At ankre op i skærgården

Hej er der nogen der har erfaringer med at ankre op, hvor der kun er klipper, over og under vand

-hvad skal man bruge som hækanker.
-når man ankrer op ved klippe hvad bruger man som stævnanker.
-er der andre ting ang. opankring, i områder med klipper man skal være opmærksom på.
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
på handelsskibe er det ikke ankeret der holder skibet, men der imod ankerkæden. Der er tommelfingerreglen at der skal 3 x vanddybten ud.
Da de fleste lystbåde ikke har plads til så meget kæde, bliver det svært at følge dette. Men så tit jeg fusker læste jeg vist engang at man skal bruge tung/syngende tovværk til lystbåde, samt et forfang af kæde. På fiskeskibe er det meget normalt med kæde og stålvire.
Om du kan bruge dette til noget på din båd, ved jeg ikke. Men det er det jeg kender til.
Hvis du vil have anker i hver ende skal du ligge godt i læ, ellers får du en meget urolig søvn, hvis sø og/eller vind er bare lidt skævt på.
Om hækankeret evt. kan være mindre end stævnankeret, ved jeg ikke helt, men regner med at det også kommer an på strøm og vind forhold.
Den mest rolige ankring vil være med et anker, så du kan sveje.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Hej
Vi har i flere år tilbragt sommerferien i skærgården, og er derfor ikke helt grønne udi fortøjning til klipper.
Som hækanker kan du bruge et CQR, eller et Bruce anker, som hurtigt får fat i bunden. Samme anker er fortrinlig som stævnanker.
Der findes et utal af forskellige ankre, som alle nok er gode til en bestemt bundtype, men jeg har haft de bedste resultater med de to nævnte.
Dertil kommer X antal m. blytov eller kæde, samt et ankerbændel, som er rullet op på en rulle, og derfor nemt at bruge, eller en snes m. fortøjningstov.
Jeg har prøvet et pladeanker, men det gled flere gange hen over bunden.
Paraplyanker kan du trække gennem muderet, hvis der ikke er meget ler.
Du skal også bruge nogle pløkker til fortøjning, og her skal du bruge galvaniseret jernpløkker, som kan købes for små penge. Disse bider bedre i klipperevnerne end de dyre rustfrie.
Pløkkerne slåes i og ud af revnerne med en billig ½ Kg. muggert fra bilkas billigdesk.
Du skal desuden have extra lange forfortøjninger, da du ikke ved hvor pløkkerne slåes i. Fortøjningerne skal derfor nå fra båden, op gennem øjet i pløkken, samt retur til båden, og så lange at du kan slække noget ud for natten.
Du skal have et papirsøkortsæt over området du vil sejle i, og der findes et sådant der dækker fra Oslofjorden og ned til Øresund.
Har du en kortplotter med et ikke for gammelt kort, er det en lettelse for sejladsen i skærgården, da du så ikke konstant skal sidde med en finger på kortet, for at vide nøjagtig hvor du er.
Da klipperne nok kun har flyttet sig få m/m siden opmålingen,har jeg prøvet at sejle udelukkende efter plotteren, dog med papirkortet inden for rækkevidde, og dette var en ren leg.
Håber dette besvarede dit spørgsmål.
Mvh autoole
Hej Autoole, tak for dit svar.

Jeg har et bruce anker i forvejen, og et Danforth anker (det sidste er jeg ikke 100% på, men det tror jeg), tror du jeg kan bruge disse to ankre. Jeg skal dog ud at have købt et par kiler.

Et ankerbændel? man kan vel også bruge det "alm." ankertov, eller er der en speciel grund til at det skulle være et ankerbændel?

