Tjah...
For snart mange år siden arbejdede jeg hos et af landets største softwarehuse hvad angår regnskabsprogrammer. I 1999 (ja det var i sidste årtusinde) fik vi tilbudt medarbejder-pc ordning, og jeg hoppede naturligvis på - en Dell Pentium 500 med lækker 17" skærm og HP printer.
Den maskine fulgte mig så nogle år, indtil jeg blev 'landfast' med kone, hunde og børn. Så blev den afløst af en bærbar på sofabordet, og det har været stilen de sidste 4 år. Dell'en blev brugt ind imellem, men de sidste 3 år har den bare stået i et hjørne og været slukket.
Så flyttede den ældste af ungerne hjemmefra, og der blev et værelse ledigt til hjemmearbejdsplads. Af ren nysgerrighed blev den gamle Dell sat op igen (også som spillemaskine til junior på 10), og pludselig dukker éns fortid op igen. Jeg sidder lige nu og lytter til Jean Michel Jarres 'Oxygene 7 - 13', noget jeg aldrig ville have sat på vores CD-spiller i stuen, men nu ligger den der lige til højrebenet, jeg er alene oppe, og det er altså ret fedt at lege single-drengerøv igen, selvom man er 40 og godt gift.
Der, hvor jeg egentlig ville hen - det er gudskelov 'over hækken', så det behøver ikke give mening - var, at det er ret fedt at sidde ved sin gamle maskine, blive nostalgisk, se alle de gamle mails, genleve tiden, hvor en 500 Pentium var 'State of the Art'. Jeg kan egentlig ikke komme i tanke om noget, det her gamle hakkebrædt ikke kan, i forhold til en spritny maskine, så længe vi ikke taler spil. Jeg kunne sagtens behandle billleder, lave hjemmeside, skrive dokumenter (har oversat 2 af A. C. Clarkes bøger på den), med lidt tålmodighed.
Så hvorfor altid stræbe efter det allernyeste? Indlægget her er skrevet på en 9 år gammel maskine, som stadig kan forsyne undertegnede med masser af underholdning, musik, film, mail osv.
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...