede slet ikke styre eller gasse op og ned, som man ellers er nødt til.
Det var ikke noget problem at skifte kurs.
Slæberen holder så meget igen, at båden ikke tager fart ned af bølgerne, og den ligger heller ikke og skifter kurs som man plejer. Båden kan passe sig selv på 5 knobs fart - fantastisk.
Naturligvis ruller båden meget i sådanne store bølger, men slet ikke så uforudsigeligt som ellers.
Jeg er overbevist om, at det kan gøre en nødtvunget tur hjem i overraskende hårdt vejr til en sikker og nogenlunde behagelig tur - i stedet for et skræmmende mareridt.
Størrelsen af "slæbebremsen" er sikkert meget vigtig - det ideelle til vores båd, som vejer 800 kg + 60 HK motor, vil nok være 12-15 dm2 tværsnits areal; jeg tror at jeg skal have et slæb med 4 af de kegler, som jeg har sat på rebet.
Interessant oplevelse - og en ret våd tur :-)
Til gengæld kan jeg bekræfte, at med bare en lille smule mere vind og bare lidt værre bølger, så bliver det hurtigt til en grim overlevelses-øvelse for vores lille båd. En øvelse, som man skal gøre alt fra at undgå.
mvh A
Lad mig høre om der er andre der får lyst til at prøve med et "slæb".