jeg bruger også de elektroniske kort, det gør livet nemmere.
Hej igen
Jow! du kan sagtens bruge de ankre. Jeg bruger selv kun et bruce kopi på 10 Kg. som hænger i et rustfrit stålrør på agterpulpitten lavet til formålet. Jeg har desuden 20 m. blytov, og 40 m.bændel som ankertov.
Bændlet er kun for bekvemmelighed, da det er nemt at rulle væk, men alm. ankertov er ganske udemærket.
Da man for det meste sejler stævnen ind til klipperne, bruges der hovedsagelig hækanker, så få dig et beslag, hvor ankret sidder, let at komme til, og let at droppe.
Har du ikke prøvet før, foregår det ved at se på kortet, hvor der er dybt helt ind til klipperne, eller se hvor andre er fortøjet.
Derpå sejler du langsomt ind til den pågældende plads du har udset dig, medens du har en i stævnen der holder øje med dybden. Er der andre på pladsen, vil de sikkert vise dig ind, hvor der er vand nok.
Du bakker derefter en 20-30 m. ud igen, dropper ankret, og sejler langsomt ind samtidig med at du sikrer dig at ankret bider sig fast. Glider det på bunden må du ud igen, og prøve nok en gang.
Din stævnmand/kvinde, har selvfølgelig gjort forfortøjningerne klar, sat fendre ud, og har en pose med pløkker og hammer klar. Når du er nået ind, hopper stævngasten i land, og holder stævnen, medens du gør ankertovet fast.
Du hopper derefter i land, og finder egnede revner i klippen, skråt ud for stævnen, slår pløkkerne godt i, trækker fortøjningen igennem, og gør dem fast på båden i den afstand fra klippen der passer, så det er nemt at komme fra borde. Det skal her indskydes at en stævnstige ikke er at foragte.
Derefter trækker du godt hjem i ankertovet, så du hænger en hel del i ankret, herved sikrer du dig også at det virkelig holder. Du gør så fast på den side af båden der er mest hensigtsmæssig i forhold til de både der ligger ved siden af.
Alle går derefter fra borde, og nyder en humle i fred og ro, på den af solen opvarmet klippe, medens vandet klukker sagte op ad fribordet.
Derefter skal der findes et egnet grilsted, hvor den friskfangede makrel der er renset, fyldt med lækre grøntsager, rigtig krydret, og pakket ind i staniol, kan simre på de varme kul, medens en af besætningen kommer med et herligt glas kølig hvidvin eller en kold humle til dig, for det skal jo huskes at det er et meget stort ansvar at være kaptajn på et skiv, som ikke kan overlades til hvemsomhelst.
Når i så sidst på aftenen efter en fantastisk solnedgang, noget godt at spise, måske en flaske rødvin, eller et par dåser humle, har har fået lyst til at krybe til køjs, får du en af gasterne til at slække forfortøjninger en meter eller to, medens du hiver hjem på ankret.
Du sikrer dig herefter at alle fortøjninger er gjort rigtig fast, så i oven på en så fantastisk dag, kan sove roligt.
Du har selvfølgelig sikret dig via vejrudsigten, at vinden bliver i stævnen, og ikke vender og kommer i hækken, da båden derved langsomt kan føres mod klippen, med skade på stævnen til følge.
Hmmmmm. undskyld, men der gik vist lidt nostalgi i, men ellers er det ikke helt ved siden af, hvis bare vejrguderne arter sig ordentlig.
Mvh Ole
Hej Autoole

Tak for et godt svar, man kan slet ikke vente med at komme afsted oven på den beskrivelse af opankring i skærgården.

Og nej, jeg har ikke prøvet det før, det er min første båd, der er af en størrelse, jeg vil turde vove mig ud på en længere tur i, men jeg glæder mig til at komme til de svenske farvande. Vi har planer om at tage en tur til Vänern, måske helt til Arvika (vi kender nogen der ligger i sommerhus i området.)
Annonce
Hej igen
Jamen så er det jo bare med at klø på, men husk, hvis du har en foldepropel der ikke bakker for godt, så gå ikke for stærkt ind, for det er helt sikkert ikke klippen, der tager skade.
Vi overvejer selv at tage en tur op i Vaneren, da vi efterhånden kender skærgården rimelig godt, og det kunne jo også være sjovt at se andre græsgange.
Da vi "skipper og jeg" er sejlere, med tryk på sejl, har vi altid udskudt Vaneren, da det jo er motorsejlads det meste af tiden, men i år tror jeg nok det skal være.
Hvem ved, måske mødes vi på vandet på et eller andet tidspunkt.
Hvilket skiv har du forøvrigt. ???
Mvh Ole
Hej Autoole

Jeg må tilstå jeg er til motorbåde, en Vosper 34 fra 1969, hvis du ved hvad det er for en, jeg tror ikke der findes mange af dem, det er et engelsk værftsbygget skib.
Et solidt gammelt skib, med en march hastighed på ca. 7 knob.

Vosper laver mest krigsskibe, men har også lavet lystbåde. De gamle motortorpedobåde, som den danske marine havde var fra Vosper, der ligger en af dem på museum i Ålborg(eller var det Frederikshavn).
Hej Autoole

Jeg ligger lige et billede ud.

Båden ligner ikke alm. lystbåde, men en mellemting mellem en fiskerbåd og en yachttrawler, Men jeg kan lide en båd med sjæl og charme.
Jeg ville gerne have en båd man kunne fiske fra selv om det var regnvejr, og tage på langtur.
Her er der et stort agterdæk, god plads hele vejen rundt, et højt søgelænder, og hvis det regner kan du gå indenfor og lukke døren, hvor der også er god plads.

34 fod, 3,3 m bred, vejer 7t.
Hej Petway

Fin båd du har der.
Jeg har gennem ca et år sejlet fast på karlstad på veneren, og det er en meget smuk tur op fra gøteborg.
Jeg vil gerne selv prøve at sejle der op, i en lystbåd, så der er tid til at lægge til ved nogle af de fine små kajpladser, der er der op af.
I trolhattern er der et dampmuseum, det skulle være en stor oplevelse. Det er vist nok mest små damp anlæg, der har været brugt i småbåde.
Jeg har også hørt fra flere der har taget turen mellem veneren og stokholm, at det også er meget smukt, og sluserne er mest af den gamle type. Den kanal er ikke ret stor så den, bliver mest brugt af turbåde og lystbåde.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Hej Flemming

Ja, jeg har også læst og hørt om at turen gennem Götakanalen skulle værre utrolig smuk, jeg har også overvejet at vi måske kunne tage noget af den tur med, hvis tiden er til det.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis