Hej Alle
Har fået lavet nyt badeværelse og støbt nyt gulv. Under badeværelset i kælderen er der et bryggers hvor faldstamme, vandrør m.m løber gennem betondækket og ned. Rigtig mange af de gamle rør er skiftet hvorfor jeg nu i loftet i mit bryggers har en del huller hvor de gamle jernrør er blevet kappet plant med loftet.
Jeg spurgte muren om det var noget jeg selv kunne lukke og det skulle ikke være noget problem.
Jeg har aldrig leget murer før men lavet en blanding af 1 ske basis cement og 3-4 skeer kvartssand jeg havde til overs. Inden har jeg penslet indersiden af alle rørerne med en vandtynd opløsning af cement. Det enenste jeg har fået ud af det er en forfærdelig masse beton i hovedet da det på ingen måder binder. Heller ikke på de små rør hvor jeg kan fylde hele diameteren med beton på en gang. Jeg har også prøvet at pensle med fliseklæb med samme resultat.
Hvad gør jeg forkert? Sand og cement har stået i et skur og nok fået frost har det noget at sige? Er mit blandingforhold forkert? Duer kvartssand ikke til denne opgave?
Gode råd modtages meget gerne!