Opladning af batteri

Hvor mange volt og ampare skal der sættes til et 6 volt 2 amp. syrebatteri for at lade det op, og hvor længe skal det stå?

 

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis der med 2 amp menes et 2Ah batteri, så er den viste lader alt for kraftig og vil ødelægge batteriet. Bemærk, at der står Min. 21 Ah i specifikationerne.

Batteriet bør ikke lades med mere end ca 200 mA hvilket svarer til 10 timers ladning.
Jeg kan tilføje at typisk må et blybatteri maksimalt lades med 30% af totaleffekten, dvs. 600mA i dit tilfælde.
Ladespændingen må maksimalt være 7,4V.
Nu bliver jeg nysgerrig.
Jeg har en lader der kan lade med 6-12-24 Volt med henholdsvis 5-10 og 20 Amp.
Når jeg så lader f.eks et 12 volt 82 Amp bil batteri, ødelægger jeg så batteriet ved at lade på fuld kraft (12V 20 Amp) ?

..oo00 I Hate Signatures 00oo..

Nej det gør du ikke.
Hvis du lader på et 82Ah akkumulator med 20A, så lader du jo kun med knapt 25% af totaleffekten. Du skal jo så være opmærksom på at den samlet ladetid afkortes tilsvarende, dvs. at ladetiden vil blive omkring 4 timer.
Hvis du lader den tilsvarende akkumulator med 10A, så vil ladetiden være 8 timer.
For begge ladetider forventes at akkumulatoren er helt afladet, for ellers vil ladetiden selvfølgelig afkortes. Betragt det som en spand, der skal fyldes op med vand. Jo mere vand der i inden du starter, jo kortere tid går der før spanden er fyldt helt op.
Under alle omstændigheder, så bør sådan en opladning være under opsyn. Når akkumulatoren er opladet vil efterfølgende ladestrøm blive afsat som varme i akkumulatoren, og dette er ikke sund kost i længere tid.
Annonce
hvis et 12v 75 ah batteri har en spænding på 12,5 v hvordan regner man så ud hvor længe man skal lade.
Jeg har bl.a. en gammel lader der kører ned i amp efterhånden som batteriet er ladet op. Men den bliver jo ved med at lade med mellem 0,5 til 1,5 amp uanset hvor længe jeg lader stå.
(har dog købt en der selv slukker og så tænder igen når spændingen er faldet)

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Desværre kan man ikke ubetinget se udfra en akkumulators spænding, hvor megen kapacitet der er tilbage i akkumulatoren.
Som nævnt tidligere så lader man på en akkumulator med typisk 10% til max 30% af kapaciteten. Og ladetiden vil så være tilsvarende lineær den anden vej i tid, dvs. 10% ladeeffekt = 10timers ladning, 30% ladeeffekt = 3-4timers ladning. MEN MEN MEN det er meget vigtigt at selvom laderen skruer ned for ladeeffekten i ladeforløbet, så er det meget vigtigt at man lader laderen stå og får lov til at fylde akkumulatoren helt op, også selvom det kun er med 0,5A til 1A.
En ladestrøm på 0,5A til 1A må nærmest betragtes som en vedligeholdelsesstrøm, og vil ikke beskadige akkumulatoren, selvom den får lov til at stå. En vedligeholdelsesstrøm ligger i området 1/30 del eller mindre, af den samlede kapacitet.
Jeg er ellers blevet dunket i hovdet med at en akkumulator kun kan modtage 10% af den mænge den mangler og derfor smider mindre og mindre ind i batteriet.
Men når målernålen viser f.eks. 0,5 amp så er det hvad den lader og ikke hvad batteriet kan modtage??
altså det er ikke fordi den prøver at smide f.eks 6 amp ind men batteriet kun kan modtage 0,5 amp. men laderen der kun smider 0,5 afsted fordi batteriet er ved at være ladet op..
Jeg har altid været lidt "nervøs" for bare at lade den stå og lade..
Der er jo meget delte meninger om hvad man må og ikke må, hvis batteriet skal kunne holde længe.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

De 10% er en god værdi, når man kigger på akkumulatorlevetid. Det slider ikke så hårdt på akkumulatoren. Men standard specifikationer for en akkumulator siger 30% max.
Det som målernålen (amperemeter) viser er den strøm som der løber ned i akkumulatoren. Hvor meget der løber er bestemt af dels laderen og dels akkumulatoren. I takt med at akkumulatoren bliver fyldt op, vil ladestrømmen falde (på en standardlader) da man her holder en fast ladespænding som max.
Der findes også ladere som regulerer og fastholder en konstant ladestrøm, men de skal så samtidig måle på akkumulatorspændingen for at kunne slå fra når akkumulatoren er ladet op. Denne spænding ligger typisk på 14,7-14,8V. Ved denne spænding er akkumulatoren opladet. Herefter får man ikke mere strøm i akkumulatoren, og resterende ladestrøm vil kun blive afsat som varme.
Vi kan som et lille skræk-eksempel tilføje, at vi ved en fejl havde efterladt vores lader på 'Start' en dag, og da vi kom ned til båden to dage senere, var vores startbatteri lige til skrotten, 50 grader varmt, kun 25% væske tilbage, og et mirakel at der ikke var sket mere. Så vi bruger kun vores lader i yderste nødstilfælde nu.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis