Mystisk??

Hej,

Jeg håber der er en der ude som kan hjælpe mig, jeg er lykkelig ejer af en maxi fenix. Men i den sidste sejl sæson har den opført sig meget mærkeligt, når motoren bliver tændt og kører en 5-10 min. tid tændes der 2 lamper i panelet - olietryk og temperatur. Da jeg så slukker for motoren og venter ca. 10-30 sek. og tænder igen kører den upåklægeligt( uden at lamperne tændes igen - det virker som om det sker kun når motoren er kold ) Jeg har gennemgået de dele som jeg kan komme i tanker om i motoren ( VOLVO MD5A ) uden at finde nogle fejl. Jeg kan ikke en gang kalde det en periodisk fejl da den opstår hver gang motoren tændes når den er kold, der er kølevand i motoren - olien er også ok.
Det eneste jeg ikke har gennemgået er ledningsnettet, som jeg tvivler er skyld i ovennævnte fejl.
Er der nogen som har nogen forslag?confused
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg har engang prøvet noget tilsvarende, dog kun med temperaturen.
Det var på en scania lysmaskine.
Der tog vi termostaten ud, det hjalp.
Da vi kom i havn kom der selvfølge en ny i.
Prøv at tage termostaten ud og lad den køre til drift temp, jeg tror at det er den der hænger.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Tak for dit svar, det må jeg prøve når båden er i kommet i vand - det er selvfølge en mulighed men olielampen har ikke rigtig noget at gøre med det?

Jeg tænkte også på en kortslutning i panelet men det kan næsten umuligt være da for hver gang motoren har været slukket nogen sek. virker den uden bøvl.

Hilsen
Da det handler om 2 følere der begge er monteret på motoren, må fejlen være noget begge følere har fælles, og uden at kende de specifikke følere og ledningsføringen, vil den mest nærliggende fejlårsag være en lidt dårlig stelforbindelse til selve motoren.
En føler på en motor arbejder ved enten at afbryde eller forbinde stelforbindelsen til advarselslamperne når føleren bliver aktiveret, og er denne stelforbindelse ikke stabil, får man en uønsket fejlindikering.

Hvis begge følere er monteret i motorens topstykke, kan fejlen skyldes en svigtende stelforbindelse mellem motorblokken (hvor jeg formoder stelforbindelsen er monteret) og topstykket når motoren er kold.

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Hej

Det er selvfølge også en mulighed. Jeg synes bare at jeg har haft pillet følere sidste sommer.

Men det med stelforbindelsen har jeg ikke tænkt på.

Det skal afprøves.

Hilsen & Tak for svaret.
smile Jeg har forsøgt at blive lidt klogere på din motorinstallation, og jeg fandt denne Workshop Manual for Volvo MD5A.

Der er et noget rodet diagram på side 29 (vanlig Volvo stil) - men jeg har trukket de væsentlige forbindelser ud i dette lille diagram:

volvo.gif

Du har de to følere nederst (grå), de to kontrollamper (røde) og tændingkontakten øverst (grøn). Så har du en orange box (7) til højre.

Her er mit gæt på virkemåden, der medfører at boxen også kan være synderen idet den, afhængigt af situationen, skiftevis skal levere en minus og en plus til de to terminaler I og K.
Boxen giver minus ud på I og K når du drejer nøglen således at lamperne lyser. Når du så starter motoren skal den give en plus (får signal ind via B fra DF på generatoren), således at lamperne slukker (pga. plus på begge sider).

Hvis en af følerne bliver aktiveret (for høj temp. eller lavt olietryk) sender føleren en minus (stel) op til lampen og "overstyrer" dermed plussen fra terminalerne I eller K.

Så fejlen kan altså også skyldes at boxen kortvarigt sender en minus hvor den i virkeligheden skulle sende en plus.

Nu har du så lidt mere at gå efter, hvis du da ikke helt er stået af ... smile

"Dygtighed er ikke en dobbelt dosis af den almindelige evne til at lave noget halvgodt."

Annonce
Hej igen,

Nej, jeg er ikke stået af endnu, og det du skriver lyder ret sandsynlig. Det vil jeg snartest muligt afprøve. Jeg kan give dig ret i at det diagram i manualen er NOGET rodet, og derfor er jeg meget taknemmelig for den fine tegning.

Du skal som sagt have mange tak for hjælpen, jeg skriver på siden om det har løst problemet.

Hilsen
Mariusz
Hej
Volvo har det med at komplicere, og også med instrumentbrædtet. jeg har en 2002er, hvor styringen af lamper og adv.horn stod af. Jeg kontaktede volvo, bare for at få at vide at en ny styring kostede den nette sum af 1900 Dk.
Jeg lavede derfor selv en styring af nye lamper, kontakter og nogle få dioder.
Det KAN være der du har fejlen.
Mvh autoole
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis