Astra med start problemer "klikker"

Hej,

Jeg har en Opel Astra 1,6 nz fra 1992 som ikke kan starte.
Det startede for en måneds tid siden da jeg havde kørt ud til golfbanen og spillet lidt, da jeg kom tilbage til bilen var den HELT død.
Med det mener jeg at da jeg drejede nøglen tændte lamperne i instrumentbrættet og den havde rigeligt strøm, men starterteren prøvede på ingen måder at komme i gang. Jeg lod bilen stå, kom tilbage dagen efter hvor den startede i første hug uden problemer. Siden da har den lavet samme nummer utallige gange, men ved at rode ved stelforbindelsen har jeg oftest fået den i gang. Nu er den bare helt død!

Nogen forslag?

Jeg har prøvet at banke på starteren for at få kullene iret fri, men uden held..
Den er iøvrigt nem at trække/skubbe i gang.

Tak!
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.
Det kan være bundstykket i din tændingslås, mål med et multimeter om der kommer spænding på den tynde ledning på starteren, gør der det er bundstk. ok, ellers defekt.
Opelstarterne har en skavank med at kablet fra startrelæet og ind i selve starteren gerne tærer væk, og stelkablet fra karosseri til motor tærer også gerne væk, så prøv med et kabel fra batteri minus til motor, og se om det hjælper.
Mvh autoole
Hej igen
Startrelæet er den runde klump på starteren hvor kablet fra batteriet er skruet på samt ledningen fra tændingslåsen.
Da starteren bruger masser af strøm i startøjeblikket, typisk 100 A.
og du ikke kan lede den strøm gennem tændingslåsen, uden at den brænder af, anbringer man et relæ der kan klare den store strøm. Spolen i relæet bruger næsten ingenting i forhold til startstrømmen, og det kan kontakterne i tændingslåsen holde til.
Når du drejer nøglen til start, løber der strøm fra batteriet gennem bundstykket i tændingslåsen, og ned til relæet, og gennem spolen, og i stel. Herved dannes et magnetfeldt inden i relæet, der trækker i et stempel. Stemplet har to funktioner, nemlig at lave forbindelse fra batteriet, og ind i starteren, gennem nogle kraftige kontakter, samt via en form for gaffel, at trække startdrevet ud, så det går i indgreb med startkransen på svinghjulet.
Var det forklaring nok. ???
Mvh autoole
Nu har jeg ikke specielt forstand på Opel, men på en Peugeot kan startrelæet (solenoiden) være forbundet i serie med startmotoren. (Så vidt jeg husker gælder det en starter af fabrikatet Valeo, og muligvis andre.)
Hvis så motor eller gearkasse lækker lidt olie ind i koblingshuset bliver dette slynget ud i starteren, hvor det sammen med afslidte partikler fra koblingen efterhånden kan blive til en karamelagtig masse, der forhindrer kullene i at få ordentlig kontakt, og hermed trækker solenoiden heller ikke.
Adskillelse og rens af starter klarer problemet akut, og en udskiftning af den lækkende pakdåse/simmerring klarer det permanent.

Er det godt?
Eller er det bare godt nok?
Jeg har oplevet noget liggende med min Opel Astra, det var generatoren der var gået..

Engang have mand, altid have mand :-)
Jeg er ret sikker på at hvis du skiller startrelæet ad (klumpen på starteren) og smører stemplet indeni med et tyndt lag fedt er du problemet kvit... altså... jeg tror relæet hænger.

Hank
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis