Fugt i væggen?

Hej,

Jeg er i gang med at lave loft i et værelse i vores lejlighed og vil i samme omgang male væggene i værelset. Vores lejlighed ligger som den sidste i en række, så værelsets ene væg er en ydervæg/mur. Tapetet på denne væg har løsnet sig lidt flere steder, og man kan trykke tapetet lidt ind med en finger på hele væggen. Derudover er væggen kold i forhold til de andre vægge i lejligheden. Burde man få væggen undersøgt for fugt og få taget nogle målinger? Skal tapetet ned, eller er det ok at lade den sidde. Vi kan godt leve med de små revner / buler.

Her er et billede:
http://users.cybercity.dk/~ccc89859/IMG_4239.JPG

Mvh.
Henckel

P.S. Vi bruger værelset som soveværelse, så hvis der kan være noget svamp eller lign. skal det væk.
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Sidder i en boligforening, hvor vi har præcis det samme problem. Det vil sige, vi har nu - igen - fået påvist, at det skyldes dårlig ventilation samt i nogen tilfælde placering af møbler mod disse ydervægge (murede ind- og ydervægge - ingen hulmursisolering).

Har været hele turen igennem med thermografering, fugtmålere etc...

Vi fik at vide, at med ovennævnte murkonstruktion er det i 99% tilfælde fugt i lejlighederne, der kondenserer på det koldeste sted, dvs. typisk ved vinduer og steder med stillestående luft.

Mvh.

Jan R.
Hej Jan,

Tak for dit svar. Jeg fandt ud at at grunden til at væggen er blød er fordi der tilsyneladende er sat flamingoplader bag tapetet. Men én der boede i stuen på et tidspunkt (vi bor på 2. sal) havde en forsikringssag kørende vedr. den samme ydervæg. Så jeg er spændt på at se hvordan væggen ser ud når vi nu piller flamingopladerne ned. Så vil jeg prøve at få lavet nogle målinger bagefter.

Mvh.
Henckel
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også