Stilling:
Kontor/projektleder/kommunikationskonsulent
Lidt om mig:
Jeg er - og har altid været - ansat i den administrative branche og har derfor ingen faglig eller håndværksmæssig uddannelse. Når det så er sagt, så er jeg opvokset med forældre, som altid lavede alting selv, ombyggede og istandsatte huse i en uendelighed, større haveprojekter osv. Min eksmand kaster sig også ud i gør-det-selv-projekter, og vi har sammen lavet to 1. sale i vores huse fra inderst til yderst og alle mulige andre store og små projekter. Jeg er derfor rimelig idérig og ikke bange for at kaste mig ud i projekter af enhver art. Senest har jeg lavet hele vores have om fra ren græsplæne til en oplevelseshave uden græs men med bede, stier, små terrasser i træ, betonsten, natursten, mursten osv. Og nu er jeg så i gang med et større kælderprojekt. Min kæreste er også rimelig god til at fikse ting og sager, men er heller ikke håndværker. Til gengæld er der ham, der laver mad til mig og kalder mig ind fra mine projekter.